Tesla var banebrydende, da
man for 10 år siden lancerede den første Model S.
Nytænkning i design, betjening, til en vis grad
funktion og med stor vægt på bilens rækkevidde. På
den måde har Tesla sat dagsordenen for den næsten
eksplosive udvikling af elektriske biler, som vi har
oplevet i årene siden.
Siden har man fulgt op på den
umiddelbare succes med trendy modeller, baseret på
en umiskendelig uændret design-filosofi, og sidste
skud på stammen er Model Y, som i teknisk forstand
er skabt på Model 3. Man har taget de samme skridt,
som mange andre bilproducenter har gjort med deres
biler, og givet eksisterende modeller mere højde og
drøjde. Især kompakte til mellemstore cross-overe og
SUV’er er populære, og sådan en måtte Tesla også
have som et supplement til den store Model X.
Der er ingen tvivl om, at
bilkøberne falder for bekvemmeligheden ved at køre
de halvhøje biler. Høj siddeposition, let
indstigning (i stedet for nedstigning), masser af
plads. Men bilerne ville næppe være blevet populære,
hvis ikke de kørte godt, og det gør størstedelen af
den type biler heldigvis også.
Fra trend-setter til
trend-følger
Men fra at være trend-setter
på teknik og funktioner, fra at være den, som
konkurrenterne kopierede og lænede sig op ad, er
Model Y næsten den omvendte verden. Man er blevet
trend-følger, har så at sige ændret præmisser og
også vægtet bilens egenskaber anderledes. Det har
man dog heldigvis langt henad vejen været heldig
med.
Designet, altså ikke kun
bilens udseende, men også den brugbarhed, der er
kommet ud deraf, er ret enestående: Et kolossalt
bagagerum på ikke mindre end 854 liter plus
yderligere 117 ”up front”, der med nedfældede
bagsæder øges til over 2,1 kubikmeter. Det er en bil
for bilejere med behov for plads.
Kontrolleres via skærmen
Det visuelle indtryk virker
let, især fordi det elegante indvendige design i sig
selv gør et højt æstetisk indtryk. Om man kan lide
det eller ej er helt individuelt, men designerne har
gjort et godt stykke arbejde. Og styringen af bilens
funktioner er som i de øvrige modeller pakket ind i
usynlige computere, hvis tilstedeværelse opleves via
den efterhånden traditionelt store 15”
berøringsskærm i midterkonsollen – præcis som for
alle andre computere, også dem uden hjul.
Det er flot, det er elegant,
det er iøjefaldende og anderledes.
Men hvad er der egentlig i
det? Når man begynder at benytte bilen, opdager man
hurtigt, at den jo dybest set ikke kan så meget
andet end mange andre biler i samme priskategori,
især hvis man prismæssigt kompenserer for den danske
afgiftsfritagelse. En elbil til en halv million
kroner som den prøvekørte Model Y med det velvoksne
75 kWh batteri, ville med normale danske bilafgifter
formentlig koste et godt stykke over en million
kroner, og i den kategori kan biler det samme som
Tesla Model Y.
Computervidenskab og
stemmestyring
Det er som sådan helt OK. Men
med en Tesla er det mere end i nogen anden bil på
markedet noget af en computervidenskab, at finde
gennem de talrige menuer og menu underpunkter for at
aktivere ganske simple funktioner, som hos de fleste
af konkurrenter blot klares ved tryk på en knap.
Heldigvis har Tesla udviklet
et meget fint stemmestyringssystem, så når man har
lært kommandoerne og ikke mindst, hvad ordene
indebærer, når man siger dem, kan mangt og meget
dirigeres med stemmens magt. At det måske så er
mærkeligt for de øvrige passagerer i bilen, at en
samtale med føreren afbrydes, når der skal snakkes
med bilen…tja, det vænner man sig måske til.
To store udfordringer
Men systemerne har to store
indbyggede udfordringer:
Hvis man ikke kan stemmestyre
funktionerne, skal man benytte skærmen. Det tager
opmærksomheden fra trafikken, fordi vitale
funktioner kræver indgang i flere menuer og
undermenuer. Helt centrale køreoplysninger som fx
bilens hastighed står i øverste venstre hjørne på
skærmen, dvs. i midterkonsollen, og alle de øvrige
bilproducenter, selv MINI, der for 50 år siden havde
centerinstrumentering, har indset, at den går ikke,
det passer til de færreste bilister. Nogle kolleger
tilbyder endda head-up displays, hvor man kan aflæse
bl.a. hastigheden spejlet op i forruden, det er der
intet nyt i. Hvor er I, Tesla?
Indrømmet, en Model Y er
iflg. Tesla forberedt til at være selvkørende, men
dertil er vi altså ikke nået endnu, og mon ikke der,
når det engang måtte være en realitet, da er fundet
andre mere sikre og effektive metoder end dem, som
pionererne inkl. Tesla arbejder med nu? Det er næppe
en egenskab, nuværende Tesla Model Y købere
nogensinde når at få glæde af. Elbilerne må jo
alligevel forventes at blive meget anderledes, når
de om ikke alt for mange år baseres på helt nye og
markant mindre miljø-belastende batterier, der ikke
belaster Jordens litium-reserver og udvindingen
deraf.
Køreegenskaberne
Det andet ikke uvæsentlige
punkt er bilens køreegenskaber. Fordi en Tesla Model
Y med sine 4,75 meters længde, 1,62 meters højde og
vægt på over 2 tons naturligt har fået en stram
affjedring, er den ikke udpræget komfortabel at køre
i. Men vi har ved vores test af affjedringen
sjældent oplevet en bil, der havde så store
udfordringer med at håndtere ujævnheder i de veje,
vi trods alt stadig benytter til at køre på.
En affjedrings formål er dels
at sikre god komfort for passagererne, dels at sikre
et godt vejgreb under flest mulige kørselsforhold.
På helt plan asfalt: Ingen problemer med Tesla Model
Y, men på ujævn vej formår affjedringen efter
undertegnedes erfaring ikke at få hjulene
tilstrækkelig sikkert ned i ujævnhederne og dermed
at sikre konstant, stabilt vejgreb. Og vejgreb er nu
engang nødvendigt for at kunne styre og ikke mindst
bremse bilen.
Mange kræfter
En del især mindre og meget
billigere biler har samme udfordring, men de er
lettere (mindre vægt at håndtere) og forventningerne
til dem er ikke så store (Tesla’s brand-forståelse).
Og det står i kontrast til bilens store elektriske
fartpotentiale. Den prøvekørte Tesla Model Y havde 2
elmotorer med tilsammen op til 370 hestekræfter og
404 Nm. Og 0-100 km/t på 5 sekunder er ikke
nødvendigvis det krav, særlig mange bilkøbere
stiller til deres bil – trods alt. Men det muliggør
en anhængervægt på op til 1600 kg. Det giver mening.
En topfart på 217 km/t… Da
kommer man ikke langt, før der skal holdes
lade-pause. Ved blandet kørsel er den officielle
rækkevidde 535 kilometer og ved bykørsel endda 607
km. I det kolde vejr under prøvekørslen kom vi
imidlertid ikke i nærheden af de tal, men landede i
nabolaget af 350 kilometer iflg. bilens egne
beregninger (vi tømte ikke batteriet for strøm).
Lynopladning på 250 kW på få udvalgte ladestandere –
fint nok, men vores kolleger fra FDM kunne kun komme
op på det halve, og så tager det altså dobbelt så
lang tid at oplade bilen – plus eventuel ventetid
ved ladestanderen.
Nye måder på
Tesla-præmisser
Tesla lever nok op til de
forventninger, mange bilkøbere måske har til en
Tesla, især hvis de kommer fra en ganske
konventionel bil. De får en helt ny måde at betjene
en bil på, nye løsninger med fjernstyring (som mange
andre biler dog også tilbyder – konkurrenterne har
bestemt ikke sovet i timen). Bilen har også et
lysfølsomt UV-beskyttende tonet glastag, så det er
ikke fordi man ikke har tænkt sig om (men vi savnede
dog et panel, så lyset ovenfra helt kan lukkes ude),
navigation foregår vha. Google Maps/Earth osv.
Og sidst, men i praksis ikke
mindst: De elegante alufælge er ligeså elegant
pakket ind i hjulkapsler, som både reducerer
luftmodstanden (bilens cW-tal er beskedne 0,23) og
hindrer, at man skraber fælgene på de kantsten, som
i den virkelige nuværende verden er alufælgenes
værste fjende. Når hjulkapslen er for slemt tilredt,
kan man bare købe en ny. Bæredygtigt og miljørigt?
Isoleret betragtet nok ikke, men æstetisk: Ja.
|