Det er nogle måneder siden, vi sidste gang havde
berøring med SEAT Arona og det er mere end et halvt
år siden, at den blev kåret til Årets Bil i Danmark.
Da er det en vis tilfredsstillelse at konstatere, at
opfattelsen og oplevelsen af bilen ikke har ændret
sig en millimeter. Tværtimod bekræftes opfattelsen
af bilen, selvom man ændrer drivlinen radikalt.
I marts fortalte vi om udgaven med 115 hestes
beninmotor, mange detaljer om bilen blev gennemgået
dengang og det tager vi ikke en gang til (derfor
læs gerne vores test af 1,0 TSI udgaven hér >>>).
Det var oven i købet det samme udstyrsniveau, så
bilerne er bortset fra drivlinen ret
sammenlignelige.
Diesel, automatgear og andre hjul
Men denne gang var den 3-cylindrede TSI-motor
udskiftet med en 4-cylindret TDI motor, altså en
turbodiesel, som yder 95 hk i stedet for 115.
Desuden var det manuelle 6-trins gearskifte
erstattet af en 7-trins DSG dobbeltkoblings
automatgearkasse. Og ikke uvæsentligt: Man havde
ladet Aronaen beholde de standardmonterede 16” hjul
som på TSI-versionen var blevet vraget til fordel
for tilkøbte 17” alufælge.
Men selvom bilen har gennemgået en sådan
forvandling, er den fortsat en Arona, den er fortsat
en helstøbt og komplet bil. Men i sagens natur
bliver det behov, den tilfredsstiller, anderledes.
Ikke mindst fordi den anden drivline gør bilen ikke
mindre end 110 kg tungere. Den vægt ligger
fortrinsvis over forakslen, og det kan mærkes.
Mere stabil
Det mærkes positivt på flere måder. For det første
passer køreegenskaberne bedre til den anderledes
drivline, men det skulle den jo også gerne, for
bilfabrikkerne justerer som regel bilerne ind efter
netop sådanne forhold som kræfter, fart og vægt. For
det andet får man helt grundliggende en mere stabil
bil.
Det sidste kan tilskrives vægten over forhjulene,
det gør den bedre ved hurtig motorvejskørsel og i
stiv sidevind. Det er ideelt, for netop en version
med dieselmotor, oven i købet med lidt færre
hestekræfter, køber man vel fortrinsvis for at
tilbringe meget tid på motor- og landevejene.
Mindre viril
Man har også reduceret krængningen for at modvirke
den større vægt og også det gør bilen bedre.
Minusset opleves især i snævre kurver, hvor
dieseludgaven er lidt mere djærv, altså knap så
dynamisk og viril. Men det passer jo også glimrende
til, at det ikke er dér, den vil befinde og mest.
Dertil kommer, at dieselmotoren godt nok er smidig
og trækvillig, men den spræller ikke, og
accelerationstallet til 100 km/t taler sit eget
sprog: 11,8 sekunder versus 9,8 sekunder. Det ER to
forskellige biler.
Retlinet acceleration
DSG-gearet er altid en fornøjelse, især i
opgearingen,
hvor
dobbeltkoblingsprincippet kommer helt til sin ret.
Det er imidlertid ikke racerbils-fornemmelsen i de
lynhurtige gearskift, der dominerer, men derimod den
retlinede uafbrudte acceleration, der netop pga. de
hurtige gearskift sikrer en acceleration helt uden
ryk.
Det understreger i den grad den komfortable
oplevelse. Og hér er vi ved kernen i Arona TDI: Den
er ganske enkelt den komfortable løsning, som oven i
købet trives ved at får lov til at trække over de
lange stræk. Motoren støjer ikke meget og
vibrationsniveauet er minimalt.
Præcis som også de mindre fælge (stadig letmetal)
med tilhørende mindre lavprofilede dæk bedre
absorberer de mindre ujævnheder og reducerer
vibrationerne. Derved er de sidste elementer i
drivlinen helt på plads. Resultatet er, at Arona
fortsat er en helstøbt, ret optimal bil, simpelthen
fordi drivlinen ikke er sammensat tilfældigt, men
gennemtænkt, baseret på de enkelte elementers
individuelle force.
Spørgsmålet om forbrug
På ét punkt overrasker TDI udgaven i forhold til TSI
udgaven, men det har nok mere med TSI-versionen at
gøre. En brændstoføkonomi på 23,8 km/l er ikke i sig
selv skelsættende, men man må dog ikke glemme, at
bilen har automatgear, som sluger lidt energi. Men
forskellen til den kraftigere benzinmotor er
forbavsende lille. Med benzinmotoren kan man iht.
NEDC normerne køre 20,4 km/l. så der skal køres
rigtig mange kilometer, før fordelen ved dieseldrift
i økonomisk forstand overstiger benzin-drivlinen.
Men måske ændres det regnestykke, når bilfabrikkerne
efter 1. september i år skal til at opgøre
brændstofforbruget efter de nye WLTP normer, som
skulle komme meget tættere på det virkelige liv. Det
bliver spændende at følge med, hvilke ændringer det
giver på de enkelte bil-versioner, når de måles op imod hinanden.
|