- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Opel Corsa OPC 1,6 Turbo

Endnu flere heste i den lille Corsa


Af Søren Clauding – maj 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

207 hestekræfter, et voldsomt drejningsmoment på 245 Nm over det meste af omdrejningsskalaen og ikke mindst en acceleration til 100 km/t på blot 6,8 sekunder. Tallene fortæller en stor del af historien, men ikke den hele. Ikke desto mindre er det først og fremmest fart, det handler om, når Opels Performance Center har sat ekstra fart på den lille Corsa model.

 

Faktisk har OPC sat så meget fart på Corsa’en, at man mente, at der var grund til at skabe et regulært rallymesterskab herhjemme for deltagere i den smarte lille bil. Opel Danmark har etableret en Opel Rally Cup, så har man lyst til at boltre sig for fuld udblæsning i danske rallyes, er det en option, oven i købet med gode præmiepenge som den kontante tak for deltagelsen.

 

Sjællandsringen rundt

Men mindre kan gøre det, og vi nøjedes med nogle hurtige runder på FDM Sjællandsringen, tilstrækkeligt til, at vi kunne berette om den lille miniracer her på Motorsiden.dk. Plus naturligvis en god del kilometer også på ujævne danske provinsveje.

 

I øvrigt er den ikke så lille endda. Den måler over 4 meter i længden, har et regulært bagagerum på 285 liter og lægges bagsæderyglænene ned, har man plads til 1,1 kubikmeter bagage. Som sådan er den også en udmærket praktisk bil, som til en pris på 300.000 kroner også funktionelt kan hamle op med veludstyrede konkurrenter i det såkaldte B-segment.



Fart og køreglæde

Men når det er sagt, er det først og fremmest fart og køreglæde, det handler om. Det sidste begreb kommer virkelig til sin ret. For på forunderlig vis har Opel fået optimeret affjedringen, så Corsa nok er fast og spændstig, men ikke så fast, at den er ukomfortabel, når man kommer væk fra den aflukkede banes appellerende asfalt.

 

På banen – ja, klik på linket og se vores on-board video fra køreturen på FDM Sjællandsringen. Men i tørre ord kan det for det første fastslås, at styringen er fremragende. En del af forklaringen er også affjedringen, en tredje den præcise formidling af rattets bevægelser og naturligvis har de 215 mm brede 40 procent lavprofildæk på 18” fælgene også deres indflydelse. Men balancen i bilen er i tilgift rigtig god, så den samlede pakke fungerer godt.

 

Ekstra Performance

Bilen var udrustet med den såkaldte Performance pakke, der koster 50.000 kroner oven i de førnævnte 300.000. Er man stortilhænger af den konkurrencemæssige oplevelse, er den ikke til at komme uden om. En ting er, at 17” fælgene, som er standard på en Corsa OPC, da er skiftet ud med såkaldte OPC letmetalfælge med førnævnte 18” dimensioner. Men et mekanisk spærredifferentiale sikrer kraftoverførslen og det er en mærkbar og yderst brugbar egenskab, som vi i kampens hede ikke fik nævnt i on-board kørevideoen.



Og siden betyder 330 mm bremsekalibre, at man også kan komme hurtigt ned i fart, når først man er kommet derop. Og ikke mindst, at man kan det igen og igen og igen. De bremser er nemlig ikke sådan at køre varme… og de elementer tilsammen gør Corsa OPC’en til en rigtig racer.

 

Fremragende drejningsmoment

I forhold til forgængeren har den nye Corsa OPC 15 flere hestekræfter. Men mindst ligeså vigtigt er det nævnte drejningsmoment. Det optræder i omdrejningsområdet fra 1900 til 5800 omdr./min. og med et ekstra tryk på speederen opnår man et overboost, som bringer momentet helt op på 280 Nm. Den eneste begrænsning er chaufførens hurtighed på gearskiftet.



I forhold til en almindelig Opel Corsa er OPC-versionen sænket 15 mm. Og så er den rigget til, så man ikke slipper for opmærksomhed undervejs. Lyden har en vis betydning, også den er tiltrækkende på tilskuere med lidt benzin i årene og der er bestemt noget for også den optiske oplevelse. Frontspoiler, sideskørter, bagspoiler, diffusere og en for 2000 kroner tilkøbt tagspoiler indeholder masser af race.

 

Udstyrskabine

I kabinen nyder man både godt af sædevarme og varme i rattet, skålformede Recaro sportssæder, der tvinger føreren til hele tiden at holde fast i rattet (ellers får man en underlig krum siddestilling med skuldrene bøjet fremover), aircondition, der medvirker til at køle gemytterne, når man er i sit racer-es, OPC betjening (rat, betjeningsgreb, gear, instrumenter etc.), en god 7” skærm og for at bidrage til, at man ikke overskrider fartgrænserne, når man har forladt racerbanen: Fartpilot med –begrænser.

 

Plus: at man også kan tillade sig at bruge bilens egenskaber i mørke, for den har en solid oplysning af kørebanen, frembragt af effektive BiXenon forlygter. Og sidst, men ikke mindst: Junior vil hurtig kunne få en fornemmelse af, hvad det vil sige at køre i en Opel Performance Center kreation for også Isofix barnestolsbeslag er en del af standardmonteringen.


Andre Opel prøvekørsler – find dem hér >>>


Klik på billedet og oplev en on-board køretur i ultra hurtige Opel Astra OPC på FDM Sjællandsringen

Kan også ses i Full HD på YouTube >>>


Radioindslag og TV/videoklip vil kunne genhøres og genses på Motorradioen.dk i et års tid efter første offentliggørelse. Videoklippene vil derefter i et vist omfang kunne findes på YouTube.



Model:

Opel Corsa OPC 1,6 Turbo Performance

Listepris:

Kr. 350.000 ekskl. ekstraudstyr

Motor og transmission:

4 cyl. turbo benzinmotor 1,6 l. 207 hk. 245 (-280) Nm/1900-5800 omdr./min. Spærredifferentiale. 6 manuelle gear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

6,8 sek./ 230 km/t/ 13,3 km/l /174 g/km

Længde:

4,02 m

Bagagerum:

285-1100 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESP. 6 airbags. 18” alufælge. 15 mm sænket undervogn. BiXenon forlygter med kurvelys. Multijusterbart læderrat med varme. Fartpilot med –begrænser. Recaro Performance sportssæder med varme.  Aircondition. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for. Isofix.


Link til importøren


I det særlige konkurrence-program reduceres ESP-virkningen, hvilket giver et mærkbart bedre vejgreb, naturligvis godt bakket op af de mekaniske spærredifferentiale.

 

 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt