|
Da vi for nylig prøvekørte den nye BMW X1 med
forhjulstræk ville tilfældet, at sneen dalede
nedover Danmark. Det gav en unik mulighed for at
opleve den nye bils egenskaber, når vejrforholdene
stiller særlige krav. Det klarede den fint og
forventningerne var derfor ekstra store til at
afprøve den endnu mere avancerede firehjulstrukne
X1’er under endnu mere ekstreme forhold i norske og
svenske fjeldområder.
Vi havde anledning til over nogle dage at prøvekøre
helt eksakt en BMW X1 xDrive 2,0d xLine Steptronic
indenfor et temperatur-spektrum fra næsten 10
plusgrader ned til 20 minusgrader, på tør vej, på
fugtig vej og ikke mindst i masser af sne og is,
både nyfalden og hårdt frosset. Med andre ord et
næsten perfekt set-up, hvis man virkelig skulle
fornemme bilens meget, viste det sig, nuancerede
kørefærdigheder.
Sublim føling med vejen
Hvad de praktiske egenskaber angår, er de i det
store hele identiske med den i Danmark prøvekørte
sDrive (læs
prøvekørslen af BMW X1 sDrive hér >>>), dem skal
vi ikke nærmere ind på. Men køregenskaberne til
gengæld…
En hel central oplevelse ved sDrive var den sublime
føling med vejen, som ellers er meget vanskelig at
opnå i en forholdsvis høj bil (1,61 meter) med 20 cm
frihøjde. Her var X1’eren i særklasse, både på tør
vej og i den is og sne, vi nåede at prøve den i.
Baghjulene øger køre-følingen
Med firehjulstræk kommer også evnen til at
administrere motorkræfterne på prøve og vi havde hér
den samme oplevelse af føling med underlaget, måske
endnu mere udtalt, fordi firehjulstrækket tilføre
kørslen en ekstra dimension: På rigtig glat underlag
var lette baghjulsudskridninger ikke et særsyn, hvis
man populært sagt sendte alle motorens 190
hestekræfter med tilhørende 400 Nm drejningsmoment i
kredsløb i 4WD systemet (i praksis leverer motoren
jo ikke sin topeffekt ved samme omdrejningstal som
den det maksimale drejningsmoment, så det er ikke
helt rigtigt udtrykt).
Udover, at ESP’en øjeblikkeligt opfangede
udskridningerne og stabiliserede bilen, gav de små
udskridninger mulighed for at fornemme underlagets
aktuelle beskaffenhed i en grad, som man ofte savner
i en fuld elektronisk styret bil. Undertegnede er
som hovedregel ikke tilhænger af, at slå ESP og
antispind systemer fra i en bil, fordi moderne biler
er skabt til at køre optimalt med systemerne i
funktion, blot for at forøge fornemmelsen af det
underlagt, der køres spå. Derfor er det herligt, at
ESP-systemet tillader den ekstra dimension. Og lidt
sjovt er det også i en verden, hvor bilers
køreegenskaber iblandt virker lidt for sterile.
Den ultimative balance
Den ultimative balance oplever man i en X1 som vist
i videoen her på siden: Nedad bakke på ultra-glat
underlag, ingen grus til at øge vejgrebet, og stadig
skiftende vejgreb på i vores tilfælde almindelige
lamel-vinterdæk uden pigge. Som det fornemmes i
videoen: Wow – den kan det der…
Det enestående er, at den kontinuerligt skiftende
kraftfordeling på de fire trækkende hjul i
kombination med de elektroniske hjælpemidler sikrer
en helt stabil kørsel. Den hjælpes yderligere af den
fremragende 8-trins Steptronic automatgearkasse.
Ved hastigheder indenfor de gældende fartgrænser på
de svenske og norske fjeldveje er X1’eren
fuldstændig stabil. Den har et imponerende greb
under acceleration, gennem kurverne men ved
nedbremsning er det selvsagt mest dækkene, der er
den store begrænsning. Også i den situation er det
dog muligt at bremse uden at aktivere
anti-blokerings-systemet og opnå den helt maksimale
bremseeffekt. Forbilledligt.
Lidt tungere
xDrive varianten er 80 kg tungere end sDrive. Det
fornemmes lidt på tør og plan vej, men kun lidt. Det
skyldes formentlig, at vægten er fordelt nogenlunde
ligeligt i bilen, og i praksis betyder det nok mere
for køreoplevelsen, hvor megen vægt bilen er tilført
i form af mennesker og deres bagage.
Motoren skal også have et par ord yderligere: Den er
kraftfuld, lydløs, omdrejningsvillig og økonomisk.
OK, 20,4 km/l er et laboratorie-tal. I praksis
lander man omkring 15-17, men det er også en meget,
meget fin økonomi ved varieret kørsel, med læs, på
glatte og ret kuperede vejstrækninger.
Alt det andet…
Under fjeldtesten, som fortrinsvis fandt sted i de
snesikre områder i Jämtland og på samme niveau på
den anden side af den norske grænse var der foruden
X1’erens køreegenskaber også godt mulighed for at
afprøve andre af bilens egenskaber.
LED forlyset er fremragende, men når det er mørkt,
sker den automatiske ned- og efterfølgende
opblænding en smule for tidligt hhv. for sent. Den
menneskelige præcision er stadig at foretrække, hvis
man vi have optimalt oplysning af de ofte ved
vintertide meget, meget mørke fjeldveje. Kurvelyset
er klart en fordel.
Linsen til bakkameraet var forbavsende ren, næsten
uanset hvor meget skidt og møg, der blev hvirvlet op
bag bilen – og ellers har man jo altid udmærkede
p-sensorer.
Sommer og vinter…
Panoramasoltaget (ekstraudstyr) har man ikke megen
glæde af, men det bliver jo nok sommer engang.
El-bagklappen er derimod herlig, når man ikke har
lyst til at lade fingrene mærke de minus 20 grader.
Sidst, men ikke mindst: SOS Nødkaldesystem var
ekstra udstyr til få tusinde kroner og indebærer, at
bilen via det indbyggede SIM-kort automatisk kalder
op til alarmcentralen med angivelse af GPS-position,
hvis man er kørt galt. Det er en stor sikkerhed, det
kræver dog mobilnet dækning, men er ellers – efter
sigende – velfungerende i de nordiske broderlande.
Bare ikke i Danmark. Hvorfor halter vi igen
bagefter? Hmm, det er nok en helt anden historie…
 |
