- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt







 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Citroën Cactus:

Designchef: Nødvendighed at bryde grænser


Af Søren Clauding – 7. januar 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Citroën Cactus i Motorradioen


”Det er ikke et mål i sig selv, at bryde grænserne, men en nødvendighed, hvis man vil opnå de optimale løsninger for vores kunder,” fastslog Citroëns chefdesigner, Mark Lloyd, der tirsdag var på besøg i Danmark sammen med sin seneste kreation, konceptbilen ”Cactus”.

 

Selve konceptbilen blev præsenteret på Frankfurt Motorshow i september (læs om Cactus på IAA hér >>>), men under besøget i København var der bedre muligheder for at komme under lakken på den spektakulære Citroën, der forventes at være meget tæt på den produktionsfærdige Citroën C4 Cactus, som præsenteres i februar og har verdenspremiere på Genève Motorshow i marts.

 

Spejl af filosofien

Cactus konceptet er et håndgribeligt spejlbillede af den filosofi, der kommer til at præge C-produktlinjen i de kommende år. Citroën oplever stor succes med premium-linjen, DS, der har solgt i over 400.000 eksemplarer siden lanceringen for fire år siden. Derfor er det ikke overraskende, at visuelle elementer, eksempelvis bilens profil, fører tankerne over på f.eks. DS4. Med Cactus bryder man imidlertid bevist så mange grænser, at udover en vis lighed mellem indramningen af de to biler, er Cactus helt sin egen, og det forventes de serieproducerede C’ere også at blive.

 

Bag den nye bil ligger en helt overordnet tankegang: En Citroën ”C” skal være menneskelig, enkel og intelligent. Man arbejder med otte nøglebegreber:

Vedkommende” – en bil skal påvirke, den skal være vedkommende og ikke være ligegyldig.

Komfort” – den skal være fysisk komfortabel men også dynamisk og akustisk til at leve med.

Naturlig” – ergonomisk optimal, men må gerne have en bevist relation til bilen.

Enkel” – der skal være præcis, hvad der er brug for.

Ærlig” – den skal leve op til sine løfter.

Respektfuld” – den skal respektere sin historiske herkomst.

Optimistisk” – den skal være positiv og optimistisk med blik på fremtiden.

Unik” – den skal skabe unik værdi for brugerne af bilen.

 

At omforme sådanne begreber til et køretøj på fire hjul er en langvarig proces, hvor man analyserer brugernes attitude og handlingsmønstre. Man har taget udgangspunkt i brugernes hverdag og eksempelvis indrettet kabinen med vægt på samhørighed og brugsrigtighed.

 

Brugsgenstande med egenværdi

”Det er over 50 år siden, at vi fandt ud ikke længere at indbygge et TV-apparat i et møbel,” forklarede Mark Lloyd. ”Det er på høje tid at vi gør det samme med bilerne. Derfor har vi taget alle enkelt elementerne ud af instrumentbordet og placeret dem uden på.”

 

Designerne har skabt individuelle elementer, som hver især har deres egen appellerende form og anbragt dem, hvor det var ergonomisk og forståelsesmæssigt rigtigt. Man kan sammenligne med en bolig, hvor borde og stole er anbragt dér, hvor der er brug for dem, og de optræder som individuelle elementer med deres egen ofte værdsatte form, uden at være integreret i vægge, skabe og reoler. I boligen er diverse husholdningsgenstande også anbragt, hvor det er hensigtsmæssigt. Ligeså med f.eks. de to berøringsskærme, som er placeret på Cactus instrumentbordet.

 

Sofasæder

Sæderne i Cactus er af sofatypen, hvorved Citroën også vender tilbage til tidligere tiders bilindretning. Bilproducenterne gik oprindelig bort fra sofasæder, fordi de indebar en sikkerhedsmæssig risiko. Sikkerhedsfaktoren håndterer man i dag anderledes og det er derfor fuldt forsvarligt, at sidde i et sofasæde, der er designet med sikkerhedsaspektet for øje. Dertil kommer, at man, for at opnå bedst mulige pladsforhold i kabinen, har indbygget passagerairbag’en i loftet.

 

En sjov detalje – og ikke uden betydning, hvis man f.eks. kører meget bil i Paris – er de såkaldte airbumps, der er indbygget i såvel sidedøre som kofangere. De er fremstillet i fleksible og bløde materialer med indbyggede luftlommer og beskytter bilen mod små stød.

 

I tørre tal er Citroën Cactus i øvrigt 4,21 meter lang, 1,75 meter bred, 1,53 meter høj og frihøjden er på 21 cm. Altså en på alle leder og kanter temmelig kompakt bil med de samme muligheder for bred anvendelighed som de kompakte cross-overe, der så småt er ved at blive rigtig populære os især de europæiske bilkøbere.

Cactus og Mark Lloyd i København...

 

 

Airbomps.

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt