- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest:

Alfa Romeo MiTo 1.3 JTDm  Distinctive

Øko-Alfa – for jordens skyld


Tekst: Søren Clauding – november 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det utænkelige er sket: Alfa Romeo har bygget en øko-bil. Utænkeligt? Ja, hvis man ser Alfa Romeo som producent af sportslige personbiler, personbiler, hvor køreglæde, hightech teknik og ekstraordinær udstråling er dele af konceptet. Vigtige etiske elementer for dem, der betragter en bil som andet end et transportmiddel. Men det går ikke så let hånd i hånd med øko-rigtig tænkning.

 

Men Alfa Romeo har forsøgt at nedbryde denne barriere. De har forsøgt med Alfa Romeo MiTo 1.3 JTDm at skabe en bil, der fastholder alle Alfa Romeos basiselementer og på én gang er i takt med tidens trend – eller i hvert fald dele af den. Med øko-Alfa’en har man opnået forbrugstal på 23,3 km/l, som endda ikke er så meget forskellige fra det, man kan opnå i det virkelige liv, og præstationsformåen i respekt for de forventninger, enhver Alfa køber måtte have.

 

Ens køreegenskaber

Vi har tidligere prøvet Alfa Romeo Mito (læs hér>>>) og alle de grundliggende konklusioner kan overføres til øko-versionen. Det gælder også køreegenskaberne – utroligt nok, fordi en dieselmotor som regel forårsager en anden balance i bilen. Det kan ikke spores i 1,3 JTDm.

 

Motoren giver naturligvis en anden oplevelse. Men det er forbløffende, hvordan Alfa Romeo på basis af en slagvolumen på blot 1,3 liter er i stand til at kreere en sportslig oplevelse. En del af forklaringen ligger selvsagt i et stor drejningsmoment ved lave motoromdrejninger samt en forholdsvis tæt gearing i de hastighedsområder, man normalt befinder sig i (dvs. indenfor hastighedsgrænserne). Topfarten på 178 km/t har vi ikke afprøvet, men den er i praksis irrelevant. Et accelerationstal på 11,8 sekunder til 100 km/t siger mere, men det er ved lav fart og i snævre kurver motoren lever helt op til Alfa-følelsen, som i øvrigt slet ikke kan måles i tal… Se, da glemte vi helt at fortælle, at maskineriet blot præsterer maksimale 90 hestekræfter!


 

 


 

Ekstra power

Har man lyst til lidt ekstra power og mere kontant speeder respons, findes der en knap, som på mirakuløs vis ændrer motorkonfigurationen på et øjeblik. Det går lidt ud over øko-præstationen, men er en god mulighed, når man iblandt har lyst

til at lege lidt. Det ekstra CO2 udslip er næppe mere alvorligt end det, der brændes af, når man i sin gamle afgiftsbelastede slæde begiver sig ned til det lokale stadion for at se en fodboldkamp. Heldigvis består verden fortsat at individer med hver deres interesse.

 

Men det var en helt anden ting, om end ikke uvigtig i en tid, hvor der og med rette er stadig mere fokus på forureningsforholdene.

 

Alfa Romeo MiTo 1.3 JTDm Distinctive koster kun små 260.000 kroner. Det er virkelig en ”kun-pris”, for der findes ikke mange alternativer på markedet, om nogen, der til samme pris byder på ægte køreglæde og ikke mindst den æstetiske oplevelse det er, at blive mødt af sin Alfa Romeos glade ansigtstræk, når man søvndrukken begiver sig ud til bilen en våd og mørk efterårsmorgen for at begive sig af sted på dagens dont. Det er i sig selv mange penge værd…

 


Model:

Alfa Romeo MiTo 1.3 JTDm  Distinctive

Listepris:

Kr. 257.500

Motor og transmission:

4 cyl. 1,3 l. common-rail turbo. 90 hk – 200 Nm v. 1750 o/min. 6 gear. Forhjulstræk. Alfa DNA.

Præstationer 0-100 km/t/topfart/

brændstoføk/ CO2:

11,8 sek/178 km/t/

23,3 km/l/ 114 g/km

Længde:

4,07 m

Bagagerum:

270 liter

Diverse.

ABS. ESP. EBD. ASR. Hill-Holder. 7 airbags. 16” alufælge. Multijusterbart læderrat. Sports instrumentering. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle. El-ruder for og bag. Aircondition.   


Link til importøren


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt