- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: BMW 116d: Et fuldgyldigt alternativ

 

 


Af Søren Clauding – december 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har netop prøvekørt den nye 1-serie i udgaven med 170 hk frembragt af en fin 1,6 liters TwinPower turbobenzinmotor (læs testen af BMW 118i hér >>>). Det satte os imidlertid overfor spørgsmålet: Er man væsentligt handikappet, hvis man i stedet vælger varianten med en 116 hestes dieselmotor, altså en 116d med 2-liters TwinPower turbomotor.

 

Svaret er nej, hvis det handler om købspris. Man sparer 50.000 kroner ved at nøjes med færre hestekræfter. Svaret er også nej, fordi man får en bil, der officielt kører ikke mindre end 23,3 kilometer pr. liter prisbillig dieselolie.

 

Svaret er Ja, hvis man ser på fartpræstationer i traditionel forstand. 116d er næste 3 sekunder længere tid om at nå 100 km/t, topfarten er 25 km/t lavere. Og benzinmotoren vibrerer og støjer lidt mindre end dieselmaskineriet.

 

Diesel’en er smidigst

De to biler vejer næsten lige meget, de kører ens men de adskiller sig på et væsentligt punkt: Dieselmotoren er mere smidig end benzinmodellen, kræfterne overføres mere civiliseret til baghjulene og ved lav fart kompenserer det store effektive drejningsmoment på 260 Nm for den lavere effekt. Med andre ord: Det er behageligere, mere komfortabelt at køre diesel – og ikke nødvendigvis kedeligere.



Af uransagelige årsager er der nemlig et godt træk også ved dansk motorvejsfart. Og det standardmonterede Driving Experience Control er medvirkende til at øge køreglæden.

 

Temperamentsspørgsmål

Svaret er ikke overraskende, at det er et temperamentsspørgsmål om man vælger den ene fremfor den anden.

 

Maskineriet er i øvrigt stort set identisk med den motor, som også kunne leveres i den hidtidige BMW 116d (læs testen af BMW 116d fra 2010 hér >>>). Grunden til at man ikke direkte kan sammenligne køreoplevelsen ligger i Driving Experience Control systemet. Den forbedrede brændstoføkonomi ligger formentlig i anvendelsen af start/stop funktionen, som i øvrigt er både kvik og parat, når der er brug for den.

 

At man ikke kan sammenligne den hidtidige model direkte med den nye, når det gælder prisen, er netop det omfattende merudstyr, som følger med i en 2012 model.


Model:

BMW 116d

Listepris:

Kr. 369.995

Motor og transmission:

4 cyl. 2,0 l dieselmotor med turbo. 116 hk. 260 Nm/1750-4000 omdr./min. Baghjulstræk.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

10,3 sek./ 200 km/t/ 23,3 km/l /114 g/km

Længde:

4,32 m

Bagagerum:

360 liter

Diverse:

ABS. EBD. ESC. DEC. 6 airbags. 17” alufælge. Run-Flat dæk. Forlygtevaskere med intensivrens. Multijusterbart sportslæderrat. Klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Sædevarme. 6,5” farveskærm. Isofix. AUX.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt