- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest:

Mazda3 2,2 H/B SKYACTIV-D Vision


Optimal optimering


Af Søren Clauding – januar 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SKYACTIV filosofien, som alle nye Mazda’er er baseret på, handler om, at optimere anvendelsen af konventionel teknologi. Det gjaldt ikke mindst den nye Mazda3, da den kom på markedet i 2013. Og selvsamme filosofi ligger til grund for den nye faceliftede Mazda3, der netop nu ser de danske landeveje for første gang.

 

Det i forvejen fremragende design har fået en opstrammer, det er blevet en anelse mere skarpt, mere modigt om man vil og indvendig oplever man en snert af Mazda6 i de modeller, der nu har fået elektrisk håndbremse (det er de fleste versioner) – sådan en sparer nemlig plads og gør det muligt, at anvende midterkonsollen anderledes.

 

Optimeret dieselmotor

Det er imidlertid ligeså meget på den tekniske side, at Mazda3 er blevet optimeret. Det gælder ikke mindst den prøvekørte udgave med 2,2 liters 4-cylindret turbodieselmotor. Der er tale om en kraftig 150-hestes sag, som i princippet er identisk, også hvad præstationerne angår, med den hidtidige maskine, men man har optimeret turbostyringen, så motoren er blevet mere smidig, så vidt vi kan mærke med et lidt højere drejningsmoment i omdrejningsområdet inden maksimum nås ved 1800 omdr./min. Det gør motoroplevelsen af denne version endnu bedre.



Oven i det kommer et reduceret vibrationsniveau og motoren er også blevet mere lydløs (se videoen her på siden og fornem hvor utrolig lydløs den optimerede Mazda3 diesel er).

 

G Vectoring Control

Dertil kommer, at det tidligere ifm. Mazda6 omtalte G Vectoring Control nu også er inkorporeret i Mazda3 serien (læs om Mazda6 med G Vectoring Control hér >>>). Effekten er mærkbar, men ikke helt så tydelig som i Mazda6 (sådan som vi fornemmede det).

 

Omvendt er effekten også mere mærkbar for bagsædepassagerer, hvilket egentlig ikke er så underlig, for ubalance i en bil ved eksempelvis hurtige retningsskift, mærkes tydeligere i den altid mere levende bagende. Som sådan er den en egenskab, som direkte kommer bagsædepassagererne til gode – men en optimalt afbalanceret bil er naturligvis for alle det bedste.

 

Forbedret affjedringskomfort

G Vectoring Control findes nu i alle nye Mazda3’ere. I den prøvekørte Vision version (mellemudstyret) har man bl.a. af 16” letmetal fælge, som vi tidligere har fastslået er godt for bilens køreegenskaber – fremfor de større fælge med tilhørende mere ukomfortable lavprofildæk, som man kunne finde på at købe bilen med (det indgår i Optimum udstyret).



Men Mazda har også forbedret affjedringskomforten ved at konfigurere hjulophængene lidt anderledes. Det fungerer rigtigtig godt og det har formentlig også haft en gavnlig effekt på udgaverne med 18” fælge – som vi dog ikke endnu har haft lejlighed til at prøve.

 

Smart City Brake Support med øget rækkevidde og fodgængerregistrering er blandt de usynlige nyheder, som vi alle håber aldrig at få brug for. Rear Cross Traffic Alert er brugbar hver gang man skal forlade en vinkelparkeringsplads, automatisk foldbare sidespejle er ikke kun til gavn, når man skal parkere et sted hvor pladsen er kneben, men også fordi man dermed visuelt kan se at bilen er låst (eller ikke er det, naturligvis…).

 

Vision udstyret

På udstyrslisten – men det er dog ikke nyt – står fortsat 2-zone klimaanlæg, fartpilot med –begrænser, p-sensorer bag (hensigtsmæssigt, for udsynet bagud er ikke helt som man kunne ønske det) og 7” skærm med såkaldt HMI commander (hvor skærmen styres via en slags joy-stik i midterkonsollen).

 

Egentlig skulle listeprisen på Mazda3 være steget en smule i forbindelse faceliftet. Men pga. afgiftsnedsættelsen i november 2016 er prisen faktisk faldet en smule – trods merudstyret. Som sådan koster den prøvekørte Mazda3 2,2 SKYACTIV-D Vision hatchback 270.000 kroner, alt imens den allerbilligste 3’er er prissat til 195.000 kroner. Vil man gerne have Fuld LED forlys (erfaringsmæssigt er det helt suverænt), ratvarme og hele den hidtidige udstyrsliste, skal man vælge Optimum versionen til 300.000 kroner.


 

Andre Mazda prøvekørsler – find dem hér >>>


Se onboard videoen i den nye faceliftede Mazda3, hvor også teknikken har fået en overhaling. Videoen kan også ses i Fuld HD på YouTube.


 


Model:

Mazda3 2,2 H/B SKYACTIV D Vision

Listepris:

Kr. 269.998

Motor og transmission:

4 cyl. Common-rail turbodiesel 2,2 l. 150 hk. 380 Nm/1800 omdr./min.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

8,1 sek./ 210 km/t/ 24,4 km/l /107 g/km

Længde:

4,46 m

Bagagerum:

364-1250 liter

Anhængervægt:

1500 kg

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. 16” alufælge. Tågeforlygter. Smart City Brake Support. Fjernbetjent centrallås. Multijusterbart læderrat. 2-zone klimaanlæg. El-justerbare sidespejle. El-sideruder for og bag. Fartpilot. Sædevarme. Regn- og lyssensor. P-sensorer bag. Rear Cross Traffic Alert. Bluetooth, USB og AUX. 7” farveskærm. Bluetooth. Lyssensor.


Link til importøren


 

Smart detalje: Bagsædeselen holdes på plads, både når den er i brug og man f.eks. folder bagsæderyglænet ned. Hvis man altså ønsker det.

 

Nedfældet bagsæderyglæn giver et næsten plant bagagerumsgulv.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt