- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biltests: Honda Accord 2,2 i-CTDi Sedan:


Stærkt kort i den dyre mellemklasse

Af Vivi Siiger og Søren Clauding - februar 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter nogle år uden de helt store nyheder er Honda i det seneste år sprunget ud med en stribe fornyelser. En ny Honda Civic, den næsten revolutionerende FR-V og ikke mindst en helt ny og særdeles gennemarbejdet 2,2 liters dieselmotor.

 

Det er første gang Honda bygger en diesel i den kaliber. Den er i fjor blevet lanceret i SUV’en, Honda CR-V og nu er maskineriet også anbragt i den luksuøse mellemklassebil, Honda Accord.

 

Vi befinder os i den dyre ende af mellemklassen. Den billigste Accord koster 340.000 kroner og med dieselpower er prisen 420.000 kroner. Til gengæld er driftsudgifterne på sidstnævnte ganske fornufttige. Trods 140 hestekræfter og et formidabelt drejningsmoment kører man 18,2 kilometer på hver liter prisbillig dieselolie. Det skyldes tre ting: En fremragende aerodynamik (cW=0,26), et sjette gear til de seje landevejsture med stabil hastighed og ikke mindst en fremragende motorkonstruktion:

 

Honda har udviklet et hvirvelkontrolsystem, som øger brændstof effektiviteten. Samtidig benytter man den aller nyeste commomrail system 2 turbo teknik, og den er også med til at gøre motoren så smidig.

 

Honda Accord er en eksklusiv bil og støjforholdene har indflydelse på køreoplevelsen. Monteret i CR-V har man virkelig fået dæmpet motorstøjen, men i Accord’en kniber det lidt mere. Honda mener selv, at Accord med dieselmotor er ligeså støjsvag som med benzinmotor. Det gælder måske ved konstant kørsel men næppe under acceleration, ligesom den velkendte diesel-tikken er udpræget ved tomgang.

 

Omvendt er der ikke rigtig andre bilkonstruktører, der har fået bugt med det problem, så det skal ikke lægges Honda til last.

 

En Accord har meget fine køreegenskaber. Honda holder fast i hjulophæng baseret på dobbelt wishbone princippet og det skal de have tak for. Princippet benyttes i racerbilskonstruktion, simpelthen fordi det giver den bedste styregeometri. Men det fylder meget og derfor er der ikke mange bilfabrikker som hylder den konstruktion.

 

Alligevel har Honda formået at skabe et design, som både er elegant og rummeligt. Selv bagagerummet er stort – trods et relativt lavt hækparti. Eneste minus er at åbningen til bagagerummet er for lille og man nærmest skal krybe helt ind i bagagerummet for at få fat i det, der måtte være havnet dér. I kabinen nyder man foruden pladsforholdene også velfungerende udstyr som hurtigt el-opvarmede sæder og 2-zone klimaanlæg.

 

I EuroNCAP crashtesten har Honda Accord scoret fire i stedet for de gængse fem stjerner. Omvendt er dens fremragende køreegenskaber og udmærkede ESP et væsentligt aktiv på sikkerheden – så man kan undgå at køre galt. Hvilket trods alt er at foretrække!

Honda Accord har fremragende køreegenskaber i al slags vejr. Foto: Vivi Siiger.

 

Bagagerummet er stort, men indgangen til det kunne være større. Foto: Vivi Siiger.

 

Dieselmotoren har meget fine præstationer, men den støjer under acceleration og den karakteristiske diesel-tikken er man heller ikke helt sluppet af med. Foto: Vivi Siiger.


 

Modelnavn:

Honda Accord 2,2 i-CDTi Sport Sedan

Pris:

Kr. 417.950

Motorer:

4 cyl. 2,2-l turbo-diesel (140 hk, 340 Nm/2000 omdr./min)

Præstationer

0-100 km/t/topfart

/benzinøk:

9,3 sek/212 km/t/18,2 km/l.

Længde

4,66 m

Bagagerum:

459 liter

Diverse:

ESP. 8 airbags. 2-zone Klimanlæg. Fartpilot. El-sideruder for og bag.

Link til importøren>>>> 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt