Fiat er gode til at designe smukke biler, små biler
og velkørende biler. Fiat Grande Punto er et
glimrende eksempel, men hvordan ser det ud, når det
gælder storebror i familien, Fiat Croma.
Fiat Croma Stationwagon er den eneste større bil i
Fiat personbil modelprogrammet. Den har fået
come-back efter nogle år, hvor Fiat slet ikke
fremstillede en stor personbil. Spørgsmålet er, om
det er på godt og ondt, nu hvor Fiat måske mest
udmærker sig ved at være ekspert i små biler.
Re-stylet
Den tidligere Croma byggede på et samarbejde med
Saab. Der indeholder levn fra den tid som f.eks.
tændingslåsen i midterkonsollen bag gearstangen men
ellers er den moderne Croma helt sin egen. Den
første version af den aktuelle generation så dagens
lys på Genève Motorshow i 2005. Siden er den blevet
”re-stylet”, så nu ligner den en… Fiat Grande Punto.
Bare meget mere ”grande” en Grande Punto.
Det har kunnet lade sig gøre – og med held – for, og
måske derfor, Croma findes alene som Stationwagon,
en biltype andre måske ville kalde Sportwagon eller
måske endda hatchback. I praksis er der tale om en
forstørret Grande Punto – med oceaner af plads.
Fantastiske pladsforhold
Samtidig med at Croma er blevet lang – 4,76 meter –
er den også blevet høj. Det giver fantastiske
pladsforhold, både i bagagerummet og i
passagerafsnittet.
I
bagagerummet er der så meget plads, at man, udover
at have god plads til et reservehjul under
bagagerumsbunden, har god plads i dybden. Så god
plads, at man har fundet anledning til at montere en
dobbeltbund, der med et enkelt tag kan foldes ned
eller op. Derved kan bagagerumskapaciteten justeres
og man kan naturligvis benytte pladsen under
dobbeltbunden til bagage, som helst skal lidt af
vejen eller helst ikke må udsættes for den solvarme,
som et bagagerum ofte er offer for.
Sædevarme oveni
I
det hele taget har italienerne et anderledes forhold
til varme end vi nordboere. De undlader også at
montere sædevarme som standard – men fartpilot og
2-zone klimaanlæg hører med. Og så kan man jo her i
Danmark ret beset blot betale de 4.500 kroner oveni,
som gør at man ryggen får det bedre på en kold
forårsdag.
Prisen for en Croma Stationwagon er små 430.000
kroner. En udmærket pris fordi den inkluderer en
kraftig 1,9 liters Multi Jet dieselmotor, der yder
150 hestekræfter og et godt moment på 320 Nm.
Foruden de mange kræfter får man både et sæt gode
køreegenskaber og førnævnte rummelighed i
bagagerummet og ikke mindst suveræn benplads på
bagsædet. |