- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest:

Fiat Ducato 33 L3H2 2,3 MJT 130 hk

Varebilernes fleksible mastodont


Af Søren Clauding – 7. juni 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er, indrømmet, ikke meget vi hér på Motorsiden.dk gør ved varebiler. Hvad det angår, henviser vi gerne til kollegerne på www.altomvarebiler.dk. Men iblandt er der grund til, at friske ikke mindst jer læsere op på, hvad moderne varebiler virkelig kan tilbyde. Især måske en mastodont, som den store version af Fiat Ducato.

 

Fiat Ducato findes i flere forskellige størrelser, det er en del af den fleksibilitet, som er så nødvendig, når man vælger varebil. Med mindre man køber den til persontransport – og da er fleksibiliteten nu heller ikke uden betydning – bliver rigtig mange varebiler anskaffet til at løse meget præcise behov, og da er fleksibilitet et krav, hvis man vil gøre sig på den ganske særlige del af bilmarkedet.

 

Udviklingssamarbejde

Der er imidlertid nogle helt grundliggende forhold, som gør at man ikke behøver at opfinde den dybe tallerken en gang til. Det er såvel Fiat som samarbejdspartnerne i PSA koncernen, Citroën og Peugeot, indstillet på, og den nye Ducato, som sammen med de to andre blev udnævnt til Årets Varebil i 2014, er en videreførelse af dette samarbejde.

 

Fiat Ducato og søsterbilerne fra Peugeot og Citroën produceres imidlertid i Italien af Fiat. Peugeot Boxer og Citroën Jumper er i princippet identiske med Ducato, men ikke helt. For Fiat har valgt sin egen drivline i den bil, vi her har sat under lup.

 

Optimal drivline

Den prøvekørte Ducato har i det kompakte maskinrum en 4-cylindret turbodieselmotor på 2,3 liter. Den præsterer op til 130 hestekræfter og nok så vigtigt, et drejningsmoment på 1800 omdr./min. Den har 6 manuelle gear og udvekslingen er sådan, at den rimeligt kan trække de op til 1,3 tons i det 15 kubikmeter store varerum. Vi har ikke kørt den med fuld læs, men halvt læsset og det går glimrende.



Udfordringen er, at kombinere god trækevne ved stort læs med fornuftige fartpræstationer og en god brændstoføkonomi. Uden last kan man køre op til 155 km/t (det kan man vel også fuldt læsset, men da tager det blot noget længere tid at ramme topfarten). Brændstoføkonomien er på den prøvekørte variant 14,3 km/l (svarer til en CO2 udledning på 183 g/km) og de mindre versioner kan køre op til 16,1 km/l. Det er et pænt kompromis, for selvfølgelig kunne man få bilen til at køre længere på literen – så ville det blot gå ud over trækevnen i praksis.

 

Kolossalt varerum og gode køreegenskaber

Det store varerum er stå stort, at man kan stå oprejst og gå gennem rummet, hvis man er 1,80 meter høj. Der er ingen sideruder, så nysgerrige indkik er ikke et tema, og varerummet kan aflåses separat.



Men hvad der egentlig overraskede mest var hvor lydløs motoren den er og hvor stabilt og komfortabelt bilen kører. Begge dele kan desværre foranledige uerfarne bilister til at tro, at man forsvarligt kan køre ligeså hurtigt i Ducato’en , som man finder det behageligt. Men det er en fejl.

 

Selvom Fiat Ducato er komfortabel og trods det høje tyngdepunkt ligger godt på vejen gennem svingene, er begrænsningen dækkenes vejgreb. Det gælder både ved nedbremsning og kurvekørsel, hvor man især med stort læs bør giver sig tid. Ellers kan man hurtigt ende op i et supertanker-scenarie, hvor bilen hverken kan styres eller bremses ud af en kritisk situation i trafikken, måske skabt af de trods alt mere vævre små personbiler. Det skal tilføjes, at det er en generel betragtning om varebiler og Ducato hører til i den gode ende…

 

Righoldigt udstyr

Udstyret i den prøvekørte Ducato inkluderede klimaanlæg, regn- og lyssensorer, bakkamera (hensigtsmæssigt, når man nu ikke kan se bagud – men ærlig talt: Hér kunne Fiat nu godt have flottet sig lidt mere og installeret en større skærm i den store kabine, der er plads til den).

 

Endvidere havde den også tågeforlygter og vejbaneassistent. Sidstnævnte er ret virksom, for selvom Ducato er forbavsende stabil i sidevind, kan man ubevidst let komme tæt på vejstriberne og så er det rart, at blive ”sat på plads”. Akustisk og bestemt i øvrigt via højtalerne. Systemet muliggør også skiltegenkendelse og man risikerer ikke, at rive antennen af bilen, med mindre man ødelægger sidespejlene – for det er dér, den er. Også navigation indgik i ”udstyrspakken”.

 

Fornuftig prissat

L3H2 er udtryk for bilens længde og højde. Den prøvekørte variant findes ikke i en længere udgave, men der findes en højere version. Prisen for den prøvekørte er 288.000 kroner inkl. udstyr, og Ducato kan fås ned til 180.000 kroner. Priserne er ekskl. moms.

 

Bemærk i øvrigt, at Fiats varebilsprogram varetages af en særlig virksomhed i virksomheden, kaldet Fiat Professional, hvor man har ekspertise ikke blot i at bygge bilerne, men også i at servicere kunderne efter deres behov.

Andre Fiat prøvekørsler – find dem hér >>>



Model:

Fiat Ducato 33 L3H2 2,3 MJT 130 hk

Listepris:

Kr. 233.598 ekskl. udstyr og moms.

Motor og transmission:

4 cyl. 2,3 ltr. Turbodiesel. 130 hk. 320 Nm/ 1800 omdr./min. 6 M/T

Præstationer: topfart/ Brændstoføk/ CO2 udledning:

155 km/t/ 14,3 km/l / 183 g/km

Køreklar vægt:

2084 kg

Varerum:

15.000 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD og EBA. ESP. 1 airbag. 3 siddepladser. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder. Bluetooth og USB.


Det ses ikke på billedet, men fløjdørene på billedet til venstre suppleres af en stor skydedør i bilens højre side. Selve varerummet er kolossalt.

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt