Det var på ingen måde planen, men det skulle vise sig,
formentlig at blive det indtil videre sidste udkald,
da vi kastede os ud i at prøvekøre tre NIO’er på
stribe. Men efter at NIO medio marts trak stikket
til det danske marked delvist ud, kommer her et
slags sammendrag, som trods alt ikke er ligegyldigt,
For i et vist omfang vil man fortsat være til stede
i Danmark, men øjensynlig uden dansk import
organisation.
Men hvad er egentlig historikken? I begyndelsen af
efteråret 2022 blev NIO lanceret herhjemme med
prompt og pragt og store ord. Det kinesiske
luksusmærke mente at have så mange kvaliteter, at
man slet ikke kunne forestille sig, at projektet
ikke skulle lykkes.
Forpligtelserne
Og lad det da også hurtigt være sagt: NIO står ved
deres forpligtelser, hedder det sig i hvert fald, i
forhold til at servicere de efter sigende små 60
biler, der har fået danske nummerplader siden
lanceringen, så helt død er organisationen ikke. I
øvrigt tilhører en stor del af de indregistrerede
biler NIO selv, så forpligtelsen er formentlig til
at overskue.
Men den danske salgsorganisation er væk, uden varsel og
uden officiel udmelding. Tingene er nu samlet i
Sverige, og så skulle der efter sigende være nogle
få medarbejdere i Danmark til at tage sig af det
praktiske. Ønsker man at købe en NIO, er det
formentlig fortsat muligt, men vi har ingen anelse
om hvordan. Hvad det angår bliver man nok klogere i
den kommende tid.
Siden lanceringen af den ultimative NIO, den fuldt
elektriske ET7, har man fulgt trop med to andre
modeller plus et par modelvarianter. Vi udsatte
oprindeligt regulær testkørsel af bilerne, vel
vidende, at biler, der rykker ind på et nyt marked,
ofte har en vis tilpasningstid, fordi bilkunder nu
engang er forskellige. Men nu var tiden der, og det
var så at sige lige på falderebet, indtil noget nyt
måtte ske. Det vidste vi dog først, da testkørslerne
var forbi.
Op til 900.000 kroner
Helt overordnet hører bilerne til i den dyre ende af
elbils-markedet. Ikke mindre end 900.000 kroner
kostede ET7 i den sidste tid i den prøvekørte
version med et gigantisk 100 kWh batteri og
potentielt over 650 hestekræfter. Den billigste af
det prøvekørte trekløver var ET5 Touring til 637.000
kroner.
Priserne er de samme, som man kan købe velvoksne
europæisk byggede luksusbiler for, elektriske som
ikke elektriske, og så fik NIO jo også del i de
danske afgiftsrabatter på elbiler. Forskellen var
helt tydeligt, at europæerne kan deres kram på et
ganske anderledes niveau. Ikke, at NIO bygger
dårlige biler, men det er andre værdisæt, der
fungerer på vore breddegrader.
ET7 er det ultimative eksempel: En bil, der er 5,10
meter lang med et bagagerum på 360 liter. Den går
ikke, selvom der er masser af luksuøs plads på
bagsædet. Og 650 hestekræfter i en usædvanlig
kombination af en permanent magnet synkron motor på
245 hestekræfter fortil og en induktionsmotor bagtil
på over 400 hestekræfter. Det var måske gået med
færre hestekræfter, men det er næsten
u-kontrolerbart i så kraftig en sammensætning.
Formel E erfaringer
Det burde man også vide hos NIO, der trods alt vandt
Formel E mesterskabet i mesterskabets første sæson.
Men siden sejren for 10 år siden var det frit fald,
og i fjor trak man sig også ud af den leg og
afhændede teamet, som selv i ny opsætning fortsat
klarer sig utrolig dårligt.
Dertil kom bilens basale køreegenskaber, Det, man med
et godt og beskrivende engelsk ord kalder
“handling”. ET7 kører ikke i nærheden af så godt,
som den burde med den effekt og til den pris.
Luftaffjedringen er lidt en redning, men slet ikke
tilstrækkeligt. For en 2,5 tons bil, som man
forsøger at give en komfortabel affjedring, skal man
være BMW eller Mercedes for at lykkes med.
Basis konstruktionen ser på papiret godt ud, med en
multilink baghjulsophængning og oven i købet et
5-leds forhjulsophæng. Det er dog en usædvanlig
løsning og måske en årsag til, at køredelen ikke
blev god nok.
EL6
Den store SUV, EL6, til 667.000 kroner, har ingen
luftaffjedring. Til gengæld er affjedringen bedre
konfigureret og man har begrænset motoreffekten til
i alt 490 hestekræfter. Det skaber en bedre harmoni,
og en rækkevidde på over 500 kilometer, som oven i
købet virkede realistisk selv i koldt vejr, tæller
klart på positiv siden.
Bagagepladsen er også markant bedre, bilen er 25 cm
kortere end ET7 og køreoplevelsen er også mere
rigtig. Men i forhold til konkurrencen og vel
vidende, at den danske stat også dér giver en
klækkelig afgiftsrabat, står NIO EL6 ikke højt. Og
så mangler den handskerum ligesom alle tre modeller
gør det. Et stort rum i midterkonsollen skulle
kompensere derfor, men det er utilgængeligt og
indholdet falder ud, hvis man f.eks. foretager en
undvigemanøvre. Lander det så oven i købet i
førersiden under pedalerne, er det decideret
farligt.
ET5 Touring
Det samme kan siges om den lidt billigere ET5 Touring,
som er en stationcar og i vores optik den mest
vellykkede i trekløveret. Med en længde på 4,79
meter er bagagerumskapaciteten dog for ringe, man
benytter også her det usædvanlige 5-leds
forhjulsophæng og det store batteri. Listeprisen er
667.000 kroner, og her er luftaffjedring også sparet
væk.
Resultatet er ikke desto mindre blevet bedre end de to
førnævnte, og permanent magnet synkron motoren er,
som i øvrigt også i EL6, flyttet ned på bagakslen.
Tror vi nok, for teknikken er så indkapslet, at vi
ikke ved selvsyn kunne konstatere særlig meget. Her
må man stole på de tekniske specifikationer og den
hidtidige danske organisations oplysninger.
Alle de nævnte priser er inklusive 100 kWh batteri.
Bilerne har også kunnet anskaffes med et
udskifteligt batteri, som man har på
abonnementsbasis. Det har givet en prisreduktion på
omkring 150-200.000 kroner i købsøjeblikket.
Bye, bye Nomi
Udstyret i de tre biler er tidsrigtigt, men ikke usædvanligt. Mest
usædvanligt er den lille stemmestyret robot, kaldet
Nomi, der med øjne og forskellige “ansigtsudtryk”
personificerer bilen. “Hendes” veloplagte stemme (i
ET modellerne) var en sjov feature, men ”hun” talte
og forstod kun engelsk, trods løfte om andet. Hende
kommer vi til at savne. Så indtil videre: ”Bye, bye
Nomi”. Måske på gensyn – hvem ved…
|