- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


USA: Billeje og trafikregler


Af Søren Clauding – august 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biler lejes i USA gennem de store internationale firmaer og vender man tilbage til udgangspunktet, kan man også leje lokalt. Vi lejede en Chrysler Town & Country (svarer til Chrysler Grand Voyager – læs vores seneste prøvekørsel af Chrysler Grand Voyager i Danmark hér >>>). Bilen blev lejet i Newark lufthavnen ved New York og returneret fire uger senere i San Franciscos internationale lufthavn. Det udløste er retur-gebyr på 500 dollars (2800 kroner) og det beløb er standard, uanset hvor man returnerer, når det er så langt væk. Prisen for en sådan bil over en fire ugers periode er omkring 14-15.000 kroner, før de rabatter, man ofte kan få via flyselskaber, rejsearrangører osv.

 

Det er i øvrigt klogt at leje bil i lufthavnene, priserne er som regel lavere og udvalget af biler meget større. Og husk: Tag ikke hvad som helst, der bliver tilbudt. Er bilen snavset i kabinen, så klag og bed om en anden. Husk også at få noteret eventuelle skader i lejekontrakten – ellers hænger man på dem senere. Tag et foto eller flere af bilen, mens den stadig holder i udlejerens garage.

 

Hvilken bil

Det er vigtigt at gøre sig meget klart, hvilket køretøj man vil leje. En Chrysler Town & Country kategoriseres som en Minivan. I Europa kalder vi den en stor MPV og den er særdeles velegnet på en langtur, hvor den går hen og bliver ens faste holdepunkt. Ofte vil vi europæere undgå de store biler for at reducere kørselsudgifterne, men da en sådan trods alt kører 10-12 km/l og en liter benzin typisk koster omkring 5,5 kroner/liter (dog 15-20 procent mere i visse starter, heriblandt de populære vestlige stater som Californien, Nevada og Arizona) er benzinudgifterne langt lavere end vi er vant til i Europa.


Prisangivelse på Interstate motorvejene: Næsten alle biler kører på benzin. Kun lastbiler forfalder til diesel.


Vi valgte at bestille hotelværelser på forhånd (læs mere herom hen over efteråret på www.rejseradioen.dk), men mellem storbyerne kan man udmærket overnatte på de utallige moteller langs de amerikanske highways. Bilen parkeres umiddelbart foran døren – ret praktisk, for man skal huske at tage bagagen med indenfor på værelset for ikke at friste til tyveri.

 

Full Size eller Minivan

Foruden begrebet Minivan opererer man i USA også med ”Full Size” biler, som svarer til det, vi kalder store mellemklassebiler. Det er typisk Toyota Camry, Hyundai i40, KIA Opius samt de større amerikanske modeller med Chevrolet i spidsen, det handler om. Bilerne kører ikke nødvendigvis som vi kender dem i Europa, de er typisk blødere affjedret, fordi hastighederne er så lave så vores krav til vejgreb ikke vil give mening. I alle tilfælde overgås europæisk opfattelse af gode køreegenskaber af amerikansk definition af nødvendig kørselskomfort.

 

”Vores” Chrysler kørte imidlertid ligesom den europæiske udgave. Vi valgte en sådan biltype for at have optimale pladsforhold. I alt kørte vi 7000 kilometer og de er nu engang lettere at tilbagelægge med god plads i bilen end hvis man f.eks. sidder bænket til et sofabagsæde uden bevægelsesfrihed.

 

Hybridbiler er meget almindelige i USA, men glem ikke, at på langturene er hybridteknologien uden den helt store betydning for benzinøkonomien.

 

Mange drømmer om at gøre turen i et af de store motorhomes. Det vil utvivlsomt være en oplevelse, men man skal huske at der er flere begrænsninger ved de store motorhomes: De er ikke så lette at komme omkring hjørner med på snævre bjergveje, i en række naturområder kan man slet ikke komme ind og økonomisk er der ikke meget at spare, da et motorhome ofte koster mere i leje end f.eks. den føromtalte Minivan plus motel omkostninger. Las Vegas er heller ikke det fedeste sted i et motorhome. Men fristende er det… Indrømmet…

 

Trafikregler

Med et par undtagelser er det almindelige danske førerbevis tilstrækkeligt i de amerikanske stater. Trafikreglerne er stort set som dem vi kender i Europa. Imidlertid er der et par pudsige forskelle:

 

Med mindre andet er angivet, må man dreje til højre ved rødt lys i vejkryds. Naturligvis efter først at have sikret sig, at der er fri bane. Det har den fordel, at man kommer hurtigere frem, og for eventuelle fodgængere er der fri bane, når trafiklyset skifter til grønt.



Almindelig vigepligt kender man ikke som vi gør det. Kommer man frem til et vejkryds, hvor intet andet er markeret, er det den, der kommer først, der kører først. Er der biler fra alle sider gælder det samme: Den først ankomne kører først ind i krydset, dernæst den næste osv.

 

Desuden opererer man iblandt med begrebet ”center lane”, som er et midterspor, som ved skiltning kan være dedikeret trafikken i den ene eller den anden retning. Det kan også anvendes til venstresving. Ganske praktisk, for så spærrer man ikke for den øvrige trafik. Men indrømmet: Vejene er generelt meget bredere i USA end vi er vant til.

 

Car-pool

I visse byer har man også reserveret typisk den yderste venstre vejbane til ”Car pooling”. Disse vejbaner er i myldretiden beregnet til biler med flere passagerer, typisk er to personer i en bil nok til at man må benytte et sådan spor. Idéen er at få amerikanerne til at dele bil på vej til og fra arbejde for at nedsætte forureningen og trafikpresset. Men det er alene antallet af personer i bilen, der er afgørende, så vejbanerne kan med fordel benyttes også af turister på ferietur.


Car Pool spor på en af Los Angeles belastede motorveje.

 

Trafikken er ofte tæt, men kun i byerne.


Amerikansk trafikkultur er i almindelighed meget venlig og baseret på hensynsfuld kørsel. Man lever også med bilkøerne omkring storbyerne, når de er der, og accepterer helt de såkaldte lynlås-princip, når vejbaner skal flettes sammen.

 

Tempoet i trafikken en lavere, ikke så stressende og en pudsig effekt er, at efter mange hundrede kilometers kørsel kommer man frem mere rolig og veludhvilet end man typisk oplever i den ofte stressende europæiske high-speed trafik.

 

Tankevækkende.

 

Find vej

Nogle mener, at man skal lade navigatoren blive hjemme og finde vej på den gammeldags måde med et godt kort i hånden. Hmm, vi kunne ikke drømme om at køre en moderne tur uden en navigator med et godt normamerikansk kort indbygget.

 

Vi anvendte en Garmin Nüvi, som udover den præcise navigering også viser den præcise hastighed med under en procents nøjagtighed. Derved kan man sætte fartpiloten på den præcise hastighed og spilder ikke mere tid på motorvejene end højest nødvendig. Men det gode kort skal man have med – en gang imellem kan end ikke en god navigator gøre tingene rigtigt og det med at reagere på trafikskilte er ikke nogen dårlig idé, selv i denne GPS’ede tidsalder.

 

Om bilkørsel i USA henviser vi også gerne til såvel FDM’s udmærkede rejsebureau, som kan være behjælpelig i mange henseender og ikke mindst til Henrik Langes omfattende website Highways-usa.com

Læs også: USA i bil - sådan gør man >>>

Læs om Route 66 hér >>>


Med en Minivan kommer man også ned i Monument Valley - den går ikke med et motorhome.

 

Asiatiske biler er dominerende "over there". Her en Honda foran en Lexus i Chicagos gader.

 

Det er praktisk at parkere lige foran motel-døren.

 

En voldsom regnskyl i Navajo indianernes reservat smider mudder på vejen og så opgiver selv en amerikansk firehjulstrukken pickup.

 

Er man til biler er mulighederne uendelige i USA. Cadillac Rance består af 10 50'er Cadillacs, parkeret i ørkensandet langs Route 66/Interstate 40 vest for Amarillo i Texas. Læs mere om Route 66 hér >>>.

 

Ikke alle kender til amerikanske trafikregler. Man standser naturligvis høfligt op og hilser på hinanden.

 

 

Vejudfletning set fra Willis Tower i Chicago.

 

Trafik i flere etager.

 

Med en Garmin Nüvi og en GoPro i forruden er man godt klædt på til at krydse USA og dokumentere turen.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt