Det er fortsat mange penge at spare på gulpladebiler
– trods afgifts ændringerne i juni måned. Og har man
ikke brug for bagsæderne, kan man få utrolig meget
brugbar transportbil og livsstilsbil for pengene,
hvad Ford C-Max er et glimrende eksempel på.
Desuden går C-Max Van helt sine egne veje – i hvert
fald når det gælder de kraftigere dieselmotorer.
Meget billigere – trods større motor
Basalt set koster den billigste C-Max som personbil
240.000 kroner. Den billigste Van koster 175.000
kroner inklusive moms – men den billigste Van kan
slet ikke leveres med den 1,6 liters motor, som
personbilen findes med. Den billigste
sammenlignelige Van har 125 hestes benzinmotor – den
tilsvarende personbil koster små 270.000 kroner. Der
er med andre ord mange penge at spare, selvom man
skulle finde på at købe bilen alene til privat brug.
Kan man fradrage momsen helt eller delvist er
besparelsen selvsagt endnu større. Op til 25.000
kroner for de billigste modeller. Kører man delvis
privat i bilen er der en ekstra afgift – den
såkaldte misundelsesafgift – på 2520 kroner. Den er
til at leve med.
Kraftig diesel
Jo dyrere biler jo større besparelse. Den prøvekørte
Van havde en 2-liters 136-hestes dieselmotor i
maskinrummet. Den koster med Trend udstyr 206.000
kroner inkl. momsen på små 30.000 kroner og den
tilsvarende personbil – ja, den findes heller ikke.
Den største diesel til en C-Max personbil er nemlig
en 1,8 liters maskine, der præsterer 115
hestekræfter og med den motor koster C-Max’en på
hvide nummerplader 304.000 kroner – 100.000 mere end
gulpladebilen og endda med den noget mindre motor.
Der er ingen tvivl om, at Ford med vilje har forsøgt
at differentiere de to biler. Det gør man på
motorprogrammet, ikke på udstyret, men bestemt på
indretningen.
Forskellig
Man har nemlig formået at optimere varevognsudgaven
i en sådan grad, at den ikke bare adskiller sig
væsentligt fra personbilbilen, som jo i bund og
grund er en kompakt MPV, men også fra
konkurrenterne. C-Max Van er ikke en personbil, hvor
de nedfældede sæder er erstattet af en lovpligtig
varerumsbund, der er tale om en bil, hvor
”indretningsarkitekterne” har brugt deres
opfindsomhed og udnyttet de rammer, der blev
tilbage, når bagsæderne var demonteret.
Derved er varerummet blevet rigtig rummeligt, med
fin højde og hele bilens bredde mellem de bageste
sidedøre, som kan åbnes indefra og i øvrigt har
sideruder, der kan rulles ned – det gælder bestemt
ikke alle vans. Der er plads til et nødreservehjul
under bagagerumsgulvet (lappekit er standard) og
fralægningsrum til småting i siden af bilen.
|