Allerede i forbindelse med de første internationale
prøvekørsler af det nye hold trillinger, Citroën C1,
Toyota Aygo og Peugeot 108 (læs
den første test af Citroën C1 hér >>>) kunne vi
fastslå, at de ikke er nær så énæggede som
forgængerne. De har hver deres identitet, at
teknikken så deles er blot en del af forklaringerne
på, at det er muligt at holde prisen på så lavt et
niveau, som tilfældet er.
Citroën C1 er den ene. Og det kan med det samme
fastslås, at den har sin helt egen karakter. Ikke
hvad køreoplevelsen angår, men udstrålingen, det
udvendige design, farvevalg og variationsmuligheder
er afgørende anderledes.
De afgørende valg
Ordet ”afgørende” er valgt med omhu, for hvis man
har sat sig for, at det skal være en af de tre, man
vil investere i, skal man jo træffe et valg.
Forhandlerens placering, oplevelses hos forhandleren
og købsbetingelser med mere er ét kriterium. Mærkets
image et andet. Men derpå følger ens personlige
oplevelse af bilen. Hvilken kan man bedst lide,
hvilken har man mest lyst til at sætte sig ind og
køre i – og ikke mindst at eje.
Og så er der naturligvis de individuelle muligheder,
altså spørgsmålet om hvad man får for pengene.
Den mest populære
Ved de første internationale prøvekørsler kørte vi
en kortere tur i Citroën C1 med den kraftigere
82-hestes 3-cylindrede benzinmotor i maskinrummet.
Ved den mere dybdegående prøvekørsel her i Danmark
satte vi fokus på den lille 68-hestes (eller 69
heste, fik vi oplyst ved de første testkørsler – så
det er nok noget der midt imellem…) 3-cylindrede
motor. For det er den, Citroën sælger eller retter,
dén, køberne ønsker. Og så i den såkaldte
Feel-version med 5 døre.
Det er forståeligt, for prisen på 100.000 kroner gør
den endog særdeles attraktiv. Den allerbilligste C1
koster 80.000. Det er samme motor, man får for de
penge, men med basisudstyr og blot en enkelt dør i
hver side. For 11.000 kroner mere får man så en
ekstra dør i hver side. Det er ikke uvæsentligt at
investere i, uanset man til daglig skal bruge døren
eller ej, for erfaringerne viser at 5-dørs biler
(den 5. dør er som bekendt bagklappen) giver en
bedre pris, når den skal sælges som brugt.
Imponerende udstyr
Og for de 9.000 kroner yderligere op til de 100.000
får man bl.a. aircondition, nakkestøtter på
bagsædet, fjernbetjent centrallås, elektriske
sideruder. Rat-betjent radio, USB- og Bloutooth stik
til audioanlægget og ikke mindst ISOFIX beslag til
barnestol – en stor sikkerhed, hvis man skal have de
allermindste med ud at køre.
Tankevækkende er det i øvrigt, at man i dag kan få
så righoldigt et udstyr for så få penge. Men det
skyldes jo ikke mindst, at de små biler
afgiftsmæssigt er langt mindre belastet end de
større, hvor der skal betales et par hundrede
procent i afgift af enhver fordyrelse af bilen.
Kører langt bedre
Citroën C1 kører bedre end forgængeren, markant
bedre. Den er mere sporsikker, mere stabil i
sidevind, mindre støjende, mere komfortabel og især
på ujævne danske provinsveje gør den sig rigtig godt
i sammenligning med f.eks. konkurrenterne fra
VW-gruppen. Den er på én gang sjov og komfortabel og
lever dermed op til sit ydre, som i vores øjne
udstråler et optimisme.
Motoren er en forbedret udgave af den hidtidige
3-cylindrede benzinmotor. Man har fået reduceret den
iørefaldende ”3-cylindrede lyd” og dæmpet såvel
vibrationer som motorstøj i det hele taget. Ved
samme lejlighed er også brændstoføkonomien forbedret
temmelig meget. Man kan nu køre 26,3 km/l, og med
stop/start system er man sikker på ikke at bruge
benzin, når man holder for rødt. At den ikke er en
hurtigløber var forventeligt. Specifikationerne
taler deres eget sprog, men køreoplevelsen er
harmonisk og det er vigtigt. Vil man have mere
motorkraft, eksisterer der så nu et alternativ med
82 heste.
Meget kort
Et par andre vigtige detaljer, når man vurderer
Citroën C1 og dens to søstermodeller er, at bilen
stadig er meget kort med de fordele det giver. Blot
3,46 meter måler den i længden og ikke mindst i det
lys er det forbavsende, så meget plads man har i
kabinen og så meget frirum designerne har haft til
at give bilen sin egen karakter.
Fælles for alle småbiler er, at rattet kun kan
justeres i højden og at bagdøren ikke tillader en
rude, der kan skydes op og ned (fordi dørens
størrelse og konstruktion ikke tillader det), men
alene en vipperude. Det giver dog udmærket
ventilation og hindrer de generende trykbølger, der
ofte opstår i biler, hvis det f.eks. alene er
bagruderne, der åbnes.
Det ER
til at være på bagsædet i C1.
Handskerummet er rigtigt udformet og overraskende
stort.
|