Da vi sidste sommer i
Corona-tidens indledende fase for første gang sad
bag rattet i den helt nye offroader over alle
offroadere, Land Rover Defender, var der i sagens
natur fokus på off-road egenskaberne. Dels pga.
bilens helt unikke egenskaber, dels fordi der var
anledning til grundigt at opleve den nye bil på det
kuperede og udfordrende Tirsbæk Gods ved Vejle. Og
dengang var vi ikke blege for, på ægte "Carlsbergsk"
at fastslå, at den nye bil formentlig er den bedste
offroader i verden.
Denne gang var fokus drejet
over på den nye bils landevejsegenskaber og kunne
hurtigt fastslå, at den formentlig også er den
bedste offroader til også at køre på landevej med.
Og alligevel kunne vi ikke dy
os for, på et tyndt lag nyfalden fastkørt sne at
fornemme bilen på en ujævn grusvej. Det var ikke en
vej, hvor en hvilken som helst anden bil ikke ville
kunne komme igennem (dog helst iført vinterdæk,
naturligvis) , men det er sjældent, man for alvor
har mulighed for at fornemme hvor fintfølende
elektronikken er. Tak til vejrguderne...
Almindelig kørsel på
almindelig vej
Ellers handlede prøvekørslen
denne gang om offroaderens egenskaber på almindelig
vej. Ud fra den ikke på nogen måde videnskabeligt
dokumenterede og statistisk underbyggede antagelse,
at en Land Rover som den nye Defender også kommer
til at tilbringe en stor del af tiden, måske endda
den største del, på plan asfalt. I hvert fald iført
danske nummerplader, for så mange kilometer ægte
offroad terræn disponerer vores lille ø-rige ikke
over.
Det dér med at køre offroad
blev beskrevet dengang i juni måned 2020, hvor især
on-board videoen i en 240-hestes dieseludgave
synliggjorde bilens mange færdigheder. Til
landevejstesten var dieselmotoren erstattet af en
400 hestes 3-liters række-6’er, som ikke mindst var
noget mere forslugen – selvom der var tale om en
mild hybrid. 8,1-8,9 km/l er WLTP målspændet, og det
lyder ikke af meget. Men hold lige hestene, alle
400, engang...
En meget hurtig
”ikke-sportsvogn”
For det første er der netop
de 400 hestekræfter, der trods alt skal få deres
energi tilført udefra. Mild hybriden-systemet gør
sit til at moderere benzinforbruget, men med 400 hk
skal man ikke forvente, at en bil køre ligeså langt
på literen som en lille væver personbil. Dertil
kommer Defenderens fartformåen: 0-100 km/t på 6,1
sekunder lyder af en lille væver sportsvogn og 208
km/t er heller ikke langsomt, omend netop
tophastigheden sender signalet: Dette er ingen
sportsvogn.
Den vejer 2,4 tons, den er
1,97 cm høj, den har en frihøjde på 21 cm (mindst,
den kan øges op til 29,1 cm), den kan krydse vandløb
på 90 cm dybde, den kan – og må – trække en anhænger
på 3500 kg og ingen dimensioner er små. Bredden er 2
meter, længden er 5,02 meter. Jo, der er en
forklaring på alting, så i det lys er
benzinøkonomien faktisk glimrende.
Og motoren, ja hele drivlinen, er så smidig,
letkørt og kraftfuld, hvad der også udtrykkes i at
de mange kræfter, både effekt og drejningsmoment
topper over yderst brede intervaller.
Fremragende elektronisk
styring
Fartpræstationer en én ting,
et andet er evnen til at håndtere dem.
Luftaffjedringen er adaptiv og elektronisk styret.
På landevejen med godt greb betyder det meget
moderat krængning og fremragende mod-reaktion, når
tyngdepunktet bevæger sig andre steder hen end stort
set i midten af bilen. Defender er en tung bil, den
er ingen racer, men evnen til at komme hurtigt
gennem kurverne gør den underholdende at køre.
Og så var der det med den
glatte vej. Dér oplever man en reaktionstid fra
elektronikken, der både styrer affjedringen og
drivlinen, som virkelig øger sandsynligheden for, at
man slipper helskindet fra ethvert forsøg på bryde
naturens love. Vejgrebet under sådanne
kørselsforhold er på marginalerne helt
uforudsigeligt, men det ved elektronikken ikke. Den
reagerer blot på de øjeblikkelige input og
kompenserer bedst muligt, og langt bedre end føreren
(i hvert fald undertegnede) er i stand til. Langt
hurtigere, langt mere præcist og rigtigt.
Meget bil for mange penge
Men naturlovene kan brydes og
nej, det forsøg blev ikke gjort under testen. Det er
en bil til næsten 1,6 millioner kroner trods alt for
kostbar til. Og så er prisen egentlig ikke
overvældende. Det er for de fleste mennesker godt
nok en ganske anselig sum, men i
konkurrence-sammenhæng får man ualmindelig meget
alsidig og utrættelig bil for pengene.
Hvis prisen, som i øvrigt
inklusive ekstraudstyr var krøbet op på 1,67
millioner kroner, trods alt er mere end bankkontoen
og/eller behovet siger OK til, så kan en Defender
anskaffes til godt en million kroner (med en 200
hestes dieselmotor) og uden First Edition udstyr.
Erfaringer fra Range Rover
serien
Den nye Land Rover Defender
er et unikt køretøj. Den moderne teknologi, som
løfter offroad kørsel til nye højder, sikrer til
perfektion grebet i underlaget, uanset underlagets
beskaffenhed, og altså også både sne, is samt våd og
tør asfalt. Kørekomforten er på højt niveau, givet
vis baseret på fabrikkens omfattende erfaring med de
mindre rå og mere luksuøse men alligevel ret potente
Rang Rover modeller.
Og udstyret inkluderer
foruden de ultimative offroad egenskaber også 20”
hjul på fælge så fine, at det er synd og skam at
benytte dem på andet end asfalt (men det skete nu
alligevel), matrix-LED forlys, som giver unik
sikkerhed ved kørsel på mørke vinterveje, 2. udgave
af kontrol-styresystemet Terrain Response 2, der
også kan håndtere reduktionsgearet og
automatgearkassen,
First Edition udstyret
omfatter også de luksuøse lædersæder, som stiller
usynlige krav om, at man gør sig ren udenfor bilen,
det unikke 3D surround view kamera system, som
forhindrer at man skader den pæne bil, hvis man
altså benytter det, og alle de moderne
kørehjælpemidler, der hører sig til, når man trods
alt har betalt en net sum penge for den nye bil.
3. sæderække levner ikke meget plads helt
bagest.
Den kraftige tagbagagebærer kan håndtere en vægt på
op til 300 kg fx til overnatningsfasciliteter. Men
kun statisk. Når bilen kører kan den endda klare 100
kg.
På fronthjelmen er der forstærkninger, så
man kan benytte den som trappe på vej op til taget.
|