- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Citroën C5 Aircross PureTech 130 S&S BVM6 Platinum
Meget bil og funktion for pengene

Af Søren Clauding - september 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores første møde bag rattet med den nye Citroën C5 Aircross var topversionen med 180 hk, automatgear og Sportline udstyret. Den er prissat til 460.000 kroner, men for mange bilkøbere vil langt mindre kunne gøre det, så de følgende linjer handler om en C5 Aircross, hvor der er skåret 150.000 kroner af prisen.

Den er i øvrigt ikke den billigste version, og er prisen helt afgørende, kan man nøjes med at betale 265.000 kroner, men da er bilen også lidt spartansk, selvom de grundliggende egenskaber er ens.

Meget bil for pengene
I den nu prøvekørte version er listeprisen 310.000 kroner og for de penge får man ret meget bil. Den unikke frihøjde på 23 cm er den samme, også bagage kapaciteten er uændret 580 liter, den kan øges til 1630 liter med et par mellemstop givet af de tre bagsæders individuelle position, og så må man fortsat kører med anhænger, omend vægten er reduceret fra 1500 til 1350 kg.

Det sidste har direkte med motorkraften at gøre. For de 310.000 kroner får man en 1,2 liters 3-cylindret turbobenzin motor på op til 130 hk og et maksimalt drejningsmoment på 230 Nm ved 1750 motoromdrejninger i minuttet. Den kan i sagens natur ikke hamle op med de 180 hk, men gør det endda muligt, at accelerere til 100 km/t på 10,5 sekunder, hvis man er lidt hurtig på gearskiftet.


Godt manuelt gear

Det er nu ikke det store problem, for selvom man ikke har det effektive 8 trins automatgear til hjælp, er den manuelle gearkasse på 6 gear glimrende. Man skal dog lige vænne sig til, at foretage den præcise tilkobling, hvad videoen her på siden er et glimrende eksempel på at undertegnede ikke nåede til det perfekte niveau i testperioden… Men øvelse gør som bekendt mester…


Benzinøkonomien er ikke underligt bedre med den lille motor. 14,9 km/l iht. WLTP er OK for en 1,65 meter høj bil med den store frihøjde. Og så kan man regne med tallet i praksis.


Progressive hydrauliske stødpuder
En hvilken som helst C5 Aircross er udrustet med de avancerede progressive hydrauliske stødpude-støddæmpere, som giver en ultrakomfortabel affjedring. Den var sat på prøve af store 19" fælge (i stedet for de 17" som er standard). Mærkeligt nok er dækkene bredere på de små fælge end på de store, omend der er tale om beskedne 10 mm. Men med mere affjedring i dæksiderne ville affjedringen formentlig være endnu mere komfortabel, uden nødvendigvis at reducere styrepræcisionen.

På udstyrssiden byder Platinum på markant mere udstyr end man får i den billigste udgave. I Platinum inkluderer standardudstyrslisten bl.a. 2 zone klimaanlæg, 8" skærm, fartpilot med - begrænser, aktiv vognbaneassistent og trådløs opladning af mobiltelefon, der er skabt til det.
Automatisk nødbremse er standard, men vil man have adaptiv fartpilot, elektrisk bagklap og nøglefri betjening, må det tilkøbes, omend merprisen er overkommelig.


Andre Citroën prøvekørsler - find dem her >>>

Vi har prøvekørt en mere prisbillig version af Citroën C5 Aircross med 3-cylindret motor og manuelt gear samt Platinum udstyret. Fuld HD.



Model: Citroën C5 Aircross PureTech 130 S&S BVM6 Platinum

Listepris:

Kr. 309.990

Motor og transmission:

3 cyl. 1,2 turbo benzin. 130 hk, 230 Nm/1750 omdr./min. 6 M/T.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning (WLTP):

10,5 sek. 188 km/t. 14,9 km/l. 151 g/km.

Længde:

4,50 m

Frihøjde:

23 cm

Bagagerum:

580/720-1630 liter

Værd at bemærke

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. Aut. nødbremse. 17” alufælge (standard). P-sensorer for og bag. Multijusterbart rat. 2 zone Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle. El-sideruder for og bag. Fartpilot. Sædevarme. Forskydeligt bagsæde. 2 X Isofix. 8” touch screen. USB og AUX. Bluetooth.

Link til importøren




Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt