Da vi for nylig prøvede den lille nuttede Fiat 500
for første gang, sprang den stramme undervogn med
det samme i øjnene (læs
her>>>). Man er fra Fiats side gået lidt på
kompromis med kørekomforten for at tilgodese gode
styreegenskaber og høj stabilitet – men samtidig
lægger den stramme undervogn op til flere kræfter.
Det har Fiat 500 1,4 16v Sport fået.
Cirka en tredjedel flere hestekræfter, 100 i alt, og
dermed har den lille retrobil fået al den effekt,
køreegenskaberne lagde op til. Men samtidig har man
strammet undervognen endnu mere op – og det var vel
ikke helt nødvendigt, en lidt hårdhændet behandling,
synes vi.
Det vildeste
Fiat 500 bliver formentlig først en rigtig
sportsvogn, når Abarth-versionen er klar. I
mellemtiden er 500 Sport det vildeste, man kan byde
på, og det rækker fint til hverdagen, hvor man godt
vil have fyret lidt mere op under det nuttede look.
Men undervognen gør oplevelsen lidt hård.
Fiat har ellers taget skridtet fuldt ud og bl.a.
udstyret 500 1,4 16v Sport med en særlig
Sports-knap. Det er ikke en turbo-knap, som giver
den 16-ventilede 1,4 liters maskine flere
hestekræfter, men derimod en knap, der ændrer på
speeder responsen. Hatten af for det det system, for
selvom det ikke går hurtigere, målt på stopuret, er
følelsen helt anderledes.
Wauw
Den første oplevelse af Fiat 500 Sport er: Tjah, det
er jo meget godt med lidt flere hestekræfter. Når
man har trykket på Sport-knappen: Wauw, nu er der
kommet skub i den lille sag! En enkelt knap og lidt
elektronik. Så lidt skal der til, det går slet ikke
hurtigere, mennesket vil bedrages – men det gør ikke
noget, når det føles sådan!
Sport udgaven med 1,4 liters motor koster lige under
200.000 kroner og er dermed den dyreste af 500’erne.
Foruden flere hestekræfter, som man for øvrigt også
kan få i både Lounge og Pop versionerne, er der også
et mere sportsligt (naturligt nok) udstyr.
Spoilere og krom
Ekstra tonede ruder bagtil, sportssæder, hækspoiler,
kromindlæg i dørtrin og rørhale i krom. 15”
alufælge,
Der Herbie-agtige
5-tal på fronten er ekstra"udstyr". |