- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Presentation:

Citroën C4 Cactus


Citroëns Cactus stikker mindre...af


Af Søren Clauding – 26. Oktober 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til næste år introducerer Citroën en ny C4 Cactus og med den har man et klart sigte: Den skal være segmentets mest komfortable bil. Med det centrale budskab blev sløret i dag løftet for den nye bil, som givet vis kommer til at køre ligeså komfortabelt, som Citroën-folkene fortæller, men som også sender nye signaler gennem et kraftigt tilrettet design.

 

Det sidste er især bemærkelsesværdigt, for det er kun små fire år siden, den første Citroën C4 Cactus så projektørlyset første gang. Men der er en forklaring på alting.

 

Populær i Danmark

Da den første og dengang helt nye Citroën C4 Cactus tilbage i 2014 blev præsenteret for publikum, fik den nemlig godt nok en varm modtagelse mange steder. Ikke mindst de danske bilkøbere var begejstrede for det forfriskende nye design, bilen blev bl.a. kåret til Årets Bil i Danmark 2015 og der er siden købt rigtig mange af dem.

 

Men ikke alle europæere var glade for det anderledes design med markante kendetegn som de såkaldte airbumps på siden af bilen. Resultatet var, at salgstallene ikke alle steder var ligeså gode som f.eks. i Danmark. Derfor har den franske bilproducent taget tyren ved hornene og nu præsenteret C4 Cactus i et nyt design, som burde være mere spiselig for alle. Vi gætter på, at det var klart den vigtigste grund til, at bilen skulle gendesignes så hurtigt.

 

Den nye Citroën C4 Cactus havde som den oprindelige model verdenspremiere i Paris, men præsentationen var denne gang noget mindre pompøs end første gang. Klogt nok, for selvom bilen udvendigt ser anderledes ud, er mange af de originale design-features (heldigvis) blevet videreført. I kabinen genfinder man f.eks. det karakteristiske rejsetaske design, som givetvis har været det mindst afskrækkende på de mere konservative markeder, dér, hvor bilen ikke har slået så godt an.

 

Diskrete airbumps

Men de karakteristiske airbumps, er de så snittet helt af Cactus’en? Svaret er nej – det ville også have været en fallit erklæring for Citroën og den slags ligger det agtværdige franske bilmærke fjernt. Men de blevet omformet og har fået en mindre fremtrædende placering, nederst på karrosseriet og kun med den forreste af dem som eyecatcher, ligesom det ses på Citroën C3. I interviewet med Citroëns CEO, Linda Jackson, her på siden forklarer hun, hvad det er, man hos Citroën har gjort med ”luftpuderne”.

 

I undertegnedes optik er C4 Cactus blevet mere elegant, mere sofistikeret om man vil – det er ingen dum idé.


 

Citroën prøvekørsler – find dem her >>>

 

Læs også:

Citröen sjælen genoplives >>>


Citroëns øverste chef og CEO, Linda Jackson, tager imod den nye Citroën C4 Cactus ved verdenspremieren i Paris.


 

Kort interview med Linda Jackson, CEO Citroën


 


Link til importøren


Citroën viste den nye Citroën C5 Aircross, der allerede er på markedet i Kina og snart kommer til Europa.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt