Fiat er ekspert i småbiler, men de kan også det der
med de store – og det er ikke Ferrari eller Alfa
Romeo, vi hentyder til. Fiat Croma er blevet
genoplivet og ikke bare har man formstøbt Croma’en i
henhold til den nye designlinie, som så succesfuldt
er introduceret med Fiat Grand Punto (den har været
den mest solgte bilmodel i Europa i de sidste 12
måneder), man har også skabt en luksusbil, der er
helt sin egen.
På en måde er Fiat Croma en multibil. Designet gør
den højere end andre biler i samme kategori som
f.eks. Toyota Avensis. Men en multibil er den
alligevel ikke, for den har ikke alle de
variationsmuligheder, som kendetegner (eller burde
kendetegne) en MPV og som Fiats alternativet af den
slags så righoldigt byder på.
Højt til loftet
Croma er bare usædvanlig rummelig. Det er højt til
loftet – og det giver en stor frihedsfølelse.
Samtidig er der god plads på alle 4-5 siddepladser
og bagagerummet er rummeligt og let tilgængeligt.
Hvad kan man så ønske sig mere…
Måske lidt prestige. For Fiat Croma er ingen
prale-bil. Til en pris på 350.000 kroner, som den
prøvekørte Active model er listesat til, ville der
normalt følge prestige med i købet. Det gør der
ikke, det ved Fiat godt og måske derfor har man
turde tage springet til at bygge en luksus bil med
masser af funktionalitet i.
Så det er funktionalitet i stedet for prestige. Og
det er vel egentlig ikke så dårlig et bytte.
Dobbeltbund
I
bagagerummet er der foruden god plads også mulighed
for at variere den. Bunden i bagagerummet kan skydes
nedad, så man får endnu mere plads (ekstraudstyr på
basisudgaven). Eller man kan benytte pladsen under
bunden som et skjult ekstra rum. Og der ER
blevet plads til et reservehjul – under
bagagerummet.
Lægges bagsæderyglænene ned, er bagagerummet et
regulært varerum med plan bund. Dertil kommer, at
højre forsæderyglæn også kan lægges vandret og i
øvrigt fungere som bord. Derfor kan man transportere
lange genstande i Croma’en – uden at skulle åbne
bagklappen.
Pæn bil
Lysforholdene i kabinen er rigtig gode. Og selvom
naboen ikke ved det – men måske godt kan se det og
alligevel ikke helt forstå det, så er Croma en
rigtig pæn bil. Det genspejles i kabinedesignet –
til trods for, at det også er funktionelt. Kun er
placeringen af tændingsnøglen mellem forsæderne – en
reminiscens fra samarbejdet med Saab – unødvendig og
trods tilvænning irriterende.
Udstyrsniveauet er helt på niveau med
forventningerne i den prisklasse
|