Dacia Sandero i Motorradioen
Dacia bilerne har fået mange hug, da de skulle ind
på det danske marked. Men det er et faktum, at man
får forholdsvis meget omend ret traditionel bil for
pengene – sammen med tre års fabriksgaranti, som man
ikke skal kimse af. Sikkerheden er, målt i EuroNCAP
stjerner, heller ikke så dårlig endda.
Den prøvekørte Dacia Sandero Ambiance koster 105.000
kroner. Den kan også købes i en såkaldt Base-variant
til 100.000 kroner, men virkeligheden er, at
konkurrenterne har været gode til at sende billige
spartansk udrustede biler modelvarianter på markedet
for netop at kunne hamle op med prisbillige
alternativer. Men netop det, at Dacia Sandero er
lidt bedre udstyret, har fem siddepladser og to døre
i hver side, er væsentlige købsargumenter for en
Sandero.
Centrallås og elruder
Udstyrslisten inkluderer Isofix-beslag, og skal man
montere børnesæder bagi, er en sidedør næsten en
nødvendighed. Sandero’en har også fjernbetjent
centrallås og elektriske sideruder i fordørene. Og
den er ikke mere konventionel end at man også kan
tilslutte sin mobiltelefon til audioanlægget via
Bluetooth. Og det, der ikke følger med, kan købes
til rimelige priser. Aircondition koster f.eks. 6000
kroner, fartpilot 2000 og indbygget navigation 5000
kroner.
I EuroNCAP har den fået fire stjerner. Det er
fortrinsvis et mål for kollisionssikkerheden, men
faktuelt bedre end mange brugte biler i samme
størrelse til samme pris.
Pænt bagagerum
Pladsforholdene i kabinen er ikke overvældende. De
er dog bedre end i en regulær mikrobil, som Sandero
prismæssigt ofte skal sammenlignes med. Og
bagagerummet er yderst brugbart. Med 320 liter er
det stort set på størrelse med det, man finder i
andre biler med samme udvendige mål.
På tre punkter står Sandero imidlertid ikke særlig
stærkt: Den traditionelle indretning og det ringe
materialevalg i kabinen. Det virker billigt – men
det er det vel egentlig også og det er vel også det,
det skal være.
Ringe sidevindsfølsomhed
Og så kører den ikke alt for overbevisende. På nær
på ét punkt: Vi testede den i det kraftige
stormvejr, der hærgede Danmark først i december, og
selv ved motorvejskørsel var den forbavsende ufølsom
overfor vind og vindstød. Der var overraskende.
Bilen er da heller ikke ustabil. Men den styrer ikke
godt nok. Og man skal lade være med at køre den
gennem kurverne, som var den en racerbil.
Med en 1,2 liters benzinmotor, der yder 75
hestekræfter, er det da heller ikke det første, man
inspireres til, men nu er det sagt. Køber man en
Sandero, skal man ikke have så travlt og man skal
ikke prioritere køreglæde og aktiv sikkerhed særlig
højt. Kørekomforten er omvendt udmærket, den er
forholdsvis komfortabel affjedret og støjniveauet er
moderat.
Billig på længere sigt
Brændstoføkonomien kunne også være mere
tidssvarende. 17,2 kilometer pr. liter slæber an,
men fartpræstationerne taget i betragtning er det
for dårligt. Man straffes da også med en årlig
ejerafgift, der er godt 1000 kroner højere end hos
de konkurrenter, der kan køre længere end 20 km/l –
og det er de fleste i denne priskategori.
Det vil være forkert katagorisk at fravælge en Dacia
Sandero som et reelt alternativ, som visse andre har
gjort det. På den anden side bør man som køber være
meget bevidst om, hvorvidt den tilgodeser præcis de
bil-behov, man har. Uden en krystalkugle ved hånden
til at bekræfte forudsigelsen, er det højst
tænkeligt, at værditabet vil være ret stort. Vælger
man bilen for at beholde den dens levetid ud, og har
man et ikke al for stort kørselsbehov, er en Sandero
en billig måde, at have bil på. |