|
Da forberedelserne til
nomineringen af Årets Bil i Danmark 2026 kåringen
fandt sted sidst i oktober, kom der en kandidat
strygende ind fra sidelinjen. Ingen jurymedlemmer
havde kørt den før, det kom de så til, men det gik
ikke så godt: Tomlen ned for den nye kineser, i
hvert fald på køreegenskaberne. Men siden blev i
hvert fald undertegnede noget klogere.
Skyworth K, som den er døbt,
nåede ikke langt dengang i oktober. Men det ville
være fair, at gå dybere under lakken på den, inden
den blev dømt ude. Og det var ikke dumt, ikke for
bilens vurdering, og ikke for de bilkunder, der
måske kunne finde på at anskaffe sådan en. Hvilket i
øvrigt også er én af grundene til, at man ikke skal
forhaste sig for meget, når det gælder om at vurdere
de så trods alt komplicerede instrumenter, som biler
nu engang er.
Hvad er normalt
Så helt kort, også allerede
skrevet i overskriften: Bilen viste sig at være
langt bedre end forventet. I hvert fald på
køreegenskaberne. Ved det første møde var hele
køreopsætningen ”normal”. Altså, som nogle måske
opfatter som normalt. Ikke som mange europæere ville
synes om. Alt for affjedringskomfortabel, ustabil,
med uens overførsel af hestekræfterne og grænsende
til at være katastrofal på den regnvåde
Jyllandsringen, som indgik i testen. Det var ikke
godt.
Men der er ofte en løsning
på mangt og meget. Det vender vi tilbage til. For
hvad er en Skyworth K egentlig, og hvorfor er den så
interessant?
Én ting er dens kinesiske
ophav. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er
et faktum at størstedelen af de elektriske
komponenter, som regel også inklusive
højvolts-batterierne eller i hvert fald det, de
består af, kommer fra eller er afhængige af
komponenter fra Kina. En række bilproducenter af
dem, vi kalder europæiske eller i hvert fald
ikke-kinesiske, får endda bygget deres biler i Kina.
Så handler det om elbiler, er Kina svær at komme
udenom.
Support
Et andet er så bilens
prissætning, som måske kan skyldes support fra den
kinesiske stat. Men også i Danmark supporteres
elbiler, uanset deres ophav. Ingen afgift på de
billigere af dem, og dermed kan priserne blive så
lave, at man for en rimelig penge kan blive ejer af
en velvoksen luksuøs bil, blot den drives på
elektricitet og intet andet. Og uanset hvorfra den
kommer (altså lige bortset fra den generelle told,
som vi skal undlade at gå i dybden med).
Præcis sådan en bil er
Skyworth K. Den er en mellemstor fuldt elektrisk
SUV, 4,72 meter lang, rummelig og prissat, så den
konkurrerer med de billigste kompakt/mini-biler på
markedet. 220.000 kroner koster den billigste
Skyworth K, og den prøvekørte Infinity version er
prissat til 250.000 kroner. Sådan!
Elektrisk udstyr
Skyworth K er med andre ord
en billig og rummelig elbil med mange fine
elektriske detaljer og især i Infinity versionen en
lang udstyrslise, når det gælder det, vi
sædvanligvis forstår ved luksusudstyr. Bilen er
udstyret med en 15,6” skærm i midterkonsollen. Den
har adgang til Android Auto såvel som Apple Carplay,
og 360 grader kamera er også en feature. Nøglefri
betjening er standard – men alene via døren i
førersiden. Den har også elektrisk bagklap og byder
bl.a. på 6 kW V2L herunder 220 Volt i kabinen.
Den har elektrisk
indstillelige forsæder med sædevarme og elektrisk
justerbar lændestøtte, der blot ikke rigtigt virkede
i testbilen. Den har elektrisk panorama soltag (dvs.
det kan åbnes) med et indvendigt lyst panel, men
sjovt nok ikke ratvarme, hvad man ellers ofte kunne
ønske sig. Bilen har godt nok varmepumpe og
klimaanlæg, men det er kun 1-zonet og så langsomt
virkende, at det ikke er ideelt under danske
vintertemperaturer.
Pladsforholdene i kabinen
er, som man kan forvente i så stor en bil, og det er
bagagerumskapaciteten også. Bagsæderyglænene kan
foldes fremad men ikke ned i plan position og det
genspejles direkte i den totale bagagerumskapacitet
på 1141 liter, som er forbavsende lidt.
Hurtig opladning
I teknisk forstand er
Skyworth K udrustet med et 62,4 kWh 800 Volt
batteri, som ifølge de officielle angivelser kan
lades fra 10 til 80 procent – dvs. få tilført 43 kWh
– på 11 minutter, fordi DC-ladepotentialet peaker
ved 280 kW. Det var vi dog ikke i nærheden af at
opleve, men vi kørte heller ikke bilen helt ned til
10 procent, som da alene ville have givet os 38
kilometers rest-rækkevidde, hvilket er meget lidt,
hvis den aktuelt valgte lynlader ikke vil, som vi
vil. AC-opladningen er den gængse 11 kW, og det
virker, når stikket sættes i.
Det officielle rækkeviddetal
er 380 kilometer. Men det er et WLTP tal, der på
ingen måde holder i vinterkulden. Ved minus 3 grader
var bilens egen beregnede rækkevidde reduceret til
230 km. Vi undlod, at køre den så langt ned. Det er
godt nok ikke langt, men hvis det er dét, man har
brug for og kan klare sig med, er det jo fint nok.
Hvis blot man ved det, kan man i
kørselsplanlægningen forholde sig til det.
Motor-universet er godt
pakket ind.
Motoren er en permanent
magnet synkron elmotor, der trækker på forhjulene.
Det giver en accelerationsformåen fra 0 til 100 km/t
på 9,6 sekunder, men Skyworth K lægger ikke op til
sportslig kørsel, erfarede vi dengang på
Jyllandsringen.
Næsten som forvandlet
MEN: i en erkendelse af, at
producenterne af kinesiske biler ikke altid er helt
klar på, hvordan vi i Europa og i særdeleshed i
Danmark ønsker at vores biler skal køres, kastede
undertegnede sig over alle køreindstillingerne. Alt
blev lavet om, fra ende til anden og resultatet: Nu
kørte den udmærket. OK, stadig ikke parat til
racerkørsel. Men alligevel en ganske anden
køreoplevelse end forventet – den var næsten som
forvandlet.
Nu kunne det trækkende hjul
pludselig følges ad, når man accelererede hårdt, nu
var bilen stabil gennem kurverne. Og ultimativt,
fordi vi benyttede snebelagte veje til at teste
computerstyringen af kraftoverførslen, opførte den
sig rigtig pænt, også når vi kørte den noget
friskere end de allerfleste kunne finde på i det
glatte fører. Det var der ikke en finger, at sætte
på.
Præcis og sikker
Og nu føltes bilen også
sikker. Forhjulstrækket reducerer
bagvognsudskridninger til stort set ingenting, men
det overraskende var også, at bilen i det store hele
styrede præcist i sneen, og modstod forsøgene på at
bringe forvognen ud af fatning – altså indenfor
rammerne af det, Michelin Alpine dækkene kunne stå
mål med. Og de er udmærkede dæk.
Hvilket fik os til lige at
dobbelttjekke dækmonteringen ved det første møde med
Skyworth K. Det var også Michelin dæk, men sommerdæk
af e-Primacy typen, som ikke nødvendigvis var
ideelle på den kølige og sjaskvåde asfalt nær
Silkeborg. Det kunne dog umuligt være hele årsagen
til den ikke særlig opmuntrende oplevelse dengang i
oktober, men omvendt satte det forløbet i relief:
Heldigt for undertegnedes egen erfaring og for
vurderingen af den nye bil. For sandt at sige: At
dømme en bil ude på et fejlagtigt grundlag er både
unfair og egentlig også en smule flovt…
Sidst men ikke mindst:
Skyworth K vejer under 1,9 tons, hvilket også
bidrager positivt til køreegenskaberne, men den er
ikke godkendt til at trække en anhænger. Garantien
hos den dansk etablerede Wismo Group, som står for
importen, er 5 år respektive 150.000 kilometer alt
efter hvad man når først.
|
Biltest:
Skyworth K Infinity
