- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: BMW X2 sDrive 18d M Sport

Livsstils SUV-Coupé til landevejsbrug


Af Søren Clauding – september 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ligesom BMW X1 findes i en version med firehjulstræk såvel som i en uden, er dette også tilfældet for den sportslige livsstils-coupé version, X2. Med en 150-hestes dieselmotor i maskinrummet og forhjulstræk er den desuden ideel til de længere ture.

 

X2 har sin helt egen karakter. Det var grunden til, at man overhovedet fandt på at skabe den, som en udbygning af X1 til de kunder, der i særlig grad efterspørger det mere sportslige udtryk. Karakteren har den fortsat og visuelt er det især fronten, der fremstår mere markant og med mere pondus end X1. Og så er den ikke mindst kendetegenet ved det karakteristiske BMW-logo på C-stolperne.



Findes også som plug-in

Desuden findes X2 nu også i en elektrificeret udgave, en plug-in hybrid, hvor man kombinerer en 3-cylindret 1,5 liters benzinmotor med en kraftig elmotor, som trækker på baghjulene. Det er nu ikke den, vi her har stille skarpt på denne gang, og plug-in hybriden er også væsens forskellig fra de konventionelt drevne versioner.

 

SUV-begrebet fodrer nemlig sædvanligvis en vis forøget frihøjde samt mulighed for firehjulstræk. 18d-udgaven med en 4-cylindret 150-hestes 2-liters turbodieselmotor har en frihøjde på 18,2 cm, hvorimod plug-in hybriden ligger 14,7 cm over kørebanen. Plug-in’en er trods firehjulstrækket derfor nærmere det, men kalder en crossover. Det er sDrive dieseludgaven på flere måder også, men det er mest fordi den ikke i sig selv har firehjulstræk… Det er dog ret beset lige meget, hvad man kalder modellerne, men det illustrerer meget godt forskelligheden mellem versionerne.

 

Spændstig undervogn

Vægtmæssigt adskiller versionerne sig også fra hinanden. 18d er 100 kg tungere end fx 18i med den kompakte 3-cylindrede benzinmotor. Vægten ligger fortrinsvis på fronten og det er med til at stabilisere bilen ved højere hastigheder. Det skyldes bl.a., at man har tilpasset affjedringen til motoren og vægtfordelingen – men oven i det var den prøvekørte bil også udstyret med M Sport udrustning, som bl.a. betyder en strammere affjedring.



Dertil kom 225/45-19 hjul og så havde man en ganske direkte føling med underlaget. On-board videoen her på siden illustrerer ganske godt, hvordan den prøvekørte bil opfører sig på forskelligt underlag. ”Vinder-underlaget” er plan asfalt – og det underbygger bilens evne til at køre de længere ture, så længe man altså ikke vælger de nærmeste jordveje…

 

Gør sig godt i bybilledet

Og så passer det hele jo ganske godt sammen. Det sportslige lidt påtrængende udtryk vækker opmærksomhed, det gør sig godt i bybilledet og heldigvis sikrer den moderne SCR-katalysator teknologi, at X2 dieselen ikke forurener mere end en hvilken som helst ligestillet benzinversion. På grund af dens bedre brændstoføkonomi udleder den oven i købet mindre CO2 pr. kilometer.



Motoren er ganske støjsvag og yderst fleksibel. Den giver gode fartpræstationer og den brede momentkurve samt det høje drejningsmoment er en fornøjelse. Og så må man i øvrigt koble en 1800 kg anhænger bagpå.

 

Køreoplevelsen er som sådan helt på det niveau, man forventer af en BMW. Frihøjden og mervægten på fronten mærkes mest ved hurtig kørsel i hurtige sving, men det er ikke skræmmende, snarere betryggende, fordi den styrer så godt.

 

Højt udstyrsniveau

Udstyrsniveauet er som udgangspunkt ret righoldigt. El-bagklap, p-sensorer for og bag, 2-zone klimaanlæg, fartpilot, p-assistent, sportssæder, fuld LED lys og de store hjul (standard er 225/55-17) er blot eksempler på niveauet for en M Sport version. Og så var den prøvekørte model udrustet med for omkring 100.000 kroner ekstraudstyr plus de godt 30.000 kroner, som 8-trins Steptronic sportsautomatgearet koster.



Dakotalæderet er virkelig lækkert, ratvarme er et must, når temperaturen falder, bakkamera er ganske praktisk, fordi coupéformen gør det vanskeligt, at se bagud. Og så kan Driving-assistent Plus pakken til 12.000 kroner stærkt anbefales, bl.a. fordi den inkluderer adaptiv fartpilot med trafikkø-funktion. Den funktion underbygger også de længere køreture.


Andre BMW prøvekørsler - find dem hér >>>
Videotest: BMW X2 sDrive 18d M Sport
BMW X2 sDrive er den sporty version af BMW X1. Den har vi prøvet på grus, ujævn vej og plan asfalt. Fuld HD.




Model:

BMW X2 sDrive 18d M-Sport

Listepris:

Kr. 482.221

Motor og transmission:

4 cyl. 2,0 ltr. turbodiesel. 150 hk/4000 omdr./min. 350 Nm/1750-2500 omdr./min. 8 trins Steptronic sportsautomatgear. Forhjulstræk.

Præstationer: acceleration 0-100 km/t/ topfart/ Brændstoføk/ CO2 udledning (WLTP):

9,3 sekunder/ 207 km/t/ 16,6-20,0 km/l/ 156-132 g/km.

Hjul, for / bag:

225/45-19

Længde:

4,36 m

Frihøjde:

18,3 cm

Bagagerum:

470-1355 liter

Værd at bemærke:

ABS. EBD. ESC. Aut. nødbremse. 17” alufælge (standard). Multijusterbart sportsrat og M-Sport styring. 2-zone klimaanlæg. El-sideruder for og bag. Adaptiv fartpilot med kø-assistent. P-assistent. M-Sport affjedring. El-bagklap.










Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt