- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Toyota topchef: Brintbiler i Danmark er en læreproces


af Søren Clauding - oktober 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste sommer bliver Danmark sammen med England og Tyskland de første europæiske lande, hvor Toyotas nye brintbil bliver introduceret. Der bliver ganske enkelt tale om verdens første serieproducerede brintbil - et spændende projekt, som har store perspektiver og meget let kan gå hen og blive for bilproduktionen hvad digital-fotograferingen er blevet, ved overgang fra film.

 

Ved et eksklusivt interview under Paris Motorshow fortæller Toyotas øverst chef for Research & Development, Gerald Killmann, at det for Toyotas side også handler om, at involvere det danske marked i den læreproces, som den første fase i en serieproduktion altid vil være.

 

”En af forskellene på udviklingen af hybridbiler og brintbiler er, at hybridbilerne var baseret på en eksisterende infrastruktur, fordi der var tankstationer med benzin og diesel overalt,” forklarer Gerald Killmann.

 

Behov for samarbejdspartnere

”For at gøre brintbilen til en succes, er vi afhængige af samarbejdspartnere, som f.eks. kan medvirke til at opbygge et netværk af tankstationer, hvor man kan påfylde brint. I Danmark finder vi et politisk engagement og også de rette partnere som f.eks. firmaet H2 Logic, der er blandt de førende virksomheder i Europa, når det gælder etableringen af brint-tankstationer.”

 

”Det er også vigtigt at forstå, at brint ikke på få år kommer til at erstatte de hidtidige brændstoffer. Vi forventer at fossile brændstoffer som benzin og dieselolie vil være i brug frem til 2040-2050, så langt henad vejen vil der være tale om et parallelt forløb, hvor vi drager erfaringer, lærer og forbedre vores udnyttelse af brint som energilangringskilde.”

 

Gerald Killmann forklarer, at brint ikke findes som primær energikilde i naturen. I den nuværende verden er den mest et biprodukt fra industriel produktion, men på længere sigt vil der være en idé i, at producere brint ved hjælp af f.eks. den elektricitet, der fremstilles med vindkraft. Derved bruges brinten som en slags energi-lager, for siden, når den blandes med ilt i bilernes brændselsceller, at genopstå som elektricitet, der da kan bruges til at drive bilerne med.”

 

Spørgsmålet om bil

Det åbne spørgsmål i første fase af serieproduktionen er måske mere end noget andet, om Toyota vil få succes med en biltype, som der i Danmark ikke købes så mange af, nemlig en sedan.

 

”Better Place” projektet er et skræmme-eksempel på et fejlslagent dansk bilprojekt, men spørgsmålet er, om ikke bilmodelvalget var en væsentlig del af årsagen til, at Better Place kollapsede. For den bil, Renault Fluence, som var den eneste model, der kunne købes til brug på Better Place’s batteriskiftestationer var en bil, som ”ingen” danskere ville købe, selv ikke hvis den var udstyret med en konventionel drivline.

 

”Vi er helt klar over problematikken omkring bilens form,” siger Gerald Killmann. ”Udfordringen er, at finde et design, som har appeal på mange forskellige markeder, men ser vi tilbage på vores første serieproducerede hybridbil, var den også en sedan. Fordelen er ikke mindst, at designet er aerodynamisk effektivt, og senere må der så komme andre modeltyper til,” fastslår han.


2014 Paris Motorshow: Små og store nyheder

Klik på billedet, læn dig tilbage i stolen og oplev de vigtigste små og store nyheder på Paris Motorshow - verdens største motorshow.

Kan også ses på YouTube >>>

2014 Paris Motorshow – verdenspremierer: Toyota afslører nyt design og storsatsning i dansk regi >>>


Toyota på Paris Motorshow i Motorradioen. Interview med Pressechef Anders Tystrup, Toyota Danmark


Gerald Killmann er øverste chef i Europa for Toyotas forskning og udvikling.

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt