Umiddelbart ser den helt nye Volvo V60 ud som en
komprimeret udgave af Volvo V90. Det er nu ikke så
dårligt, for storebror er virkelig et vellykket
stykke designarbejde med udpræget sans for det
elegante. Men man skal under overfladen for at finde
de virkelige nyheder i V60. Fx derude fortil, hvor
ingen normal bilist nogensinde kommer.
Uanset hvor avancerede biler er blevet, og de bliver
fortsat endnu mere avancerede, er de allerfleste af
de uundværlige køretøjer skabt på den samme
grundidé. De har fire hjul og noget derimellem, som
får dem til at hænge sammen. Men den samlede pakke
er i stadig udvikling, heldigvis også den
teknisk/mekaniske, for det er en væsentlig grund
til, at man har kunnet udvikle den meget avancerede
elektronik, som er lige ved at gøre biler
selvkørende (om end der stadig er et stykke vej
endnu).
Hovedpinen er kureret
Vi skal nok vende tilbage til resten af bilen
længere nede i teksten. Men oppe fortil har Volvo
fundet en løsning på enhver bilproducents hovedpine:
Hvordan skaber man et optimalt forhjulsophæng, når
der også skal være plads til en motor mellem
forhjulene, og et styretøj også, ikke at forglemme.
Optimalt ville det være, at montere et dobbelt
wishbone forhjulsophæng, ligesom man gøre det i til
formålet udviklede racerbiler. Det ville sikre, at
forhjulene under affjedring ville bevæge sig i
princippet i parallelle baner med minimal ændring af
sporvidden, og derved vil det bedste udgangspunkt
for en perfekt styrende bil til de ikke altid lige
plane landeveje være skabt.
Dobbelt-link forhjulsophæng
Nede bagtil benytter de, der tager køreegenskaber
virkelig alvorligt, de såkaldte multilink
baghjulsophæng, som er en slags kompakt dobbelt
wishbone løsning. Det har en Volvo også. Men nu har
man skabt en næsten tilsvarende løsning oppe fortil.
Dvs. at det traditionelle McPherson fjederben er
givet frit, man har bevaret det, men det er hængt op
i to led i stedet for at være nagelfast med
karrosseriet, og derved er man så tæt på den
optimale løsning, man næsten kan komme.
Det er rigtig flot, for derved har man kunne forfine
elektronikken, så eksempelvis den såkaldte Pilot
Assist, som er en forfinet udgave af en
vejbane-assisten, der også spiller sammen med den
adaptive fartpilot, er i stand til at styre bilen i
midten af vejbanen. Men det central er, at det sker
med en sådan ubemærkethed, fordi styringen er så
fin, at der skal meget store ujævnheder i asfalten
til at fange førerens opmærksomhed. Og det er vel
dybest set det, der er hensigten med en elektronisk
førerhjælp.
Ultra letkørt
Resultatet er ikke alene, at Volvo V60 er en superb
cruiser på snoede landeveje, hvor ingen Pilot Assist
har en chance (endnu), men den er også ultra letkørt,
når den kører på de trods alt mange velafstribede
offentlige veje, som findes i Danmark. Med andre
ord: Pilot Assist har nu fået den fornødne mekaniske
hjælp til at assistere føreren på allerbedste måde.
Ikke dårligt.
Den nye Volvo V60 er i øvrigt den sidste i Volvos
model-palette, der skulle fornys. Den følges siden
(engang i 2019) op af S90 og en Plug-in hybrid
udgave. Men det er fornuftigt, at lægge ud med
stationcar-versionen, ikke mindst set med danske
øjne.
Vi er fortsat til stationcars
Danskerne er fortsat et stationcar-folkefærd, uanset
de forhøjede stationcars (kaldet SUV’er…) har
blandet sig i markedsfordelingen. Det er vi, fordi
vi elsker plads og funktion – som dog gerne også må
se godt ud, når vi nu skal betale den betragtelige
sum, en bil nu engang koster med klækkelige bidrag
lagt oveni prisen til statskassens velbefindende.
Alligevel er de 533.000 kroner, som i skrivende
stund er reduceret til 478.000 kroner
(kampagne-tilbud), en ganske fornuftig prissætning.
Prisen inkluderer den velkendte eco-optimerede
drivline, bestående af Volvos 4-cylindrede 190
hestes turbo-diesel og 8-trins automatgearkasse. En
smidig og trækvillig Euro 6d-TEMP godkendt sag, der
kan flytte den 4,76 meter lange bil til 100 km/t på
blot 7,7 sekunder, flintre afsted med 225 km/t og
endda med lidt nænsomhed køre 22,2 km/l iht. NEDC2
testproceduren.
God basis bestykning
Momentum udstyret er basis udstyret, men den
prøvekørte bil var så spækket ned ekstraudstyr, at
den næsten var rykket op på næste udstyrsniveau, som
hedder Inscription. Standard er en 9,3” lodret
monteret berøringsskærm i midterkonsollen, LED
forlygter, nøglefri start/stop, sædevarme, 2-zone
klimaanlæg og naturligvis automatisk nødbremse, der
både kan se fodgængere, cyklister og større dyr.
Af de øvrige funktionelle egenskaber er der ikke så
meget at føje til: Pladsen er suveræn, på én gang
praktisk og elegant. 17” fælgende var opgraderet til
18” med 235 mm brede 45 procent lavprofildæk. Det
frygtede vi ville gå ud over køreegenskaberne, men
den del klarede den komfortable opsætning af
affjedringen forbilledligt.
|