|
Signalerne er klare: Udlandet
er ikke parat til fuldt elektriske biler, og flere
bilfabrikker, deriblandt Mercedes-Benz, har meldt
ud, at man fortsat vil producere biler med
forbrændingsmotorer, så længe det forretningsmæssigt
giver mening. Dermed er der også blæst nyt liv i
plug-in hybrid bilerne, der forener
forbrændingsmotorer med supplerende elmotorer og
genopladelige batterier. Det er biler, der af mange
anses for at være den optimale løsning, når CO2
neutrale fossilfri brændstoffer bliver bredt
tilgængelig.
Den prøvekørte Mercedes-Benz
E 300e er et skoleeksempel på, hvordan teknikken kan
optimeres og gøres rigtig brugbar, også uden af
budgetterne i den store premium-klasse løber løbsk.
Den billigste E-klasse version er prissat til knap
750.000 kroner, den prøvekørte plug-in hybrid i
stationcar udgaven koster 808.000 kroner. Det er
marginalt, når man befinder sig i den prisklasse,
hvor vi for nylig også præsenterede den nye E-klasse
mere generelt i udgaven med 2-liters dieselmotor,
der prismæssigt ligger lidt under plug-in’en, men
heller ikke byder på så meget power.
Hver ting til sin tid
Hvor dieselbilen fortsat er
ideel, hvis man kører mange lange ture og ønsker, at
køre langt på literen med tilhørende lav CO2
udledning og hurtig påfyldning af mere energi, er
plug-in hybrid optimal for dem, der ofte har
mulighed for at køre elektrisk. De vil måske gerne
undlade udstødningsforurening i bymiljøer, men
ønsker også, endda spontant at have mulighed for at
køre længere ture, uden at skulle indbygge lange
ventetider, mens der påfyldes mere energi.
Faktisk kan man i praksis
køre omkring 90 kilometer på et fuldt batteri ved
kølige forårsagtige temperaturer (WLTP tallet er 112
km og det er vel opnåeligt, når temperaturerne er
batteri-optimale). Og siden kan batteriet, der har
en kapacitet på 25,4 kWh, oplades fra en
vekselstrømsoplader med 11 kW og fra en DC
hurtiglader med 50 kW. De hurtige
opladningsmuligheder øger også friheden til, ofte at
kunne køre elektrisk i dagligdagen.
Moderat energiforbrug
Og når det så måtte være
løsningen, at køre uden forbrug af elektricitet
(systemet sikrer hele tiden, at der er strøm nok på
batteriet til, at drivlinen kan levere den lovede
topeffekt), kører man omkring 13 km/l benzin, var
det vores erfaring. Energiforbruget er opgivet til
16,8 kWh/100 km, hvilket er ret pænt.
Maskineriet i en E 300e er
nemlig en parallelhybrid bestående af en 200-hestes
2-liters række-4 turbobenzinmotor bygget sammen med
en 129-hestes elmotor. Systemeffekten er 313
hestekræfter og det tilhørende maksimale
drejningsmoment 550 Nm. Det er kræfter nok til at
accelerere den 2,2 tons tunge stationcar til 100
km/t på 6,5 sekunder, og siden at kunne flintre
derudaf med 227 km/t (hvad vi ikke har prøvet).
Køredynamisk
Fordelen ved at benytte en
paralleldrivline i modsætning til de løsninger, hvor
de elektriske kræfter fx leveres til baghjulene
alene og bilen ellers er forhjulstrukket, er, at
kræfterne sendes gennem en ret god 9-trins G-Tronic
automatgearkasse. Derved opnår man et umærkeligt
samspil mellem de to forskellige motortyper, og man
har kunne bibeholde det baghjulstræk, som Mercedes
fortsat har som basis for deres E-klasse biler.
Derved har man også sikret
ret dynamiske køreegenskaber, hvor vejbeliggenheden
modsvarer de potentielt mange kræfter. Vægten er et
lille handikap, men næppe så udpræget som det ville
have været, hvis bilen var fuldt elektrisk.
Heldigvis havde Mercedes for 26.500 kroner oven i
listeprisen udstyret den prøvekørte E 300e med
luftaffjedring, som meget fint kompenserer for
vægtudfordringen og umærkeligt stabiliserer bilen,
også ved hurtig kurvekørsel.
Rummelig og anvendelig
E-klasse stationcar er
traditionelt populær, fordi bilen er rummelig og
funktionel, uden at banke på i SUV-klassen. Med et
bagagerum, bag de fem siddepladser, på 460 liter,
som kan øges til 1675 liter rækker bagagepladsen,
men det er klart, at selvom benzintanken er holdt på
50 liter, kræver det nødvendige højvolts batteri til
elmotoren også plads. 155 liter, for nu at være helt
nøjagtig.
Det er et af hybridbilernes
medfødte handikap, men igen, i modsætning til fuldt
elektriske biler, har man ikke haft nødigt at gøre
bilen højere, blot fordi bunden benyttes til
batteripakkerne. Det gør den nemlig ikke i E 300e.
Hér er batteriet placeret bag i bilen, mest under
bagagerummet og derved har man opnået en god
vægtfordeling, hvor batteriet delvis modsvarer
vægten af elmotoren (med tilbehør) oppe fortil.
Og så har man kunnet pakke det hele ind i den
klassiske, diskrete elegance, som altid, generation
for generation har kendetegnet Mercedes E-klasse. Og
med den nye noget mere realistiske og tidsrigtige
klima- og miljø strategi fra fabrikkens side, venter
der helt sikkert mange gode år forude for den
ikoniske Mercedes model.
 |
Biltest:
Mercedes E 300e stationcar AMG plug-in hybrid
