Nissan er i kraft af en målrettet satsning blevet
verdens førende producent af el-biler. En af de
nyeste og helt store satsninger er på mellemklasse
personbilen Nissan Leaf, som første gang så dagens
lys i 2010 (læs
den første test af Nissan Leaf hér >>>)(læs
prøvekørsel af Nissan Leaf i Danmark hér >>>).
Den var resultat af en storstilet investering og med
den anden generation, en særlig Europa-dedikeret
model, agter Nissan også at begynde at tjene
investeringen ind.
Det er da også en helt igennem voksen bil, man
præsenterede i Norge i området omkring Oslo. Norge
var valgt, fordi vores nordiske naboer bakker ligeså
helhjertet op omkring den miljøskånende teknologi
som Nissan og det har givet gevinst. Der kører
allerede nu omkring 6000 el-biler rundt i Oslos
gader og i marts 2013 blev Nissan Leaf, i den
hidtidige udgave, den sjette mest solgte personbil i
Norge.
Beskæmmende for os danskere
Beskæmmende for os danskere, der så sent som i 2009
i forbindelse med klimakonferencen satte fokus på og
forsat hævder at være talsmænd for miljørigtig
tankegang, at se, hvordan nordmændene håndtere
sagen. Salget af el-biler, både i form af person- og
varebiler, udgjorde i hele 2012 i Danmark sølle 663
eksemplarer og ikke meget tyder på, at der herhjemme
er en accelererende udvikling lige om hjørnet, til
trods for, at det fra forskellig side er lykkedes at
få opstillet over 1000 ladestandere rundt om i
landet. Men lad det nu være.
Nissan har i hvert fald ikke tænkt sig at lade sig
standse af det danske folkestyre, der taler mere end
det handler. Med nye produktionsfaciliteter på
Nissan fabrikken i Sunderland i England, har man
mulighed for tilpasning af den nye Leaf ikke bare
til det europæiske publikum, men i særdeleshed til
de nordiske markeder. Eksempelvis er det på de
nordiske modeller muligt at for-opvarme kabinen, så
det ikke tærer på rækkevidden at varme køretøjet op.
Større rækkevidde
Den nye generation Nissan Leaf er visuelt ikke meget
forskellig fra forgængeren. Der er foretaget nogle
tilretninger af frontpartiet, som har gjort bilen
endnu mere aerodynamisk – luftmodstandskoefficienten
er nu blot 0,28 – men ellers er det ikke til at se
det, hvis man ikke lige ved det. Alufælge på de
dyrere varianter er dog nyt og en klar forbedring af
Leaf’ens fremtoning.
I kraft af den forbedrede aerodynamik samt en
reduktion af interne friktion i den elektriske
drivline og et mere effektivt batteri- og
energistyringssystem kan Leaf nu ifølge de
etablerede EU-normer (NEDC=New European Driving
Cycle) køre 199 kilometer på en opladning. Den
hidtidige model kunne køre 175 km. Og man kan nu som
fører vælge en B-indstilling, som øger evnen til at
opsamle decelerationsenergien. Og man kan vælge en
Eco-indstilling og derigennem få reduceret
accelerationshastighed, så det er lettere at køre
økonomisk.
EU-undervogn
Hvis man undlader at anvende Eco-indstillingen får
man en livlig og dynamisk oplevelse, som harmonerer
særlig godt med den tilrettede ”EU-undervogn”, som
er en anden af de fordele, der er kommet ud af at de
europæiske Leafer nu bygges i England. Europæere vil
nemlig typisk have en fastere og mere sportslig
undervogn end f.eks. japanere og amerikanere. Det
projekt er lykkedes til punkt og prikke. Og
regenereringen af decelerationsenergien er faktisk
ganske fornøjelig. Når man slipper speederen opleves
en kraftig motorbremse (fordi elmotoren da anvendes
til at oplade batterierne) og bruger man den
mulighed, kan man selv forlænge aktionsrækkevidden
betragtelig.
En sjov iagtagelse, når man kører bilen på den måde:
Ved at køre fra Holmenkollens skihop-anlæg til Oslo
bymidte blev den beregnede aktionsradius stort set
ikke påvirket, men indrømmet: Det bliver den når man
siden skal op af bjerget igen…
Ændret på 100 punkter
Selvom det er svært at se, er Leaf ændret på over
100 punkter. Blandt de mere markante er, at
opladningsenheden er flyttet fra bagagerummet til
motorrummet, hvilket har givet en forøgelse af
bagagekapaciteten på 40 liter til 370 liter, men nok
så væsentligt: Nu er der ikke en stor klods placeret
mellem bagagerum og bagsæderyglænene, som helt
udpræget var i vejen på den hidtidige model, især
når bagsæderyglænene blev lagt ned for at øge
bagagekapaciteten. I stedet er topudstyrsvarianterne
udrustet med Bose lydanlæg og det er så placeret
dér, hvor opladningsenheden hidtil har været. Den
løsning virker ikke genial.
En anden markant forskel er, at forsæderne nu kan
løftes, hvilket ikke bare gør det muligt for
forsædepassagererne at optimere siddepositionen, men
også for bagsædepassagererne at skubbe fødderne ind
under forsæderne, så man bedre kan udnytte den ret
gode benplads, man oplever på bagsædet. Desværre kan
rattet ikke justeres i længderetningen og det kan
gøre det vanskeligt for føreren, at finde den helt
rigtige siddeposition.
I øvrigt er interiøret nu mørkt i stedet for lyst.
Det har måske især en praktisk funktion, fordi snavs
ikke ses så tydeligt på mørke paneler. |