Hos Hyundai har man forstået, hvad fleksibilitet
betyder. Den drivline, som findes i den innovative
Hyundai IONIQ, er den selvsamme som man finder i
søstermodellen, KIA Niro. Men de to biler er så
forskellige, at der hører sammenligningen også op.
Det var den første og mest iøjefaldende iagttagelse
ved undertegnedes første møde med den nye Hyundai
IONIQ.
Grunden er den umådelig store fleksibilitet, som
ikke bare gør det muligt, at bygge to
væsensforskellige biler men også for IONIQs
vedkommende, at kunne levere bilen med tre vidt
forskellige drivliner. Indtil videre er det dog
hybridversionen, der satses på i Danmark ikke
mindst. En klog beslutning, for endnu er
infrastrukturen i Danmark ikke parat til, effektivt
at underbygge elbiler i bred forstand. Man håber
dog, at elbilen kommer til sommer – men
virkeligheden er vel, at bortset fra miljøet er der
ikke mange, der savner den, som den politiske
holdning til elbiler er for tiden.
Lave driftsomkostninger
Man er da også godt stillet som bilbruger ved at
investere i en hybridbil. Næsten 30 kilometer (i
praksis mellem 20 og 25 km) kan man køre pr. liter
benzin i en IONIQ. Det betyder, at man foruden
brændstofbesparelsen også placeres i laveste
kategori for ejerafgift og slipper med 620 kroner om
året.
Anskaffelsesprisen er oven i købet yderst attraktiv
– den billigste hybrid IONIQ koster blot 300.000
kroner og den her prøvekørte version skal man betale
335.000 kroner for. Det gør den til en regulær
konkurrent for Toyota, der ellers er totalt
dominerende på markedet for hybridbiler med
hybridversioner af deres forskellige
mellemklassevarianter.
Dobbeltkoblingsgear
Hyundai IONIQ er imidlertid
baseret
på en noget anderledes hybridteknologi. Man har
nemlig monteret elektromotoren direkte på gearkassen
og skabt en “almindelig” 6-trins
dobbeltkoblingsgearkasse modsat Toyotas
million-gearkasser af CVT-typen.
Alene derigennem opnås en meget anderledes
køreoplevelse. Og så har Hyundai satset på
kørekomfort for enhver pris, hvilket harmonerer
glimrende med den meget lydsvage motorgang.
Temmelig kvik
Hyundai IONIQ Hybrid er udrustet med en 105 hestes
benzin sugemotor samt en 44 hestes elektromotor.
Fordi deres topeffekt ikke leveres samtidig har man
en maksimal effekt på 141 hestekræfter. Elmotoren
samarbejder kontinuerligt med benzinmotoren, så den
maksimale benzinøkonomi nås bedst muligt, der lades
strøm på batterierne ved deceleration og ved
acceleration hjælper elmotoren til.
105 heste benzinmotoren har ikke turbolader, men når
elmotoren kobles til er det næsten som at opleve det
såkaldte turbotryk. Det fornemmes meget godt på
onboard videoen her på siden. IONIQ er ikke skabt
som en racerbil og kører heller ikke sådan. Men den
er underholdende, især når man frakobler
eco-indstillingen til fordel for den dynamiske
indstilling. Og multilink baghjulsophænget
underbygger bilens udmærkede køreegenskaber.
Helt ny
Visuelt er IONIQ en pæn bil. Der er tale om en helt
ny model, så den har ikke en fortid, den skal være
tro imod, men Hyundai har fornuftigt nok ikke givet
den et ekstravagant udseende. Den er moderne,
strømlinet og elegant, hvilket så er gået lidt ud
over dimensionerne i f.eks. bagagerummet. Det samme
gælder pladsforholdene i kabinen, hvor benpladsen
ved bagsædet er moderat.
Det er imidlertid vigtigt at være helt klar på, at
Hyundai IONIQ ikke er en sportsvogn. Man ser det
også ved, at Hyundai har fravalgt ultra lavprofil
dæk på store fælge. Derved absorberes de små
ujævnheder af dækkene, alt imens de større
ujævnheder håndteres af affjedringen. Det sidste
klares fortræffeligt men et andet dækvalg måske
kunne have forbedret oplevelsen af de små
udfordringer. Det kunne også have gjort styringen
lidt mere præcis. Men det er småtingsafdelingen og
ændrer ikke på helhedsoplevelsen af en velkørende og
meget miljørigtig mellemklassebil.
Specialdæksler på hjulene er med til at strømline
IONIQ's aerodynamik. Luftmodstandskoefficienten er
kun 0,24. |