| I mange årtier har Danmark 
							været et stationcar-land. Så meldte Tesla sig på 
							banen, og så gik vi helt elektrisk. Nogle gjorde i 
							hvert fald. Tesla overbeviste mange af bilkøberne, 
							og det amerikanske brand stjal i vidt omfang 
							billedet. Pludselig var det for mange bilkøbere 
							mindre vigtigt, om bilen havde plads til fritid og 
							ferie med hele familien. Men verden er i forandring. 
							Og hvis man igen føler sig draget af stationcars, 
							behøver man ikke fortvivle. Der er stadig nogle 
							tilbage på markedet. Skoda Octavia Combi er en af 
							dem.   Skoda Octavia Combi er en 
							ægte stationcar, som man kender dem. Masser af 
							plads. Overalt. 640 liter bagagekapacitet i 
							bagagerummet, når alle fem sæder bruges til at sidde 
							på. Og lægges bagsæderyglænene ned, disponerer man 
							over hele 1700 liter. Bilen er ikke engang en SUV, 
							og længden svarer til en af de lidt større 
							mellemklassebiler: 4,70 meter   God køredynamik Derved er den heller ikke så 
							høj, blot 1,47 meter. Octavia Combi har nemlig ikke 
							nødvendigvis et gigantisk batteri, som fylder 
							vognbunden ud og i øvrigt skal lades i tide og 
							utide. Det betyder lav vægt – imponerende lav, 
							faktisk – på kun 1285 kg. Dermed følger også fine 
							vejegenskaber, glimrende køredynamik og 
							motorkræfterne i den prøvekørte eTSI er fuldt 
							tilstrækkelige, også til at sætte en anhænger, fx en 
							campingvogn, på op til 1500 kg bagpå.   Det er lige før, at man har 
							glemt den slags helt fundamentale egenskaber, som 
							var vigtige og over årtier tilpasset menneskers 
							levevis, inden al fokus på bilers egenskaber skulle 
							kanaliseres gennem en elektrisk ledning.   Mild Hybrid sænker CO2 Men verden er i forandring. 
							Uden at skulle politisere, for politisering finder 
							sjældent plads i Motorsidens spalter, er det 
							interessant, at den prøvekørte Skoda Octavia Combi 
							faktisk har et batteri. Det er blot af beskeden i 
							størrelse – 48 Volt – så det udfordrer ikke i 
							nævneværdig grad verdens beholdning af sjældne 
							jordarter, som der iblandt kriges om at komme i 
							besiddelse af. Alligevel yder det et klækkeligt 
							bidrag til at reducere CO2 belastningen af klimaet: 
							Den forholdsvis store bil kører 20 km/l og udleder 
							116 g CO2 pr. kilometer. Oven i købet i praksis med 
							moderat speederfod.   Det gør den året rundt, for 
							hybridbatteriet ligger lunt og godt under forreste 
							passagersæde, og dets kapacitet reduceres kun i 
							startsituationen, når det er koldt udenfor. Men da 
							der hurtigt ledes termisk varme fra benzinmotoren 
							ind i kabinen, begynder hybridbatteriet også hurtigt 
							at kunne levere den maksimale energi til kørslen, så 
							benzinøkonomien holdes i ave.   Velkendt motor Benzinmotoren er en velkendt 
							4-cylindret 1,5 liters TSI-motor fra VAG (VW), der 
							på grund af elmotorens assistance har fået et lille 
							”e” som forbogstav. Den præsterer op til 150 
							hestekræfter, som den opretholder over et stort 
							omdrejningsområde fra 5000 til 6000 omdr./min. Plus 
							et maksimalt drejningsmoment på 250 Nm i intervallet 
							fra 1500 til 3500 omdr./min. 
 
							 
 Og rækkevidde: Nå, ja, det 
							skal jo også med i moderne tid: 937 kilometer, men 
							så er benzintanken på 45 liter også knastør. 
							Heldigvis kan den hurtigt få tilført ny energi, og 
							så er man parat til de næste 900 kilometer. 
							Opladningen af batteriet står bilen selv for 
							undervejs. Den er som sådan selvopladende, og 
							regenerer tilstrækkelig energi ved deceleration.   En håndsrækning Tonen i denne artikel er 
							ikke en stillingtagen til hvilken drivline, der er 
							den rette. Men ment som en håndsrækning til den 
							halvdel af befolkningen i Danmark, der fortsat mener 
							at ville have størst glæde af en moderne, 
							miljøoptimeret ”ICE” bil. Vil man køre fuldt 
							elektrisk, og det skal være en Skoda, er fabrikken 
							jo også leveringsdygtig med fx den nye Enyaq – den 
							må vi vende tilbage til en anden gang.   Prismæssigt er ICE-bilerne 
							fortsat belastet af det danske afgiftssystem, modsat 
							elbilerne, der i denne prisklasse er 
							afgiftsfritaget, fordi prisen på batterierne, uanset 
							hvorfra i verden de kommer, er så høj. Alligevel har 
							Skoda i Danmark været i stand til at holde prisen på 
							Octavia nede på 300.000 kroner for den billigste 
							version og 400.000 kroner for den prøvekørte eTSI 
							med Selection udstyr.   Familie-udstyr Sidstnævnte inkluderer den 
							større motor, 7-trins DSG-automatgearet samt 
							familie-fordele som 3-zone klimaanlæg og sædevarme 
							både for og bag. Den lille divider-boks, der er en 
							forlængelse af midterkonsollen mellem forsæderne, er 
							også smart (men vist ikke inkluderet). Selection 
							omfatter desuden 17” alufælge, bagrudevisker/vasker 
							(som ofte savnes i elbiler), LED forlygter, 3 gange 
							Isofix beslag plus hele viften af sikkerhedsudstyr 
							og kørehjælpemidler, som kendetegner moderne biler. 
 
							 
 Bilens centerskærm er som 
							standard på 10”, bakkamera er standard, el-ruder for 
							og bag samt el-bagklap med den såkaldte ”virtuelle 
							pedal” (håndfri betjening) og nøglefri betjening 
							generelt. Man må dog selv parkere bilen uden 
							parkeringsassistent, om end man får hjælp dertil af 
							p-sensorer både for og bag, og den velkendte paraply 
							i førerdøren er ikke standard. 
  
 
  
 
  |