|
Nissan Juke er skabt som en trendy urban cross-over
(læs
testen af Juke Pure Drive hér>>>). Dermed er den
klart en bybil, men en bybil af den forunderlige
slags, hvor frihøjden er stor nok til at passere
selv de største brosten. Den vil sikkert også klare
sig udmærket i et månelandskab. Men det er næppe
grunden til den store frihøjde.
Den findes formentlig i, at den mest ultimative
udgave af Nissan Juke også skulle tilgodeses.
Frihøjden komplementeres af firehjulstræk og for at
sætte prikken over i’et udgøres maskineriet af en
hyper aktiv 190 hestes 1,6 liters turbobenzinmotor.
Dermed er bybilen i praksis omformet til
rallykørsel. Et styrtbøjlebur og rippet for inventar
er rallybilen næsten en realitet. Men som
civiliseret transportmiddel vil vi nu nok fastholde,
at den skal se ud som den gør. Og det er i det store
hele en bil, der visuelt er identisk med Pure Drive
udgaven.
Ud i sne og kulde
Det er teknikken til gengæld ikke helt. Vi satte
4X4’eren på prøve og sendte den ud i det svenske
vinterlandskab. Temperaturer på 10-20 minusgrader,
masser af is (belagt med bunker af sne, for det har
også været tøvejr iblandt i det svenske) og fordelt
på hurtige kurverige vejstrækninger fik Juke’n lov
til at vise, hvad den duede til.
Firehjulstrækket er den ene tredjedel af hjertet i
en
 sådan
bil. Og hvilket firehjulstræk. Nissan er ikke
alene ekspert i at
bygge mindre biler, de kan også det dér med
firehjulstræk udtrykt gennem et stort sortiment af
deciderede off-road’ere og utallige Dakar-succes’er.
Det har smittet af på Juke. Og selvom den næppe
ville komme helskindet gennem et ørkenrally, er den
som skabt til snoede grusveje.
Elektronikken styrer
Firehjulstrækket er elektronisk styret og afhængig
af om man benytter Normal, Sport eller Eco
indstillingerne, giver det mere eller mindre efter
for førerens forsøg på at optimere kørslen.
Ved landevejskørsel er der i princippet ikke træk på
andet end forhjulene. I Sports-mode er der placeret
ligeså mange kræfter på baghjulene som på forhjulene
og det giver en fin balance gennem de hurtige
kurver, hvor ESP bidrager til at sikre mod uheldige
afkørsler.
Sjovest på egen hånd
Men: Det er først uden ESP, det er rigtig sjovt.
Især hvis man vælger at omforme det såkaldte
CVT-gear til en slags manuelt gear. CVT gearet er et
automatgear, og det er den anden tredjedel af
hjertet i Juke DIG-T. Et CVT gear er baseret på en
drivrem, der bevæger henover en kegle. Udvekslingen
i gearet er afhængig af, hvor drivremmen befinder
sig på keglen, og det styres i automatikpositionen
elektronisk af motorens drejningsmoment og behovet
for økonomisk kørsel.
Det klarer CVT gearet helt som det skal. Men man kan
også fastlåse seks gearpositioner for drivremmen på
keglen og så springer remmen fra position til
position, når man ”skifter gear”. Gearskiftet sker
sekventielt og lynhurtigt og så kan man virkelig
boltre sig på de glatte vinterveje.
Eminent motor
Det kan man, fordi bilens køreegenskaber er
glimrende. Den er præcis at styre, den reagerer som
den skal. Men den vigtigste faktor er at det samme
gælder den kraftige turbo-motor. Det er den tredje
hjertedel, for uden en motor, hvor man igen ved
elektronikkens hjælp opnår præcis respons, vil man
lynhurtigt hænge ude i grantræerne – og så er minus
20 grader meget hurtigt meget koldt!
Nissan har med andre ord skabt en dynamisk og
underholdende rally-racer ud af deres urban
cross-over. Ret beset vil den nok ikke have det så
nemt i et regulært rally, for karrosseriformen er
forholdsvis høj. Det giver et højt tyngdepunkt. Men
til at lege i og til at forcere sne er man godt
stillet. Den store frihøjde, det disciplinerede
firehjulstræk, den præcise gearing og den kraftige
motor gør det hele. Og glem så at bagagepladsen er
skrumpet ind med det meste af 50 liter (som bruges
til bageste differentiale) og maskineriet er en
smule (nej, temmelig) tørstigt, for så går lidt af
glansen måske af oplevelsen. Og det vil da være
synd!
Men prisen slår ingenting i stykker: 400.000 – Juke
1,6 DIG-T er hver en krone værd.
 |
