Elektrificeringen er sat lidt
i parantes. Rå benzin-dreven amerikansk power har
taget over med hjælp fra Volkswagen. Sigtet er
Dakar, hvor Ford allerede i år så småt tog hul på
fremtidsplanerne. Men i modsætning til Le Mans, hvor
man i 2016 ikke ville vinde totalt, men satsede på
klassen for sportsvogne, er det i kategorien for de
mest kraftfulde off-road’erer, den såkaldte T1+, der
styres mod. Og i januar 2024 deltager man så med
Dakar-udgaven af den kraftige Ranger Raptor.
Udgangspunktet vil bl.a. være
den serieproducerede Ranger Raptor, som så dagens
lys for første gang for nylig, og som i øvrigt
danner udgangspunkt for den mere moderate Ranger,
der kommer senere på året. Den er udviklet af Fords
performance afdeling og inkluderer bl.a. en
292-hestes 3-liters V6 twin turbo benzinmotor, skabt
i samarbejde med Volkswagen. Dakar-versionen
udvikles over efteråret og den kommer vi næppe bag
rattet på. Men Ranger Raptor har vi kørt i den
seriefremstillede version, og den sender alle
signaler om, at ørken-raceren nok skal kunne gøre
sig gældende, når der skal køres rally i den
saudiarabiske ørken næste år.
Elektrificering på
stand-by
Det dér med
elektrificeringen, det gør vel egentlig heller ikke
så meget, for efterhånden som CO2 neutral fossil-fri
E-Fuel måtte vinde indpas, er der fortsat plads til
forbrændingsmotorer. Og det har Ford faktisk god
erfaring med – de deltager bl.a. i
Rally-verdensmesterskabet med en Puma-model, der har
hybrid-teknik, som pares med en benzinmotor, der
netop kører på E-Fuel. Og E-Fuel giver ekstra god
mening der ude i terræn’et, hvor vindmøllerne måske
nok skyder op overalt, hvor de kan se deres snit til
det, men hvor der endnu ikke er set så meget som en
eneste ladestander.
I sammenligning med den
almindelige Ranger, der altså først kommer lidt
senere, er performance versionen modificeret og
forstærket. Den har bl.a. multilink
baghjulsophængning, som den ikke mindst har glæde
af, når bilen ikke kører i ørkensand. Og så har den
elektronisk styret dæmpning af støddæmperne. Vores
køreoplevelse fandt fortrinsvis sted på danske
landeveje med beskeden mulighed for, at afprøve
off-road egenskaberne for alvor. Det er måske så i
Danmark også mindre vigtigt, netop fordi off-road
behovet er beskedent.
Wow-effekt
Men på plan asfalt gør den
det forbavsende godt, netop på grund af den
avancerede teknik. Og de mange kræfter efterlader
naturligt en vis wow-effekt, for 0-100 km/t på 7,9
sekunder er virkelig wow i så stor en bil (der i
øvrigt også må bruge kræfterne til at trække en
anhænger på 2,5 tons).
Stor det er den. 5,36 meter
lang, 1,92 meter høj og små 2,5 tons vejer den, når
man ikke er begyndt at læsse på den endnu. Udgaven
med dobbeltkabine gør det muligt, at have
civiliseret bagage med i den luksuøse og meget
civiliserede passagerkabine. Det lidt mere rå kan
man så lægge på ladet, der er 1,56 meter langt. Det
var i den prøvekørte bil udstyret med en elektrisk
jalousi-afdækning. Et tryk på en knap, og så er
ladet lukket på få sekunder. Inden under finder man
i øvrigt et 220 Volt stik, som kan levere op til 400
Watt, så lidt elektrificeret må man sige at bilen
er. Trods alt. Og førersædet kan justeres elektrisk,
bare sådan a-pro-pos…
Luksus og funktion
Passagerkabinen er luksuriøs
og minder mest om det, man finder i en luksuriøs
personbil. Den har både varme i rat og forrude og en
12” berøringsskærm står for aktivering og
deaktivering af mange af bilens egenskaber. Men det
er teknikken og bilens egenskaber, der er de 577.000
kroner værd, som den to-sædede bil på
papegøjenummerplader er prissat til. Ekskl. Afgift
koster den 471.313 kroner, for nu at være helt
nøjagtig.
Den er virkelig robust lavet.
Motoren leverer op til de nævnte 292 hestekræfter og
et drejningsmoment på 491 Nm, firehjulstrækket er
permanent, der er differentialespær både for og bag,
den har også trækkrog både for og bag, og vadedybden
er pæne 85 cm, så man kan klare et vandhul af en vis
størrelse. Rammer man en sten undervejs, skal der
meget til, før det får betydning, for bundpladen er
skabt i højstyrkestål – 23 mm tykt!
Visuelt er frihøjden på ikke
mindre end 26 cm iøjefaldende, og indtrykket
underbygges af store 285 mm brede dæk monteret på
beskedne 17” fælge. Deres profil er på 70 procent –
det er sjældent, man se ballondæk af den slags på
seriefremstillede biler.
Masser af køresjov
Når man sætter 10-trins
automatgearkassen i D, har man en hel række af
individuelle indstillinger af bilen, der kan vælges
imellem. Man kan bede om at den er stille, men
vigtigere er det trods alt nok, at der er
køreindstillinger til tørt og vådt føre, til sne,
mudder, klipper og også til kørsel derude i ørkenen.
Og så har Ranger Raptor desuden en
Sport-indstilling, som gør den lidt sjovere at køre
på almindelig vej.
Men når det så er sagt, er den ingen landevejsracer.
Trods den gode vejbeliggenhed skal man styre sine
ambitioner gennem kurverne, og det kan godt være, at
den kan køre 180 km/t, men i blæsevejr er det næppe
nogen udpræget fornøjelse. Det er det heller ikke,
når man skal tanke op, for 7,2 km/l gør den kostbar
at køre i, og på den korte bane er det ikke det
allerbedste for miljøet. Men netop i den kontekst er
E-Fuel en god løsning, indtil der bliver sat
tilstrækkelig mange ladestandere op derude i
ørkenen. |