- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Alfa Romeo Brera 3,2 V6 JTS Q4 Skywindow


Passionen afgør sagen


Tekst: Søren Clauding - september 2006

Foto: Vivi Siiger - klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En sportscoupé til omkring de 800.000 kroner? Faktisk er der nogle stykker på markedet. Mercedes-Benz, BMW og Audi er verdensmestre i at bygge sportslige biler i denne prisklasse. Ofte baseret på de mere civiliserede mellemklassebiler. Den nye BMW 3-serie coupé med den store motor er et godt eksempel. Og så er der Alfa Romeo Brera.

 

Den er baseret på 159 serien, den har samme front. Men fordi Alfa Romeo ved, at biler oftest købes med hjertet, har man skabt et basisdesign hos 159, der ”så let som ingenting” kan bruges til – i dette tilfælde – at bygge en sportscoupé!

 

Dråbeformet

Fra fronten af og bagud er det en helt anden bil. Designet er aerodynamisk optimeret og nærmest dråbeformet – og det karakteristiske batteri af forlygter er kopieret nede bagtil, så bagpartiet helt lever op til den designlinie, der er skabt fortil. Teknikken er ikke så meget forskellig for 159-basis. Men det er jo præcis det samme, BMW har gjort med 3-serie Coupé’en. Intet forkert i det.

 

Men i Brera klæder er Alfa 159 forvandlet til en sportsvogn. Sådan næsten, for den har stadig ret komfortable køreegenskaber. Undervognen er strammet op, men Brera er på én gang en sportsvogn, man fuldt betryggende kan køre hurtigere med end færdselsloven tillader (vil vi skønne) og samtidig cruise op ad kystvejen i. Noget der ikke må underkendes, når det gælder eksotiske biler – hvor følelser og passion er de højest placerede valg kriterier.

 

3,2 liters V6

Topmodellen til de 800.000 kroner, sådan lige knap nok, er udstyret med en 260-hestes 3,2 liters V6. En fin motor, der også indgår i 159-seriens øvrige modelprogram. Både 159 og 159 Sportwagon kan leveres med V6’eren. Som sådan er Brera ikke den billigste mulighed for at få 260 Alfa-heste under motorhjelmen. Men bestemt den mest eksotiske.

 

Alfa Romeo Brera 3,2 V6 har nemlig også firehjulstræk. Det er ikke det centrale ved køreoplevelsen, men det er med til at skabe en livlighed, som konkurrenterne uden firehjulstræk må misunde Alfa Romeo. Vægtmæssigt er der tale om en tung bil, men firehjulstrækket – som i øvrigt bidrager til vægten – kompenserer ikke bare på glatte veje og på løst underlag. Også på hel almindelig og knastør asfalt kommer man mere ubesværet omkring hjørnerne. Dobbelte wishbone hjulophæng fortil, multilink bagtil og 225 mm brede 17” 50 procent lavprofildæk optimerer oplevelsen.

 

Elegante detaljer

Der er tale om en 2+2 – dvs. der er plads til 2 voksne på forsæderne, men de skal ikke være udpræget velvoksne for også at kunne sidde bagi. Adgangen til bagsæderne, hvis man nu absolut vil derind, er i øvrigt gjort lettere på en elegant måde: fordi en coupé pr. definition kun har én dør i hver side, er forsæderne indrettet, så de elektrisk glider frem og letter adgangen til bagsæderne. Det understreger det elegante og bekræfter det eksotiske ved en Brera men fører dog ekstraudstyret.

 

Hvis den indre passion ikke endnu er overbevist er der én egenskab, som må bjergtage selv den aller mest stædige. Tryk på knappen i loftet, så glider taget tilbage. Ikke det udvendige – der er ikke tale om forvandling til en åben bil (det burde man måske overveje – men det er en anden ting). Men når den indvendige beklædning – vi kan kalde det et solgardin – er kørt til side, åbenbarer der sig et panoramavindue i kabinens fulde bredde, med direkte kig til solen eller stjernehimlen, afhængig af tidspunktet på dagen (og vejrgudernes lune).

 

En vigtig effekt af tagvinduet er lysindfaldet i kabinen, som bliver helt fantastisk. Det er – næsten – som at køre en åben bil uden sus om ørene, med mindre man åbner sideruderne for også at opleve den buldrende V6’er for fuld udblæsning.


Firehjulstrækket bidrager til at optimere køreoplevelsen.

 

Frontdesignet er videreført bagtil bl.a. med det karakteristiske batteri af lygter.

 

Kik gennem ski-lemmen fra bagagerummet: Glastaget giver et imponerende lys indfald.

 

Førerpladsen er stort set identisk med den man finder i Alfa 159.

 

3,2 liters V6'eren præsterer 260 hestekræfter.

 

Bagagerummet har en kapacitet på 300 liter. Det rækker for en ægte sportscoupé.


 

Model:

Alfa Romeo Brera 3,2 V6 JTS Q4 Skywindow

Pris:

Kr. 785.559

Motor og transmission:

6 cyl. 3,2 l. 260 hk – 322 Nm ved 4500 o/min. 6 gear

Præstationer 0-100 km/t/topfart/

brændstoføk:

6,8 sek/240 km/t/

8,7 km/l

Længde:

4,41 m

Bagagerum:

300 liter

Div. udstyr:

ABS. ESP. EDS. ASR. 7 airbags. Multijusterbart læderrat. 2-zone klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare og sammenklappelige sidespejle m. varme. El-ruder. Cruise Control. Sportssæder. Sædevarme. Glastag med solgardin. Parkeringssensor bag.

 

Link til importøren 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt