- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Audi A6 2,8 FSI Multitronic

Miljørigtig i virkeligheden


Tekst: Søren Clauding – marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det virker lidt hyklerisk engang imellem, når småbiler i den grad bliver favoriseret af afgiftslovgivningen – og ikke mindst når holdningerne følger med. Det er i dagens Danmark ikke ”politisk korrekt”, at køre i store biler, primært pga. deres brændstofforbrug og forureningsgrad.

 

Men ét er officielle tal, målt på en testbænk i et laboratorium. Et andet er de tal, der fremkommer i praksis. Det er hér, hykleriet opstår, for de tal, er der ikke mange der forholder sig til. Jo, den, der bliver slemt skuffet over, at den lille brændstoføkonomiske bil ikke kører så langt på literen som der stod i brochuren, og den, der glæder sig over at brændstofforbruget på den store bil næsten holder i praksis.

 

11 km/l

Audi A6 2,8 FSI Multitronic hører til den sidste kategori. Den kan officielt køre 11,6 km på en liter benzin og i praksis kører den omkring 11 – forudsat at man er blid på højrefoden. Det gælder naturligvis også den lille bil – hér har man blot ikke potentiale til at nå 100 km/t på de 8,3 sekunder, som Audi’en faktisk kan gøre det på.

 

Man kan altså i praksis med en smule omtanke køre ligeså langt på en liter benzin i den store bil som i mange af de små.

 

Der er STOR

Og stor, det er den, en A6’er: 4,93 meter i længden, med et magnum bagagerum på 546 liter, regulært men ikke udpræget let at komme til, hvis indholdet befinder sig i den forreste ende af bagagerummet. Der er langt fra åbning til bagagerummets dybe indre!


 


Rummelighed til benene på bagsædet er der også blevet plads til. Det er en af de unikke fordele ved den store bil. Den kan rumme 4-5 personer, der sidder bekvemt – modsat den lille bil, hvor mange sikkert vil foretrække at køre to og to (hvor besparende er det..?). Og man sidder rigtig godt, fordi der ikke er sparet på polstring og albuerum. Oven i købet har man egen adgang til ventilering, når man er placeret bagi.

 

Udstyret

Det samme gælder forsædepladsen. Fra den store midterkonsol kan man styre alverdens funktioner – nogle, der føler med, når man bestiller bilen, og nogle, der skal tilkøbes. Det sidste er værd at notere sig, for man kan få alverdens udstyr til en A6 – men så snart man afviger fra det grundliggende, skal der betales ekstra. Prisen for en A6 med 2,8 liters FSI motor og 7-trins Multitronic gear med såvel automatisk som manuel sekventiel skifte er lige godt 600.000 kroner. Det inkluderer automatisk klimaanlæg, sædevarme, regnsensorer



 

 o.lign., men vil man have de sportssæder, isofix-beslag, Xenon forlygter med LED kørelys, fjernlysassistent, sportsundervogn og 18” alufælge, som testbilen var forsynet med, skal der betales ekstra.

 

Sidstnævnte er måske meget godt. For sandt at sige er sportsundervognen (20 mm sænkning) og de store alufælge lidt for meget af det gode. Kørekomforten forringes væsentligt – men indrømmet: A6’eren står knaldgodt fast gennem kurverne.

 

Gennemført harmonisk

190-hestes FSI motoren er omdrejningsvillig, lydsvag og helt igennem en super fornøjelse. V6-lyden er formentlig bevidst underbygget, så den dybe buldren er en del af køreglæden. Og accelerationen er overbevisende. Harmonien i bilen er gennemført.



Modsat BMW har Audi valgt forhjulstræk til alle deres biler (som altså ikke har træk på alle fire hjul). Dermed bliver køredynamikken ikke helt den samme, men Audi har bestemt formået, at skabe en sportslig køreoplevelse – noget der ikke er det nemmeste i verden, når bilen er så stor. Dobbelte wishbones fortil og noget tilsvarende bagtil samt seneste generation ESP optimerer sikkerheden og giver en stor tryghed, hvis man bliver overrasket af kørebane med forringet friktion.

 

Og så er der det med benzinøkonomien: hemmeligheden ligger bl.a. i den meget fine elektroniske motorstyring. 11 km/l er ret pænt i den kategori – og så er det altså et tal, der holder!

 


Model:

Audi A6 2,8 FSI Multitronic

Listepris:

kr. 607.743

Motor og transmission:

6 cyl. 2,8 l benzinmotor. 190 hk – 280 Nm ved 3000-4500 o/min. 7 trins Multitronic automatgear.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/

brændstoføk/ CO2 udledning:

8,3 sek/233 km/t/

11,6 km/l /195 g/km

Længde:

4,93 m

Bagagerum:

546 liter

Diverse

ABS med EBD. BAS. ESP med ASR. Alufælge. 6 airbags. Multijusterbart læderrat. Aut. klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-ruder. Sædevarme. Regnsensor.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt