Aldrig så snart har
politikerne skabt stabilitet i lovgivningen om
afgiften på ikke mindst de meget solgte plug-in
hybridbiler, før de begynder at indse, at de måske
havde truffet en beslutning på et urealistisk
grundlag. Kort inden diskussionen om plug-in hybrid
bilerne og deres afgiftsfavorisering på ny blussede
op, havde vi mulighed for at prøvekøre en af de
populære af slagsen på en tur, der noget mere
nuanceret end den aktuelle debat synliggør fordele
og ulemper ved en plug-in hybrid.
Bilen var en KIA Ceed SW
Plug-in Hybrid med 6-trins DCT gear. Idéen var
egentlig, inden debatten brød ud, at køre en længere
tur i bilen, for dels at få en idé om, hvor langt
den medbragte strøm ville række, og ikke mindst
hvordan forbrugsforholdene ville være på en længere
tur med motorvejsfart, også hvis man stak næsen over
den tyske grænse og satte tempoet i vejret. Og dels
at få en idé om, hvordan kører en bil som Ceed SW,
der i PHEV-versionen er et par hundrede kg tungere
end den tilsvarende model med en konventionel
benzinmotor.
Skabt til topfart
Hvad det sidste angår, helt
kort: Køreegenskaberne er som skabt til hurtig
kørsel, fordi mervægten får bilen til at ligge mere
roligt på vejen. I forvejen kører en Ceed SW
fremragende, bl.a. i kraft af en rigtig god
undervogn, og det bliver ikke dårligere i plug-in
hybrid versionen. Dertil kom, at vi fik synliggjort
hvordan Ceed PHEV kører på sneglat vej, det var ikke
tilsigtet, men det viser on-board videoen her på
siden.
I en Ceed PHEV disponerer
man ikke over mange hundrede hestekræfter. I en
PHEV’en benyttes en benzinmotor uden benzin-slugende
turbolader. Den præsterer op til 105 hestekræfter og
assisteres så af en 61-hestes elmotor, som også
leverer et pænt drejningsmoment på 170 Nm. Langt
henad vejen kan man ved rolig bykørsel køre på
elektricitet alene, men skal man køre hurtigt,
derude på motorvejene, træder benzinmotoren til og
de to motorer hjælper så hinanden til en samlet
systemeffekt på 141 hestekræfter. Det er helt i
harmoni med forventningerne til en god og alsidig
gennemsnitsbil.
Urealistisk forbrugstal
Det officielle forbrugstal
er iht. WLTP 76,9 km/l. Hvis det er det tal,
politikerne har stirret sig blinde på, da de skulle
afgiftsfastlægge plug-in hybridbiler, er det
forståeligt nok, at de ramte ved siden af. I praksis
er der næppe mange, der kører så meget på
elektricitet alene og har et så moderat køremønster,
at de i det konkrete tilfælde kan klare sig med 61
hestekræfter. Det betyder i praksis, at
benzinmotoren træder til, og så bruger bilen benzin,
også når den egentlig burde køre elektrisk.
Men hvad var så vores
erfaring? Vi kørte i hybridindstillingen, som skulle
gemme strøm til senere brug. Det skete så ikke helt.
I praksis løb vi tør for medbragt strøm efter cirka
350 kilometers motorvejskørsel. Men en sådan bil
løber ikke helt tør for strøm, for der skal også
bruges strøm til at sikre topeffekten. Og den strøm
opnås ved regenerering af energi ved nedbremsning.
Kører man mange hundrede kilometer med speederen i
bund, vil man opleve, at topfarten falder fra 195
km/t til 168 km/t (de officielle tal), når elmotoren
ikke længere lades op ved deceleration, men sådan er
virkeligheden jo ikke.
Pæne ”hybrid-tal”
Ved meget høj fart, tæt ved
de 195 km/t, oplevede vi et benzinforbrug lidt over
10 km/l, hvilket er helt normalt for almindelige
benzinbiler ved den fart. Men i samme øjeblik
kørslen blev varieret og deceleration var en
naturlig del af kørslen, blev der opladet så meget
energi, at vi endte op med et forbrugstal på 15,8
km/l, hvilket også er helt normalt for biler i den
størrelse. Man kan sige det på den måde, at
regen-teknikken kompenserede for den mervægt,
hybrid-teknologien naturligt giver bilen (en Ceed
PHEV vejer 1522 kg). Med andre ord var den
prøvekørte Ceed SW ikke dårlig på de lange ture, men
naturligt nok heller ikke bedre end bilerne med
konventionelle benzinmotorer.
MEN: Med fuldt opladet
batteri på 8,9 kWh har en Ceed SW tæt ved i
gennemsnit 50 kilometers rækkevidde, i praksis ved
optimale temperaturforhold mellem 40 og 50 km. Det
kræver en moderat speederfod og er især en fordel
ved bykørsel, pga. den megen regenerering af energi,
hvor tallet kan blive bedre end 50 km. Holder man
sig under 50 kilometers daglig kørsel, og har man
opladningsmuligheder hver dag, kan man sagtnes køre
meget elektrisk. Når fabrikken først har bygget
bilen, er det med stor sandsynlighed en klimatisk
fordel, for da er CO2 udledningen begrænset til det,
der stammer fra elproduktionen.
El-priserne blander sig
Men for tiden oplever vi
stærkt stigende elpriser, og det er ikke utænkeligt,
at plug-in hybrid bilejere da vælger at køre på
benzin fremfor elektricitet, fordi det måske er den
billigste løsning for dem. Selv i den situation er
de godt stillet med en KIA Ceed SW Plug-in, fordi
den er så økonomisk, når den kører i hybrid
indstillingen. Da har man som bilejer valgmuligheden
mellem to energityper, og man kan vælge den, man
finder rigtig.
Det er måske aktuelt den
største fordel ved PHEV-løsningen, plus at man
naturligvis sparer lidt penge i købsøjeblikket. I
øvrigt kører en Ceed SW med 160 hestes benzinmotor
17,5 km/l og en tilsvarende 136-hestes diesel 21
km/l (og så skal man huske ejerafgiften, der er
større på dieselbiler end på benzinbiler).
Summa summarum: Det er
muligt, at visse undersøgelser fastslår at plug-in
hybrid biler i praksis ikke bidrager så meget til
såkaldt grøn mobilitet, som politikerne troede, da
de vedtog lovgivningen om afgiftsfavorisering af
plugin hybrid biler. Men bilerne kan gøre det, hvis
ejerne vil. Og det sidste handler både om
kørselsbehov, kørselsmønster og muligheden for
daglig opladning – samt prisen på energi.
Hybrid-batteriet er placeret under bagagerumsbunden
lige over bakakslen.
Der er plads til ladekabler lige indenfor bagklappen
i et næsten til formålet indrettet rum. Bruger man
dem ofte kører man meget mere grønt, sådan som
politikerne definerer grøn kørsel.
|