- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet og se det større


Ny Nissan Note skal udbygge succes’en

- kommer til oktober


Af Søren Clauding – juli 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det går forrygende for Nissan i øjeblikket. Som et af de eneste bilmærker har den japanske bilfabrik haft fremgang i Europa. Den nye Nissan Note, som i Danmark kommer på markedet til oktober, skal udbygge den succes.

 

Bilen ser markant anderledes ud end forgængeren. Der er da også tale om en ny generation, hvor det stort set kun er navnet, der er videreført. Og så har Nissan valgt at lægge stor vægt på de tekniske hjælpemidler, som ikke mindst skal være nemme at betjene for såvel det yngre som den ældre publikum.

 

Nissans Around View Monitor system, som vi også har prøvet i Nissan Qashqai, giver eksempelvis føren et 360 graders synsfelt rundt omkring bilen. Det lyder avanceret, men systemerne skal også være til at betale, om end det kun findes i Tekna-udstyrspakken på nuværende tidspunkt.

 

"Hos Nissan ønsker vi, at alle vores bilejere føler sig sikre bag rattet, og vi ønsker ikke, at vores kunder skal betale mange penge for sådanne teknologier,” siger Communication Director hos Nissan Nordic Europe, Taina Erkkilä. ”Den nye Note er fyldt med avanceret teknologi, der øger førerens oplevelse. Og takket være intelligent ingeniørarbejde kan vi for første gang gøre disse teknologier tilgængelige i mindre biler, fastslår hun.

 

Sikkerhedsskjold

Den nye Note, som i øvrigt blev præsenteret første gang på biludstillingen i Geneve i marts, er den første Nissan med det såkaldte ”Safety Shield”, altså et ”sikkerhedsskjold”. Det er en samlet pakke af teknologier, der giver et helt nyt sikkerhedsniveau i mindre biler i kombination med Around View Monitor (AVM).

 

Safety Shield omfatter Nissans system til advarsel om biler i den blinde vinkel (Blind Spot Warning), vognbaneassistent og et avanceret Moving Object Detection-system. Alt sammen via bilens vidvinkelkamera, som er placeret bag på bilen. Kameraet giver førerne et synsfelt på over 180 grader fra et punkt lige under bagruden.

 

Systemet advarer også førerne om potentielle risici. Når man bakker med bilen og f.eks. et barn nærmer sig, siger systemet til. Systemet er baseret på de fire kameraer – ét på hver side af bilen, så for at sikre, at systemet altid giver et klart billede, har kameraet bagpå desuden et innovativt selvrensende system, der identificerer eventuelt snavs på kameraet. Og hvis det er nødvendigt, sprøjtes en smule vand på linsen

 

Skærmen på overraskende beskedne 5,8" er monteret på instrumentpanelet og viser et komplet 360 -graders billede.

 

Både Around View Monitor (AVM) og Safety Shield er integreret i Nissans Connect system, der herudover indeholder navigation, bluetooth (til bl.a. telefon) og audiosystem. Den nyeste udgave har også Google "Send to Car"-navigationssoftware. Det gør det muligt at planlægge en rute derhjemme og overføre den direkte til bilen. Andre integrerede services omfatter Google Points of Interest (POI), benzinpriser i nærheden samt fly - og vejrinformationer.

 

Design

Nissan har designet den nye Note, så den kombinerer elegante, flydende linjer med originale og bemærkelsesværdige detaljer. Det skal understrege den nye Notes dynamiske potentiale og bilens aerodynamik, som er førende i klassen. Den nye Note bygges i øvrigt på Nissans V-letvægtsplatform og kombinerer en lang akselafstand og kort overhæng,

 

Den nye Note er designet med henblik på at være praktisk, så bagsæderne har ligesom i forgængermodellen stor fleksibilitet. Det forskydelige bagsæde giver ejerne mulighed for at vælge mellem maksimal bagagerumsplads eller maksimal benplads ved bagsæderne - begge er klassens bedste.

 

Motorer og gearkassekombinationer

Der kan vælges mellem fire motor- og gearkassekombinationer med CO-emissioner fra et niveau på 95 g/km. Deriblandt to nye 3-cylindrede benzinmotorer på 1198 ccm og udført som letvægtskonstruktioner. Den ubalance, der ofte kan opstår i en 3-cylindret motor, er blevet afhjulpet f.eks. ved at have forskudt modvægt på krumtapaksel hjulet.

 

Standardudgaven af 1,2-liters benzinmotoren yder 80 hk og har et drejningsmoment på 110 Nm ved 4.000 omdr./min. Bilen kan køre 21,3 km/l ved blandet kørsel med et CO-emissionstal på 109 g/km.

 

Programmet inkluderer også en 1,2 -liters DIG-S-motor på 98 hk og et drejningsmoment på 142 Nm ved 4.400 omdr./min. DIG-S motoren er blandt andet udstyret med en kompressor, som via et elektronisk koblingssystem afbrydes ved lave hastigheder. På trods af de gode præstationer udgør CO -emissionerne blot 99 g/km i biler med manuel gearkasse (119 g/km i biler med CVT -gearkasse). Brændstofforbruget er 23,3 km/l ved blandet kørsel (i

forbindelse med manuel gearkasse).

 

Motorprogrammet omfatter desuden en helt ny-konstrueret, 4-cylindret 1,5-liters turbodieselmotor. Motoren, som er udviklet af Renault-Nissan-alliancen, yder 90 hk og udleder blot 95 g CO /km. Den kører 27,8 km/l ved blandet kørsel.

 

Udstyr

Den nye Note kommer i tre udstyrsversioner - Visia, Acenta og Tekna. Standardudstyret omfatter stop/start-system, seks airbags og fartpilot med hastighedsbegrænser.

Det mellemste udstyrsniveau Acenta har desuden aircondition, Bluetooth-funktion og elruder bagi, mens topversionen Tekna byder på Safety Shield -pakke, Nissan Connect, Around View Monitor, delvis læderindtræk og nøglefri betjening.

 

Den billigste Nissan Note er prissat til 135.000 kroner og den billigste diesel vil koste kr. 160.000.

Lyt til interviewet med Ann Strøby i Motorradioen


 

 

AVM-systemet såvel som Sikkerhedsskjoldet er baseret på fire små kameraer, placeret på hver af bilens sider.

 

 

 

Arbejdet med bilens aerodynamik gør Note førende i klassen.

 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt