|
Vi har tidligere prøvekørt Alfa Romeo 159 i flere
varianter (se
oversigten over biltests hér>>>). Problemet med
især den store 3,2 liters V6 var åbenlyst: Den var
for tørstig og forurenede for meget, set med vor
tids energisparemiljøøjne. Alternativet var en 2,2
liters 4-cylindret maskine. Også den var for tørstig
og savnede moment. De dele er løst med den helt nye
1750 ccm turbo benzinmotor, der fremover er standard
i Alfa Romeo programmet.
1750 handler dog ikke kun om en effekt på niveau med
2,2’eren og et moment, der svarer til 3,2’eren. 1750
er ren nostalgi, for det tal kan føres tilbage til
Alfa Romeo glorværdige fortid, hvor netop
slagvolumenen på 1750 ccm var noget særligt hos
Alfa.
Det, der gør en Alfa…
I
vor tid kunne motoren ligeså godt have været på 1,8
liter eller 2,0 og så ved hjælp af motorstyring
rettet ind på de 200 hestekræfter, som 1750’eren
præsterer og momentet på 320 Nm (i øvrigt
imponerende, for det optræder allerede ved 1400 omdr./min.
– helt usædvanligt for en benzinmotor). Men der er
så meget, der kan ensrettes og det gør man ikke hos
Alfa Romeo. Det er netop det, der gør en Alfa Romeo.
Ingen tilfældigheder.
Så resultatet er altså blevet en 1750’er. Og den er
nu den eneste benzinmotor i 159 modelprogrammet.
Hurtig og økonomisk
I
tørre tal kan man officielt køre 12,3 kilometer på
en liter benzin. Det kan man næsten også i praksis.
Forudsat naturligvis, at man ikke konstant forsøger
at teste, om det nu også er muligt at nå de 100 km/t
på 7,7 sekunder eller absolut og hele tiden vil være
sikker på, at topfarten på 235 km/t holder stik. Det
første går hårdt ud over benzin-konto’en, det gør
det sidste også og så kan man være sikker på at
skulle aflevere kørekortet før eller siden, med
mindre man alene boltrer sig Tyskland. Og uden
kørekort er en Alfa 159 godt nok stadig smuk at se
på, men fornøjelsen ved at køre den er en stor del
af glæden ved sådan en bil.
Med den nye motor koster Alfa Romeo 159 450.000
kroner. Den markedsføres alene med det såkaldte
Distinctive udstyr, så det er kun hvad angår
ekstraudstyret, man har mulighed for at vælge. Det
er samlet i nogle pakke-løsninger, men pas på, et
par af dem indeholder også ”sænket undervogn”. Det
er temmelig meget – 20 mm, faktisk – og det giver,
kombineret med lavprofildækkene, både en temmelig
fast affjedring samt en så lav frihøjde, at vi her i
vintervejret havde svært ved at få plads nok under
bilen til at køre på almindelige dårligt ryddede
snebelagte danske landeveje.
Føreren skal bidrage
Den nye motor udmærker sig ved at være forbavsende
lydløs. Turbo-tøven er der ikke meget af, men
turboladeren skal lige have fat, inden man for alvor
sprinter derudaf. På ultra glatte veje kan kræfterne
komme en smule overraskende og hér glæder man sig så
over ESP og antispind. Traditionen tro overføres
kræfterne meget direkte igennem differentialet,
hvilket giver en smule uro. Men sådan er en Alfa.
Det er fortsat en bil, hvor føreren også skal yde en
smule for at få det maksimale ud af køretøjet.
|
