|
CUPRA har eksisteret som et
selvstændigt brand siden 2018. Men der skulle gå tre
år, før vi kastede os ud i en test af en CUPRA.
Cupra’er har vi over tiden kørt ved flere
lejligheder, men det var dengang, bilerne var
sportslige versioner af SEAT. Egentlig forventede vi
ikke den store forskel – men overraskelsen var både
stor og glædelig, især da det viste sig at den
prøvekørte plug-in hybrid gav ret meget mening.
Udgangspunktet var den
almindelige skepsis: Det er fint nok, at staten
giver afgiftsrabat på plug-in hybridbiler, derved
har mange danskere kunne købe ret veludrustede biler
til ret fordelagtige priser, uanset de havde
mulighed for at køre meget eller lidt på
elektricitet alene. Man giver typisk afkald på
bagage- eller kabineplads, for et eller andet sted
skal pladsen til batteri og elmotor og det
elektriske system jo komme fra, og man må leve med
en mervægt på flere hundrede kg.
El-kørsel reducerer
miljøbelastningen
Man må også imødese større
slitage af alle bevægelige dele på grund af den
større vægtbelastning, og samfundet må finde sig i
større slitage på gader og veje på grund af den
større vægt (det var det, bilejere tidligere
kompenserede for gennem vægtafgift). Men set med
miljøbrillerne på er det først når en plug-in hybrid
kører rigtig meget på elektricitet alene, og man
kommer tæt på de officielle WLTP forbrugstal på, i
den prøvekørte CUPRA’s tilfælde 71,4 km/l, at man
bidrager til at sænke belastningen af miljøet (og
bliver præmieret gennem en driftsøkonomisk gevinst).
Det gælder alt sammen også
den CUPRA Leon, som vi nu langt om længe kastede os
over. Men i den bil giver plug-in teknologien mening
på en ganske anden måde, nemlig gennem hele idéen
bag CUPRA.
Hurtig bil til landevej og
bane
CUPRA navnet kommer af ”Cup
Racing”, som for en del år siden var udtryk for
mindre mesterskaber afviklet for serieproducerede
hurtige gadebiler. SEAT Leon Cupra og SEAT Ibiza
Cupra var typiske gaderacere, som først for alvor
legalt kunne benyttes under organiserede racerløb på
lukkede racerbaner, som man har en del af i Spanien.
Over tiden udviklede
Cupra-navnet sig og lagde stadig større afstand til
de ”almindelige personbiler”. Og så valgte man i
VW-Gruppen, som SEAT er en del af, at CUPRA skulle
være et selvstændigt sportsligt bilmærke – men
stadig med de spanske rødder og den organisatoriske
tilknytning som datterselskab til SEAT.
CUPRA-sjælen
Alt det fortalt for at forstå
CUPRA’s ”sjæl”. En CUPRA er en sportslig, hurtig,
velkørende serieproduceret standardvogn, som også er
til at betale for penge. Men en CUPRA uden Plug-in
hybrid drivline koster i Danmark 435.000 kroner
inklusive en 300-hestes turbo-benzinmotor, så dér
forsvandt lidt af det ”folkelige betalbare”.
Den prøvekørte CUPRA Leon
e-HYBRID, oven i købet i stationcarudgaven, koster i
Danmark blot 353.040 kroner, godt understøttet af
afgiftsrabat. Men derved bliver det betalt-bart
muligt at anskaffe en ægte CUPRA, helt i tråd med
CUPRA sjælen. Godt nok ikke en bil med 300
hestekræfter, men et godt stykke deropad i kraft af
den velkendte VAG Plug-in drivline, der i CUPRA Leon
yder 245 hestekræfter – men ligeså vigtig: Sender et
drejningsmoment på op til 400 Nm ud på forhjulene.
Vægthandikappet
0-100 km/t på 7 sekunder. OK,
det er 1,2 sekunder langsommere end 300-hestes CUPRA
Leon’en, men forskellen skyldes ikke mangel på
kræfter. Det kan alene tilskrives de 1717 kg, som
CUPRA’en må slæbe rundt med for at supplere den
lille 1,4 liters 150-hestes TSI-motor, så
systemeffekten når de førnævnte 245 hk. Elmotoren
lægger 115 hk oveni de 150, men fordi de peaker
forskelligt, bliver systemtallene som nævnt.
Den større vægt mærker man
gennem kurverne, for der skal mere til at dreje end
tungere bil end en lettere. Og vejgrebet sættes også
på prøve, når man kører på grænsen – men det gør man
jo alligevel ikke på offentlig vej. Til gengæld
håndteres vægten forbilledligt af den adaptive
affjedring og kræfterne leveres ligeså
forbilledligt, styret af et elektronisk
spærredifferentiale, der naturligvis gør et lille
indhug i kraftudfoldelsen, men det er marginalt.
Op til 130 km/t kan man køre
på elektricitet alene, men det sker kun, hvis man
undlader at give gas. Og har man opbrugt strømmen
skal man heller ikke bruge for mange kræfter, hvis
man vil holde forbruget i ave. 300-hestes CUPRA
Leon’en kører 13,2 km/l, Plug-in’en kører tæt på det
samme, når der ikke bruges strøm, men testkørslen
muliggjorde ikke en mere præcis måling.
Plug-in med CUPRA-sjæl
Fordi den er hurtig, fordi
man er pakket ind i et fabelagtigt design med masser
af elegante iøjefaldende gimmicks, fordi man kan
lege med lyden ved at trykke på CUPRA-knappen på
rattet (se fx on-board videoen her på siden), fordi
man er gået all-in med både adaptiv affjedring og
multilink baghjulsophængning samt 235/35-19 hjul,
har man fået en rigtig CUPRA ud af det. Men husk at
køre mest mulig på strøm, ellers går lidt af
meningen tabt – men meningen går ikke så meget tabt,
som havde det været en almindelig plug-in, der
sjældent kører elektrisk. Det skyldes alene, at
CUPRA e-HYBRID kan præstere som en ægte CUPRA.
Startknap på rattet som på en
Alfa Romeo Giulia.
235 mm brede 35 procent
lavprofildæk på 19" fælge.
Og miljø-rigtig kørsel er
vel, foruden tabet af bagageplads på cirka 150 liter
en rimelig forpligtelse at påtage sig, nu staten har
bidraget med mindre afgift, som også har gjort CUPRA
Leon’en til noget af et udstyrsstykke: Fuld LED,
3-zone klimaanlæg, rat- og sædevarme, 10”
touch-skærm, bakkamera og p-sensorer, nøglefri
betjening, sportssæder, adaptiv fartpilot med
vejbaneassistent og meget andet. Og selv en anhænger
må man tage med, på 1500 kg oven i købet, men hvem
kunne lige drømme om at hægte en trailer bag på en
CUPRA – det ville ”grænse til blasfemi”.
|
Biltest:
CUPRA Leon Sportstourer e-HYBRID
Kobberfarvede
dobbelte rørhaler.
