- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



      


Biltest: Jaguar I-PACE EV400

AWD SE MY21


Vigtige opdateringer gør I-PACE bedre


Af Søren Clauding – november 2021

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jaguar I-PACE er en af de mest fancy elbiler på markedet. Den ser ud som en Jaguar, den kører som en Jaguar, den er skabt som elbil og nu er den blevet opgraderet. Det var vigtigt, for derved er den blevet bedre på flere konkrete punkter og det vil ingen begræde. Tværtimod. Og når vi nu skulle ud at køre I-PACE igen, skulle den da også ud på ondulerende brosten, men det er en helt anden sag.

 

Opladning og rækkevidde er to unikke og helt uundgåelige faktorer, der skal afklares inden man overhovedet tænker på at købe en elbil. Begge dele skal passe til ens kørselsbehov, og det gjorde den første årgang I-PACE ikke nødvendigvis. Rækkevidden var i hvert fald en svaghed, og det var opladningstiden også. Begge dele er strammet gevaldigt op.

 

Erfaringerne fra Formel E

Jaguar er regerende viceverdensmester i Formel E og erfaringerne derfra og også support kategorien Jaguar I-PACE E-Trophy, har Jaguar overført direkte til den serieproducerede I-PACE. Resultatet er blevet en software, der håndterer det fortsat 90 kWh store batteri så godt, at rækkevidden er forlænget i praksis med op til 20 procent. Det officielle WLTP-tal er fortsat 415 km, men det er blevet meget lettere at komme i nærheden af i den praktiske hverdag.



Endnu mere vigtigt er det, at man nu kan oplade en I-PACE med 11 kW fra en trefaset forbindelse. Hidtil var kun én fase en mulighed, det gjorde opladningen til en langsommelig affære men er nu fortid. I praksis indebærer det, at en 0-100 procent opladning kan ske på 8,6 timer. Og med 100 kW DC-opladning kan man få ekstra 127 kilometer rækkevidde på blot 15 minutter.

 

Intuitivt multimedie system

Oven i det lancerer Jaguar med Modelår 2021 ”MY21” et helt nyt multimedie system. Jaguar I-PACE er oven i købet den første Jaguar, der er udstyret med systemet, som er døbt Pivi Pro-infotainmentsystem. Pivi Pro er lige så intuitivt at bruge som en smartphone og systemet er både hurtigt og responsivt med forbedret elbils navigation, som kan vise om ladestationer i nærheden er tilgængelige eller i brug, hvad prisen for opladning ved de enkelte ladestationer er, og hvor lang tid opladningen varer. Systemet inkluderer 2 berøringsskærme på hhv. 10” og 5”.



Og så er I-PACE udstyret med et integreret SIM-kort (eSIM) med dobbelt modem og gratis 4G dataplan, hvilket fx muliggør ubegrænset musikstreaming via Spotify, Deezer eller Tunin samt opdatering af kort, vejr, kalender og trafik samtidigt.

 

Bakspejl med bagud vendt kamera

Ligesom på den nye Range Rover Evoque er Jaguar I-PACE nu udstyret med Clear Sight bakspejl og 3D Surround Camera. ClearSight-bakspejlet indebærer uhindret udsyn til vejen bag ved bilen, selv med tre personer på bagsædet eller bagagerummet på 656 liter fuldt lastet til loftet. ClearSight anvender et bagud vendt kamera med forbindelse til en skærm med høj opløsning, der er indbygget i det rammeløse bakspejl i glas. En lille skiftekontakt på bakspejlet giver føreren mulighed for at skifte mellem bakspejlets standardvisning og kameraets billedvisning.

 

Benytter man læsebriller er det dog vigtigt, at man lige afprøver spejlet inden man bestiller det, for i et konventionelt bakspejl stiller ens øjne skarpt på uendeligt, alt imens de skal stille skarpt på skærmfladen i ClearSight.

 

Brostensprøven

Hvad angår alle de fundamentale egenskaber, køreegenskaberne ikke mindst, er dem opdaterede I-PACE helt uændret. Testbilen var udstyret med luftaffjedring, så vi sendte den hen over de toppede brosten i Nyboder i København (se on-board videoen). De er hårde ved hjulophæng og det er endnu hårdere, når bilen vejer de 2,2 tons som en I-PACE nu gør.

 

Men affjedringen absorberede brostenene så godt, at selvom vibrations-frekvensen naturligt nok steg med farten, blev de mere brutale ujævnheder elegant opfanget af luftaffjedringen, så hjulene både havde bedre vejgreb og leverede en mere komfortabel køreoplevelse. Men heldigvis er det - trods alt – kun få steder i Danmark, at der ligger brosten som i Nyboder.


 

 

 

Andre Jaguar prøvekørsler – find dem hér >>>


Videotest/onboard: Jaguar I-PACE EV400

Jaguar I-PACE har fået en kraftig opgradering, men køreegenskaberne er bibeholdt. Vi kastede os over nogle af verdens ældste og yderst ondulerende brosten i Nyboder i København, bl.a. for at se, hvordan Jaguarens luftaffjedring håndterede den udfordring. Fuld HD.






Model:

Jaguar I-PACE EV400 AWD SE MY21

Listepris:

Kr. 714.900

Motor og transmission:

2 magnet synkron elmotorer på hver 200 hk. Systemeffekt: 400 hk 696 Nm. AWD. 90 kWh litium-ion batteri.

Præstationer acceleration/ topfart/

Rækkevidde: WLTP

4,8 sek./ 200 km/t/ 415 km.

Længde:

4,68 m

Bagagerum:

420 liter

Egenvægt:

2208 kg

Anhængervægt:

750 kg

Værd at bemærke:

Aut. nødbremse. LKA. Matrix LED. Luftaffjedring (ekstraudstyr - kr. 18.600). 20” alufælge. Højdejusterbart rat med varme. 2-zone klimaanlæg. Nøglefri betjening. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Adaptiv fartpilot. Sædevarme bag. El-bagklap. 360 grader kamera. P-assistent. 10" og 5" touch screen.


Link til importøren









Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt