- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Alfa Romeo MiTo 1,4 MultiAir Turbo 135 hk Start&Stop Progression:

Hightech sparer benzin


Tekst: Søren Clauding – maj 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alfa Romeo er ensbetydende med passion. Og passion inkluderer hightech og mekaniske finurligheder. Som nu f.eks. denne variant af den nye, kompakte sportssedan, Alfa Romeo Mito med en 135 hestes 1,4 liters ”MultiAir” turbobenzinmotor.

 

Maskineriet mangler nemlig en indsugningsknast. Den har en indsugningsventil, men den aktiveres elektronisk og dermed kan motorstyringssystemet så at sige fra indsugningstakt til indsugningstakt ændre på åbningstidspunktet og også på antallet af åbninger pr. indsugning.

 

Effekt og økonomi

Det har Alfa Romeo optimeret, så man ikke bare har skabt en sprællevende benzin turbomotor, som man oven i købet selv kan ”chiptune”, men også en yderst benzinøkonomisk motor. 17,9 kilometer pr. liter benzin (og et tilsvarende lavt CO2 udslip på 129 g/km) – med 135 hestekræfter – det er intet mindre end enestående.



Det med chip-tuningen går i princippet ud på, at man ved at aktivere en knap på midterkonsollen kan ændre motorstyringen fra den økonomiske standard indstilling til en særlig sportsindstilling. Det går ud over benzinøkonomien, men giver til gengæld temmelig sportslig motorrespons. Man opnår et brag af et drejningsmoment, som var der tale om en dieselmotor, og man kan i øvrigt nå de 100 km/t på bare 8,4 sekunder og køre over 200 km/t.

 

ESP’en påvirkes også

De præstationer stemmer udmærket overens med bilens kørepotentiale og med muligheden for at fravælge sports-indstillingen, blot ved tryk på en knap, har man på én gang en sportslig bil og en økonomisk familiebil. Det er ret genialt. Desuden påvirker sportsindstillingen også ESP-systemets funktion. Man får lige et lille hvin fra dækkene, når man sætter af, fordi ESP’en lige lader føreren håndtere tingene selv inden det blander sig i kørslen. Det giver ikke bare en sportslig fornemmelse men er også ret effektivt.

 

Andre fordele ved den nye motor er mindre larm og færre vibrationer. Det med larmen styrer Alfa Romeo nu gennem udstødningssystemet – en Mito skal lyde som en Alfa Romeo – men vibrationsfri motorgang er altid en fornøjelse.

 

Stop-start funktion

Sidst, men ikke mindst, inkluderer systemet også en stop-start funktion, så motoren går i stå, når man sætter i frigear f.eks. ved rødt lys og siden starter op, når man kobler til igen – og


 


 

derved sparer benzin. Det fungerer glimrende og gør det også ved lave temperaturer modsat mange andre fabrikkers lignende systemer.

 

Og prisen for herligheden: 270.000 kroner. Det er faktisk en ganske attraktiv pris.

 


Model:

Alfa Romeo MiTo 1,4 MultiAir Turbo 135 hk Start&Stop Progression

Listepris:

Kr. 270.000

Motor og transmission:

4 cyl. 1,4 l. Turbolader. 135 hk – 206 Nm v. 1750 o/min. 6 gear. Forhjulstræk.

Præstationer 0-100 km/t/topfart/

brændstoføk/ CO2:

8.3 sek/207 km/t/

17,9 km/l/ 129 g/km

Længde:

4,07 m

Bagagerum:

270 liter

Diverse.

ABS. ESP. EBD. ASR. Hill-Holder. 7 airbags. Multijusterbart læderrat. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle. El-ruder for.   


 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt