Der er ingen tvivl om, at
Skoda med deres nye store ENYAQ iV elbil har
ambitioner om, at tilbyde en stor, rummelig og bredt
anvendelig elbil. Den del af projektet er bestemt
også lykkedes. Baseret på Volkswagen ID.4 har man en
fornuftig og økonomisk drivline og med 517
kilometers rækkevidde er turen på tværs af Danmark
for rigtig mange en realistisk mulighed.
En elbil anskaffes ikke uden,
at man har forholdt sig til rækkevidden. 517
kilometer er da også mere end de fleste tilbyder.
Det giver muligheder, og har man brug for den store
rækkevidde er det da også godt, at den er
tilgængelig. Noget andet er så, om den holder i
praksis. Da vi modtog bilen til test var den ladet
op til de 80 procent, som systemet var sat til som
maksimal opladning, hvilket giver god mening.
Batteriet slides nemlig noget mere, når det lades
fuldt op og det tager også ekstra lang tid at opnå
de sidste 20 procent (ønsker man det alligevel, er
det blot et par menupunkter i berøringsskærmen, så
er det klaret).
Rækkevidden er relativ
Hvad rækkevidden angår
beregnede de medfølgende algoritmer rækkevidden til
350 kilometer – hvilket forholdsmæssigt ville ende
med 440 kilometers rækkevidde med et fuldt batteri,
altså noget under de 517. Vi undlod, ikke mindst af
praktiske grunde, at køre batteriet helt fladt, så
om de 440 km ville have holdt i praksis står hen i
det uvisse, især da algoritmerne undervejs skar mere
af den beregnede rækkevidde end de tilbagelagte
kilometer. Og når det så bliver koldt derude...det
tør vi næsten ikke tænke på.
Men sådan er det jo med
elbiler, det er ikke alene Skoda’en, der har det
sådan. Og så er spørgsmålet: Betyder det der med
rækkevidden egentlig for alvor noget med sådan en
bil, trods dens størrelse? Fordi: bor man i byen og
har en lille elbil giver elektrisk kørsel god
mening, hvis man i øvrigt har et sted at lade den.
Men Skoda ENYAQ er ikke lille. Kan man ikke regne
med dens rækkevidde, er lange ture fortsat en
udfordring, og hvad skal man så med den?
Brug den i dagligdagen
Måske er det allervigtigste,
at man gør sig sit behov ganske klart. Er man fx til
daglig en familie på fem, bor man i periferien af en
storby i et enfamiliehus eller i hvert fald i en
bolig, hvor man kan oplade elbilen, har familien
ofte et fælles transportbehov – skole, arbejde,
indkøb (og måske mindre grad et behov for et
ugentligt besøg i Operaen i København, hvor on-board
videoen her på siden tager sit udgangspunkt...) – så
begynder den at give mening. Elbiler er nemlig
ideelle i byerne, hvor deres lavere støjniveau og
især deres ikke eksisterende udstødning har direkte
indflydelse på bymiljøet og en stor del af den
brugte energi vender tilbage til batteriet under den
stadig nedbremsning.
Kører man mere eller mindre
dagligt ind og ud af byen, og er den rummelige
kabine og det store bagagerum jævnligt fyldt op, og
kan man lade op derhjemme eller på fx
arbejdspladsen, sidder ENYAQ lige i øjet. Glem det
der med at lade op på offentlige ladestandere under
et kort besøg i byen – selvom strømmen derefter
skulle række til den videre kørsel, er der ingen
garanti for at finde en stander, der er ledig. Men
indrømmet, i et par danske storbyer kan man jo så
efterlade bilen på en af de gratis parkeringspladser
og se om man er mere heldig dagen efter. Men det var
jo ikke helt meningen.
Pris/fordel er afgørende
Det er i sagens natur ikke
hverken Skoda’en eller nogle af dens elektriske
kollegers skyld. Men det er vigtigt at forholde sig
til, inden man ser lyset ved at bekoste de 430.000
kroner, som den prøvekørte version med Sportline 80
udstyr er prissat til. Den billigste ENYAQ koster i
øvrigt blot 300.000 kroner, som tankevækkende nok er
20.000 kroner mindre end den billigste ID.4 og det
er naturligvis en lidt anden historie.
ENYAQ har mange gode sider,
foruden dens rummelighed, hvor man bagtil disponerer
over 585 liter bagageplads, til trods for at dens
204 hestekræfter sendes gennem baghjulene ned til
asfalten. Dens fine drejningsmoment på 310 Nm
muliggør at trække en anhænger på 1 ton, og når det
ikke er mere, skyldes det bilens egen vægt. Den
slæber som alle elbiler rundt på et gigantisk
batteri, i denne version på 77 kWh, og vejer i alt
2,2 tons.
"Motorrummet" ser noget
anderledes ud end i en konventionel "ICE"-bil. Selve
elmotoren sidder bagude mellem baghjulene.
Noget større end
VW-søsteren
Den er 17 cm længere end VW
ID.4 og har, nok så vigtigt, 2,3 cm mere frihøjde.
Den er i Skodaen på 18,6 cm og den er udnyttet til
at gøre affjedringen mere tilgivende. Det
kompenserer så delvis for den spændstighed, der
følger med 20” hjulene og Sportline 80
udstyrsniveauet, som inkluderer en strammere
sportsundervogn, men på de christianhavnske toppede
brosten er affjedringskomforten ikke den allerbedste
(men givet vis bedre end ved mindre frihøjde).
Fravælger man Sportline 80 er bilen formentlig mere
komfortabel.
Udstyrsmængden er dog
omfattende og det kan være svært at sige nej tak
til. LED Matrix forlygter, adaptiv fartpilot,
bakkamera, masser af sporty kosmetisk iøjefaldende
design-features – der dog ikke gør bilen til en
sportsvogn. Og så har man da heller ikke glemt, at
placere en paraply i førerdøren, som det sig hører
og bør i en Skoda af en vis størrelse.
En formildende egenskab
ENYAQ’s udfordring er den
samme som for andre elbiler, men den er måske mere
tydelig end for kompakte elbiler, der fortrinsvis
skal færdes i bytrafikken. En formildende egenskab
er muligheden for at hurtigoplade med op til 125 kW
jævnstrøm. Almindelig hovedregning skulle da
indebære, at batteriet kan fyldes op fra 0 til 100
procent på noget under en time.
Men der findes ikke mange hurtigladere i Danmark og
ikke nødvendigvis en på destinationen efter den
lange køretur eller dér, hvor man løber tør for
strøm undervejs, fordi algoritmerne ikke har taget
højde for virkeligheden, da de anslog rækkevidden.
Udfordringerne er mange, men kender man dem, er
Skoda ENYAQ bestemt ikke det værste sted at møde
dem. Og et eller andet sted skal man jo begynde,
hvis man vil begive sig ud i det elektriske mobile
univers.
|