Markedet flyder ikke ligefrem med amerikanerbiler.
Men der er kommet lidt flere til efter at Chevrolet
er blevet re-introduceret i Europa. Der er bare lige
det ved det, at de nye Chevrolet’er er slet ikke
amerikanere men derimod koreanere. Det gælder også
Chevrolet Epica.
Men det skal vi europæere nu ikke være så kede af.
For koreanerne bygger biler i god kvalitet. De er
desuden ret effektive og det har medført, at
priserne i Europa bliver ret attraktive. Det gælder
også Chevrolet Epica.
Stor luksusbil
Epica er en stor luksusbil i stil med Audi A6,
Toyota Avensis og Peugeot 607. Den er ikke mindre
end 4,81 meter lang, så den ER virkelig stor. Og
prisen – den er virkelig lav: 280.000 kroner for den
prøvekørte udstyrsmodel med bogstavbetegnelsen LT.
Dermed er den prismæssigt sat på niveau med Hyundai
Sonata og det er faktisk ganske godt gået af den
danske Chevrolet importør, for eksempelvis er det
ikke lykkedes Kia importøren at opnå en tilsvarende
pris på Kia Magentis, der oven i købet er
søstermodel til Sonata (eller også er det netop
derfor!).
Chevrolet Epica LT er en regulær udstyrsmodel. Epica
kan også købes til blot 245.000 kroner. Men så får
man heller ikke 16” alufælge med i købet, eller
cruise-control, eller klimaanlæg, eller læderindtræk
(!!!), eller boardcomputer, eller multijusterbart
rat, eller visker med regnsensor.
Europæiske køreegenskaber
Og en anden fordel ved Epica’s koreanske oprindelse
er dens køreegenskaber. Europæiske og komfortable –
blødere end de tyske biler – men der er ikke meget
flyder over den. Den er ingen racerbil og må heller
ikke køres som en sådan. Det er heller ikke
hensigtsmæssigt, for den er ikke udstyret med ESP,
så oversatser man, er det op til en selv at redde
den hjem.
Den attraktive pris kan da i sagens natur ikke alene
henføres til produktionseffektivitet i Korea.
Chevrolet Epica er ikke en bil, der sætter
dagsordenen for fremtidens bil teknologi. Den er på
ingen måde banebrydende, men den er tillidsvækkende,
fordi koreanerne ikke har gjort en ære ud af at
opfinde den dybe tallerken én gang til.
Enkle løsninger
På få punkter har man valgt at gøre tingene
anderledes end det er set i andre biler og det er
bestemt en fordel. F.eks. aktiveres sædevarmen fra
en stor knap på hver sidedør. Dejligt når det er
koldt og mørkt, hvor stive fingre ikke har let ved
at finde knapper på siden af sæderne eller ned i
midterkonsollen hvor visse bildesignere har det med
at skjule dem. Og aktiveringen af cruise-control’en
foregår fra store knapper på rattet.
I det hele taget er det fornuftige og enkle
løsninger, designerne er kommet op med – det
mulijusterbare (læder)rat betjenes vha. et dejlig
stort greb og kabineluften genbruges ved at trykke
på én knap. Og når man igen vil have luft ind udefra
trykker man blot på en anden. Hvor svært kan det
være!
Plads og maskine
På et par punkter har Epica lidt amerikansk over
sig. Pladsforholdene i
|