Der er fortsat delte
meninger om, hvordan fremtidens bil-mobilitet kommer
til at se ud. I hvert fald i Danmark. Men når en
fabrik som Ford, på linje med Mercedes og BMW
reviderer deres elektrificeringsplaner, og dermed
kommer på linje med bl.a. Toyota (der kalder sig
selv multi-teknologisk), er Ford Bronco det bedste
bevis på, at verden ikke er af lave. Den er et
køretøj, der i Danmark er for de få, men ”over
there” er tingene anderledes.
Ford deltager jo som bekendt
også, og har gjort det i flere år, i Rally-VM, og
har netop meldt ud, at de går ”all in” i det
kommende Dakar. I Rally-VM har man i flere år
benyttet CO2 neutral syntetisk benzin. Om konceptet
er det samme i Dakar 2025 melder historien foreløbig
ikke meget om, men hvorfor ikke? I Dakar deltager
Dacia næste gang også med en forbrændingsmotor, der
kører på brint, og selv da Audi tog sejren i januar
i år, var det godt nok med en elektrisk drivline –
men elektriciteten kom fra en benzindreven DTM
racermotor.
Hjertelig velkommen
Derfor: Hjertelig velkommen
til Ford Bronco, som, ligeså snart CO2 neutral
syntetisk benzin eller E-Fuel, som de fleste kalder
det, produceret i større mængder er en realitet,
ikke vil have de fjerneste problemer med, helt CO2
forureningsfrit at udfordre selv det vanskeligste
terræn. Gætter vi på, for vi har sandt at sige ikke
prøvet det.
Prøvekørslen af Ford Bronco
fandt nemlig alene sted på danske landeveje og i
dansk terræn, og det er nu engang ikke det mest
udfordrende for en off-roader. Men vi tror på, at
den kan. Dels har Ford stor erfaring med
firehjulstrukne biler som fx Ford Ranger, dels har
man haft en del år til at forberede lanceringen af
den nye Bronco.
Premiere i 1966
Historisk set kan Bronco
modellen føres tilbage til 1966. Det var dengang,
Ford kastede sig ud i sit første Le Mans eventyr og
også skabte den første Mustang. Man manglede et
seriefremstillet sidestykke, så hvor Mustang’en
galopperer ud over sletterne, blev Bronco-emblemet
nærmest en hest, der på forbenene forsøger at smide
rytteren af, som i en rodeo.
Faktisk kaldes en sådan hest
netop for en ”Bronco”. Bilen kom på markedet, også
som en terrængående pendant til Jeep, og man
fortsatte produktionen frem til 1996. Siden da
skulle der gå 25 år, før man var klar med en ny, og
den ville man så også markedsføre i Europe. Det var
helt nyt.
Forbavsende
kørefærdigheder
Terræn eller ikke terræn. Vi
havde nu ingen fornemmelse af at Bronco’en skulle
tæmmes eller gjorde forsøg på at smide os af.
Tværtimod. Faktisk er den 4,80 meter lange, 2,4 tons
tunge Jeep-agtige offroader på gigantiske 285 mm
brede 70 procent profilede ”all terrain” dæk
forbavsende stabil, selv i sidevind ved
motorvejsfart. Hvordan den er ved høj fart er slet
ikke et tema, for tophastigheden er blot 161 km/t.
Kræfterne bliver brugt til at nå 100 km/t på 7,2
sekunder – eller kan i hvert blive det.
For mon ikke en Bronco i
højere grad vil indtage pladsen side om side med den
hidtidige Jeep Wrangler. De to biler ser forskellige
ud, men de har mange ligheder. Hvordan fremtiden så
ser ud, er mere uvist, for Stellantis gruppen, som i
dag inkluderer Jeep, har endnu ikke udadtil
revideret deres ”electricity-only” strategi.
Ej cabrio-vejr
Vejret var i test perioden
ikke til, at splitte Bronco’en ad. Taget og det
meste af siderne kan nemlig afmonteres, og det
skulle tage 8 minutter – men det kræver jo nok, at
man har gjort det før og er ikke sjovt at kaste sig
ud i, når regnen truer. Det danske vejr har ikke i
år i udpræget grad vist sig som cabriolet vejr, så
den feature er nok en i Danmark mindre vigtig
egenskab.
Det er køreegenskaberne da
sikkert også ligeglade med, og de er virkelig
overraskende gode on-road. Med den beskedne offroad
kørsel, vi trods alt forsøgte os med, kunne der ikke
sættes en finger på rodeo-hesten. Visuelt er
frihøjden kolossal. Men da frihøjden på en bil måles
fra dens laveste punkt, var der punktvis, som i en
ældre Land Rover Defender, ”kun” 26,1 cm ned til
underlaget. Men fjedervandringen er på 25,9 cm,
hvilket lægger op til gode terræn egenskaber og er
med til at gøre landevejskørslen ligeså forbavsende
komfortabel og bilens stabilitet – ikke mindst sat i
relief af den stive bagaksel. Vadedybden er i øvrigt
80 cm, så man er fortsat nødt til at køre over
Storebæltsbroen, i stedet for at tage den lige vej
gennem bæltet.
Stærk og pålidelig
Den gode affjedring skyldes
imidlertid også det avancerede HOSS system, som
kendes fra Ranger serien. I den prøvekørte Badlands
version, er der tale om HOSS 2.0 (Ordet Hoss betyder
i øvrigt ”en stor, stærk, respekteret og pålidelig
person”). Systemet inkluderer bl.a. det, man kalder
en 3-zone dæmpning, som især reducerer en ustyrlig
effekt af fuldstændig kompression og udstrækning af
støddæmperne.
I maskinrummet ligger en 2,7
liters V6 twin-turbo benzinmotor, der yder op til
335 hestekræfter (ved 5250 omdr./min.) og 563
Nm/3100 omdr./min. Den er naturligt nok en smule
tørstig og kører, både officielt og i praksis på
landevejen, 8 km/l. Man disponerer over en række
køreindstillinger, som alle opererer i samspil med
en 10-trins automatgearkasse, samt et firehjulstræk,
hvor reduktionsgear er en naturlig del af en offroad
drivline.
Bjergged
Køreindstillingerne opereres
af et avanceret terræn system kaldet G.O.A.T (=Goes
Over Any Type of Terrain). Det vælger bilens måde at
håndtere gængse køreudfordringer på. Hvis de
virkelig skal bruges effektivt, kræver det dog, at
man som fører er bevidst om, hvad hver enkelt af de
i alt 7 indstillinger indebærer. Andres end
undertegnedes erfaringer viser, at det virker efter
hensigten.
Ford Bronco er iøjefaldende og adskiller sig visuelt
rigtig meget fra Jeep Wrangler. Billederne fortæller
mere end mange ord, men det er nok vigtigt at vide,
at man for de godt halvanden million kroner, man
betaler for Badlands-Bronco’en, også får værdifuldt
udstyr som SYNC4, et B&O lydsystem med 10 højtalere,
360 grader spor kontrol og ekstra beskyttelse af
undervognen.
Udstyr på fronten. Den såkaldte Trail Sights tjener
flere formål: Man kan fastsurre fronten på fx et
surfbrædt på taget af bilen, så det ikke letter
under kørslen. Man kan fastspænde kraftige tov
mellem Trail Sight'erne og tagbøjler, hvorved grene
og andre forhindringer ledes væk fra bilens forrude.
Og så kan de benyttes til mere præcist at fornemme
bilens ydre grænser.
|