- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Couesnon-flodens udløb er nu forsynet med en slags ventil, som benyttes til at anvende verdens største tidevand til at holde havbunden omkring Le Mons Saint Michel fri for mudder og aflejringer.

Langturstest: Toyota RAV4 Hybrid
2,5 VVT-i 4X2 H3 Style

Hybridbil i naturligt habitat

Af Søren Clauding - juli 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var flere gode grunde til at vælge Le Mont Saint Michel som mål for en langturs-test af en multi-anvendelig hybridbil i form af Toyota RAV4 Hybrid. Bilen er i sig selv yderst anvendelig til mange formål, ikke mindst som rejsebil, kan vi slå fast. Men området omkring den spektakulære klippeø ud for den franske kyst på kanten mellem Normandiet og Bretagne er et mønstereksempel på en økologisk hybridløsning, som inkluderer en meget høj grad af mobilitet.

I “gamle dage”, dvs. indtil først i 10’erne, sjovt nok samtidig med, at Toyota gjorde hybridteknologien tilgængelig for hvermand ved at indføre den i kompaktbilen, Yaris, kørte man over en dæmning ud til klippeøen i den engelske kanal.


Le Mont Saint Michel er en af de mest besøgte seværdigheder i Europa med op imod 3 millioner gæster hvert år. Det er dog vores indtryk, at ikke mange danskere finder derud, måske fordi, at skal man køre så langt, kører man hellere den samme strækning og havner da fx ved den franske riviera. Det er synd og skam, for selvom øen i sommermånederne er invaderet af turister, er den absolut en køretur værd, omend der er tale om en af de lidt længere.

Verdens største tidevand

Le Mont Saint Michel ligger præcis på kanten mellem Normandiet og Bretagne ved Couesnon flodens udløb. Øen ligger en lille kilometer fra fastlandet og udmærker sig bl.a. ved at være landfast ved lavvande. Tidevandet kan variere op til 14 meter og er det største i verden. Dæmningen gjorde det muligt, at parkere tæt ved øen, men den påvirkede også udstrømningen fra floden.


Desuden bragte det indstrømmende havvand slam og mudder med sig, det aflejredes på havbunden, og efterhånden var øen ingen ø længere, fordi selv det store højvande kunne ikke overgå aflejringerne på havbunden omkring øen.

Økoløsning

I stedet for at bygge store kunstige anlæg til at sikre øens unikke karakter, som den har haft i årtusinder og som for alvor blev påvirket af mennesker fra år 708, hvor man byggede en lille kirke og et kloster (som siden er vokset til i nyere tid nærmest at være en slags “Disney-lookalike eventyrslot”), udtænkte man en økoløsning.


Dæmningen blev fjernet, i stedet blev der bygget en vejbro og anlagt store parkeringsarealer på fastlandet og shuttlebusser står nu for persontransporten til og fra øen. Og så byggede man en slags ventil et stykke oppe i floden.



Når højvandet strømmer op i floden, ledes den øverste del af vandet hen over ventilen, som da er lukket, op i floden. Den øverste del af havvandet indeholder mindst mudder. Når lavvandet siden sætter ind, åbnes ventilen og det ”inddæmmede"/tilbageholdte havvand strømmer med forholdsvis stor kraft tilbage i havet og river mudderet med sig.

Projektet lykkedes og i dag har man så igen mulighed for at opleve Le Mont Saint Michel i sin oprindelige form. Man parkerer sin bil og transporteres gratis ud til øen og tilbage igen, det er dog ikke mere gratis end der skal betales for at parkere på de store p-arealer. Det er i øvrigt en pudsig busløsning, der er tale om. Busserne er udstyret med førerhus i begge ender og skal derfor ikke vende - præcis som man løser det ved skinnetransport. Det eneste, der mangler, er at dieselbusserne udskiftes med el-busser. Så langt har konstruktørerne af projektet altså ikke tænkt ud af boksen. Måske var en hybrid også en mulighed...


Hertil og ikke længere. Herfra har alene de specialbyggede busser, service-køretøjer o.lign. adgang. Men shuttlebus-systemet fungerer fortræffeligt.



Andre Toyota prøvekørsler - find dem hér >>>

Læs også:
"Hybrid-hybrid" med alsidige rejse-egenskaber >>>

Hybrid-SUV på langtur >>>

RAV4 Hybrid'en var i naturligt habitat på vej over Couesnon-floden, som har en central betydning i den øko/mobilitets-løsning, som skal bevare en af Europas mest unikke UNESCO verdensarv-steder.
Link til importøren



La Mère Poulard:
Et godt tip til overnatning
I forbindelse med vores besøg på Le Mont Saint Michel - målet for prøvekørslen af Toyota RAV4 Hybrid, overnattede vi på selve øen. Det var i sig selv en yderst autentisk oplevelse, også fordi hotellet, La Mère Poulard, har en historie, der kan føres tilbage til 1888. Dermed er det ligeså gammelt som den første dæmning, der i sagens natur dengang øgede turismen gevaldigt, så der netop var brug for et hotel på øen.

La Mère Poulard ligger lige indenfor “byporten”, nogle hundrede meter fra shuttle-bussernes stoppested. Man har i såvel hovedbygningen som anex’et, hvor vi var indlogeret, fremragende udsigt mod fastlandet og kan derfra på helt nært hold følge det enestående tidevand.

Men bliv ikke skuffet - det er ikke hver gang, det stiger og falder 14 meter. Og elevator er ikke eksisterende, så man skal have bentøjet og rygmuskulaturen i orden…

Link til Le Mére Poulard

Læs mere om Le Mont Saint Michel hér>>>

Læs om overnatning på Le Mont Saint Michel hér >>>






Vi har prøvekørt den nye 218-hestes Toyota RAV4 Hybrid på en tur ad tyske motorveje ved topfart og snoede franske landevej. Spørgsmålet var: Dur en selvopladende hybridbil, oven i købet i SUV klæder til en sådan langtur? Videoen ovenfor giver svaret. Fuld HD.

Kort version - del 1


Kort version - del 2


Kort version - del 3

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt