| KIA er plug-in hybridbilernes 
							nummer ét i Danmark, og den position styrker 
							fabrikken, der fortsat som den eneste giver kunderne 
							7 års garanti på deres modeller, yderligere med den 
							nye stationcar-version af den populære Ceed model.   Vi har prøvekørt den nye Ceed 
							SW plug-in hybrid i den såkaldte Upgrade udgave, og 
							kan fastslå, at netop den kombination – plug-in og 
							SW – er ideel i det danske stationcarland. Rigtig 
							mange danskere kører stationcars, om end de højere 
							SUV/crossovere tager stadig større bidder af kagen, 
							men stationcars har deres fordele, og de er godt 
							pakket ind i Ceed SW.   Kørselsmæssige fordele Drivlinen er principiel 
							identisk med den, som vi for nylig har prøvet i 
							Hyundai Ioniq forklædning. Men bilerne er 
							væsensforskellige, de ser forskellige ud, 
							affjedringen er forskellig sat op, og så har 
							SW-udgaven også kørselsmæssigt en fordel, som måske 
							især har betydning for den bilejer, der kører 
							længere ture og fortrinsvis udnytter den elektriske 
							drivline til bykørsel.   Grunden er den enkle, at en 
							stationcar har et større udhæng bagtil – Ceed SW 
							måler 4,61 meter i længden og derved skubbes 
							tyngdepunktet længere bagud, hvilket giver en mere 
							stabil kørsel ved høj fart. Det er marginalt, men 
							ikke uden betydning i en kritisk situation.   Forbedret balance I forvejen lukrerer 
							plug-in’en på en bedre vægtbalance, alene fordi det 
							117 kg tunge batteri er monteret bagude under 
							bagsæderne. En egenskab, som i øvrigt underbygges 
							af, at benyttes stationcarkapaciteten på 437 liter 
							bag bagsæderne, får man en endnu mere velkørende bil 
							ud af det - underbygget også af den avancerede 
							multilink baghjulsophængning. 
 
							 
 Den forholdsmæssigt større 
							vægt giver i sig selv rolig kørsel og resultatet er 
							en yderst komfortabel og velkørende bil, hvor det 
							lave støjniveau sætter prikken over i’et. Se 
							on-board-videoen her på siden, husk at tilslutte 
							lyden og fornem selv, hvor lydløs den er.   God trækkraft Drivlinen bestå af en 
							105-hestes 1,6 liters benzinmotor uden turbolader, 
							en 60,5-hestes elmotor og en 6-trins DCT gearkasse. 
							Systemeffekten er 141 hestekræfter og kombinationen 
							af den momentstærke elmotor (170 Nm) og 
							benzinmotoren (147 Nm) giver god trækvillighed 
							(system-moment: 265 Nm). Af samme grund må man også 
							trække en anhænger på 1300 kg – det er ret unikt for 
							en semi-elektrisk bil. 
 
							 
 Drivlinen kan indstilles på 
							forskellig måde, som det også er illustreret i 
							videoen. Man kan vælge, at køre på elektricitet 
							alene (WLTP-rækkevidde: 57 km), man kan gemme 
							strømmen til senere og også lade drivlinen arbejde 
							som en selvopladende hybrid. Men man kan ikke, som 
							hos nogle af kollegerne, oplade batteriet ved hjælp 
							af benzinmotoren til det på ny er fyldt op.   Strømmen kan gemmes Det er dog ikke det store 
							problem i Danmark, fordi man kan gemme strømmen. Man 
							skal dog være opmærksom på, at batteri-standen på 
							100 procent ikke kan fastholdes, men kun på omkring 
							80 procent, hvilket antagelig direkte har at gøre 
							med, at der skal bruges uhørt meget energi på at 
							fylde et litium-ion batteri de sidste cirka 80 
							procent op. Under kørslen forbruger 
							hybridteknologien strøm for at reducere 
							benzinforbruget og omkring 19 km/l eller længere i 
							hybrid-indstillingen er udmærket. Og følger man WLTP 
							kørselsmønstret er det officielle tal 76,9 km/l. 
 
							 
 Forklaringen er i øvrigt, at 
							når strøm gemmes på batteriet, betyder det ikke, at 
							der ikke forbruges strøm overhovedet, men alene, at 
							der regenereres så meget, at niveauet holdes 
							konstant. Og netop de omkring 80 procent er grænsen 
							for om der ikke skabes energi nok via regenerering 
							til at presse strømniveauet helt op på 100 procent.   I de biler, hvor 
							forbrændingsmotoren kan oplade batteriet, er 
							benzinforbruget også uforholdsmæssigt stort, når det 
							oplader batteriet, også under de 80 procent – og det 
							er i strid med plug-in hybridbilens idé: At man skal 
							køre mest muligt på elektricitet, tappet fra en 
							stikkontakt og helst bæredygtigt produceret (fx 
							vindmøller eller solceller). Man belaster med andre 
							ord miljøet urimelig meget ved at oplade batteriet 
							vha. benzinmotoren og det var jo ikke lige præcis 
							tanken. 
 
							   
							 
 Højt udstyrsniveau Den prøvekørte Ceed SW besad 
							det attraktive Upgrade udstyr, som er en overbygning 
							af prestige niveauet, og listeprisen er da 280.000 
							kroner. Upgrade overbygningen inkluderer mørktonede 
							sideruder bag, elektrisk bagklap, 40/20/40 
							splitbagsæde og dellæder. 
 
							 
 Prestige niveauet består 
							bl.a. af 16” alufælge (testbilen havde 17” hjul), 
							Fuld LED, adaptiv fartpilot, bakkamera, 2-zone 
							klimaanlæg, nøglefri betjening, ratvarme, sædevarme, 
							aktiv vognbaneassistent, 8” touch-skærm (10,25” 
							skærm i den prøvekørte bil – en del af den såkaldte 
							plus-pakke), automatisk nødbremse med 
							fodgængergenkendelse osv. 
 
							 |