- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


First World Testdrive:

Nissan X-Trail 2,0 dCi

4WD X-Tronic


Bjergged til hele familien


Af Søren Clauding – 26. november 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At tage helt til Schweiz og derpå køre op i Tyskland for at prøve en bil med ny motor og automatgear er måske lidt i overkanten. På den anden side: Den kommer først til Danmark i april 2017 og derudover var der meget anden mening med galskaben, viste det sig. Den nye topversion af den alsidige Nissan X-Trail SUV er simpelthen excellent.

 

Det skal den også være, for konkurrencen er hård i klassen for mellemstore SUV’er. Udfordringer har dog aldrig bekymret Nissan og med en succesrig lancering af den nye X-Trail i 2014, som accelererede de europæiske salgstal fra sølle 6.100 i 2013 til 26.000 i 2014, begyndte man på en ny æra. I 2015 var tallet steget til 50.000 og i år når man 77.000. Så det er til at forstå, at Nissan har fået blod på tanden

 

Potentialet skulle udnyttes

Succes modellen Qashqai har totalt domineret markedet for kompakte SUV’er i nogle år. Den succes skal videreføres med storebror X-Trail. Og det kan bestemt godt ske, for X-Trail kører rigtig godt, det har vi for længst konstateret. Den billigste af de eksisterende X-Trails koster 310.225 kroner efter afgiftsnedsættelsen, den har basisudstyr, manuelt gear og træk på forhjulene – samt en 163 hestes benzinmotor i maskinrummet.

 

Men bilen har potentiale til meget mere, fordi den kører så knaldgodt. Derfor besluttede man hos Nissan at producere præcis den model, disse linjer drejer sig om: En X-Trail med hel ny og kraftfuld 177-hestes dieselmotor (380 Nm), automatgear og træk på alle fire hjul, som man så parrede med den fremragende adaptiv undervogn. Se, det var værd at se nærmere på.

 

Alsidig testrute

Ikke mindst fordi Nissan ved de første internationale prøvekørsler af Nissan X-Trail 2,0 dCi 4WD X-Tronic, som den hedder, selv tog fat om dokumentationen ved at lægge ruten ad snoede schweiziske landeveje til et helt nyt off-road center ikke så langt fra den tyske by, Singen, og siden ad tyske højfarts-autobahns retur til udgangspunktet i Zürich.

 

Den nye X-Trail variant er i princippet identisk med de hidtidige og stadig eksisterende udgaver, som vi tidligere har beskrevet indgående, så denne gang handlede det alene om den nyfødte bjergged, der fra starten af har præcis de samme funktionelle egenskaber. Dertil kommer så drivlinen i kombination med det avancerede Nissan Intelligent Mobility Chassis Control. Se, det var også lidt unikt.


Sådan kører den nye Nissan X-Trail 2,0 dCi 4WD X-Tronic >>>



Nissan Ultraterrain X-Trail Game Arena er et helt nyt og udfordrende off-road test område, placeret i og omkring et kæmpemæssigt stenbrud på kanten af de tyske Alper nord for Zürich ved byen Geisingen.


Andre Nissan prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også: Køreegenskaber til alle forhold >>>


Se on-board videoen fra vores "køretur" gennem et par af udfordringerne i den helt nye Ultraterrain X-Trail Game Arena i Geisingen i Sydtyskland, tæt ved den schweiziske grænse.

Bilen lander i Danmark til april. Videoen kan også ses i Fuld HD på YouTube.


Link til importøren


 

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt