Det er på mange måder
symptomatisk: Hyundai lancerer en helt igennem
vellykket brintbil, de døber den Nexo, minsandten
opkaldt efter den smukke bornholmske by, Nexø. Og
den nærmeste brint tankstation står i København.
Selv hvis man tager Molslinjens meget udskældte
bornholmerfærge fra Ystad, er det knebent at kunne
køre fra København til Rønne, og Nexø er endnu
længere væk.
Vi gætter på, at den store
koreanske bilproducent havde andre forventninger til
det danske samfund, da de navngav bilen og det er jo
nok kun os danskere, der tager notits af bilens
navns inspiration. Men på en måde er det skammeligt,
at sende sådanne signaler, og siden gøre så lidt ved
dem.
Mod på fremtiden Heldigvis har
det ikke taget modet fra den danske Hyundai
importør, og for den sags skyld heller ikke den
anden bilgigant, Toyota, der også understøtter
udviklingen af brintbiler i Danmark. Men et faktum
er det, at bilerne ingenting fejler, det er alene
den danske infrastruktur, der er næsten ikke
eksisterendDen nye Hyundai Nexo
er ualmindelig vellykket. Den ser godt ud, designet
er fremragende indvendig såvel som udvendig med en
sund fordeling af trykknapper og skærmkontrol på den
næsten rumskibsagtige midterkonsol (indrømmet,
undertegnede har aldrig været i et rumskib, men mon
forestillingen er helt ved siden af…)
Køre-komfortabel Der er tale om
en velkørende halvhøj bil uden egentlige
SUV-egenskaber. En crossover er den vel, men uanset
betegnelsen er den rummelig og alsidig. Og på
landevejen er den bare rigtig fin. Undervognen
sikrer en yderst komfortabel kørsel, så længe
asfalten er plan (se videoen her på siden),
affjedringen er meget komfortabel og det lave
støjniveau underbygger komfort oplevelsen.
Pladsforholdene er gode, især på bagsædet, og så er
Nexo spækket med luksusudstyr. Egentlig savner vi
kun et head-up display, og ved ikke ideelt
lysindfald, hvortil panorama soltaget ikke bidrager
nævneværdigt, kan det være svært, at se ikoner og
bogstaver på knapperne i midterkonsollen.
Hyundai har skabt den rigtige løsning på
kamera-sidespejle. Man supplerer traditionelle
sidespejle med et skærmbillede, der tændes, når
blinklyset aktiveres.
Og så er der selvfølgelig teknikken
Som bekendt går en brintbils basisteknologi ud
på, at brint ledes gennem et batteri af
brændselsceller, her blandes brinten med ilt og der
skabes vand, der som vanddamp ledes ud af
udstødningsrøret. Processen skaber imidlertid også
elektricitet og den bruges enten direkte til at
drive bilens elmotor eller lagres midlertidigt på
bilens batteri, hvorfra der hentes strøm til
fremdriften, når der i ny og næ er brug for det.
Elmotoren i Nexo er på 163 hestekræfter,
drejningsmomentet tæt ved 400 Nm og 100 km/t kan nås
på 9,2 sekunder. En optankning tager 3-5 minutter,
omend det ikke altid er lige let at få tanken fyldt
helt op med de 6,5 kg brint, den kan rumme. Det
beror på den pågældende brint tankstations teknik.
Her er vi heller ikke så langt i Dannevang.
Flot rækkevidde Hvis tanken er
helt fuld, kan man iht. WLTP køre 666 kilometer,
inden der skal tankes igen. Det er så svært at opnå
i praksis, og selvom bilen har et indbygget kort,
der gerne viser vejen til den tank, der er nærmest,
vil det i praksis kun være dem, der holder til i
nærheden af tankstationerne, der kan bruge en Nexo
til daglig. Og de skal også være indstillet på, at
tankstationerne ikke til enhver tid er til rådighed.
Om det er meget anderledes i udlandet, er ikke vores
indtryk. Derfor overskriften: Forud for sin tid. Det
gælder Hyundai, det gælder Toyota og andre, der
fifler med brint som energilager. Og så hjælper det
aktuelt ikke meget, at en brintbil bl.a. er en
konventionel elbil overlegen mht. dødvægt og ikke
mindst optankningstid.
Afhængig af infrastrukturen Det
er al ære og respekt værd, at bilproducenterne gør
deres del af arbejdet med henblik på at praktisere
miljø-rigtige løsninger, oven i købet på så højt et
niveau. Men de kan nu engang ikke gøre hele arbejdet
selv, selv Tesla er afhængig af strømproduktion fra
de nationale lysnet, når de etablerer deres
hurtigladere. Og her kan man på ingen måde være
sikker på, at strømmen er grøn.
Hvis man bruger vindmøllernes potentielle
overskudsstrøm (når de i blæsevejr bliver stoppet,
fordi de ikke har noget sted at levere eller lagre
den strøm, de ville kunne producere, fx midt om
natten) til at spalte vandmolekyler og skabe brint
(og ilt - ikke dårligt faktisk), som så siden kan
bruges til brintbiler, der ikke behøver slæbe rundt
på kæmpebatterier, ville meget måske se anderledes
og bedre ud. Men det kræver vilje fra især de
folkevalgtes side.
Ingen ”brændstof”-besparelse
Sidst men ikke mindst. Hvis man skulle finde på at
investere 630.000 kroner i den fine bil (uden
Premium udstyr er den 30.000 kroner billigere),
udover at den pris kun er mulig takket være
afgiftsregler som andre elbiler, er der ingenting at
hente på brændstofudgiften: Nexo bruger 1 kg brint
pr. 100 km (WLTP). 1 kg brint koster 107,50 kroner,
dvs. en kilometerpris på kr. 1,075. Tager man en tur
i fx Hyundais egen Tucson SUV med 136 hestes
dieselmotor lander kilometerprisen på under 70
øre/km.
|