- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billedet og se det større.


First World Testdrive: Nissan Juke Nismo

Nismo til Europa med speederen i bund


Af Søren Clauding – 7. februar 2013

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alt imens de store europæiske bilfabrikker satser intensivt på de nye markeder i Kina og Rusland, har japanske Nissan satset målrettet på Europa. Indsatsen har givet resultat, markedsandelen er forøget og nu udbredes viften endnu mere med introduktionen af Nismo i Europa.

 

Det sker i første omgang med en særlig Nismo-version af Nissan Juke, siden følger en Nismo-udgave af sportsvognen 370Z og allerede til næste år er man parat med en ekstra hurtig udgave af Juke.

 

Nissan Motorsport

Nismo er for Nissan, hvad AMG er for Mercedes, M-Sport for BMW, Renault Sport for Renault, osv. ”Nismo” kommer af ”Nissan Motorsport” og har organisatorisk rødder tilbage i 1960’erne. Det har dog været et rent japansk forehavende, som man i Europa kun sporadisk har set noget til f.eks. ved 24-timers løbene i Le Mans. I dag bygges flere Nissan modeller for europæere i Europa, derfor er det naturligt, at Nismo også bringes til Europa.

 

Nissan har undersøgt europæiske bilkøberes valgkriterier og fastslået, at sportslig attitude, ikke nødvendigvis sportsvognsegenskaber, står højt på prioriteringslisten. Derfor lægger man ud med en Nismo udgave af den kompakte crossover, Nissan Juke. Bilen er en smule hurtigere end den allerede eksisterende version med 190 hestekræfter, den ser frækkere ud og bliver kun en anelse dyrere, når den kommer på markedet i Danmark i april.

 

Bil for alle

Dette er helt i overensstemmelse med Nismo-filosofien. Nismo skal på den ene side stå for udviklingen af racerbiler, på den anden side stylingen af eksisterende Nissan modeller, herunder også en vis præstationsforøgelse. Men bilerne skal økonomisk være til at komme i nærheden af for almindelige bilkøbere. Derfor er Nissan Juke Nismo blevet prissat væsentligt under eksempelvis MINI Cooper Countryman og Citroën DS3, som man til dels kan sammenligne bilen med.

 

De første globale testkørsler af Nissan Juke Nismo fandt sted i bjergområderne vest for Barcelona i Spanien. De gav et håndgribeligt indtryk af, hvordan Nissan praktiserer Nismo-filosofien og det blev underbygget af flere andre Nismo-køremuligheder på test-racerbanen ved Castellolli, et baneanlæg, der er kendetegnet ved store niveauforskelle og mange forskellige kurveforløb.

 

Prototype: Kørt

Ved samme lejlighed var der nemlig mulighed for en kort køretur i en af to prototyper på, hvordan Nissan forestiller sig at Nismo-begrebet kan udbygges til, at inkluderer en noget hurtigere Juke model. En model, som til en vis grad vil kunne sidestilles med f.eks. Fords ST-varianter og Renaults RS-modeller. (læs om køreturen i Juke "RS" hér >>>).

 

Den sammenligning rejser imidlertid spørgsmålet: Hvad er egentligt forskelligt fra Nissans Nismo-modeller og konkurrenternes biler, der præstationsmæssigt er på samme niveau. Svaret er formentlig, at Nissan har skabt en sammenhængende filosofi, hvor vi med Juke Nismo kun ser en spæd start – men måske især, at bilerne bliver til at købe for penge. 330.000 kroner er prisen for en Juke Nismo på danske nummerplader. Det er en ret attraktiv pris, fordi den ikke alene inkluderer en sprudlende 200-hestes benzin turbomotor, men også byder på et omfattende udstyr.

 

Elektrisk racerbil

Et andet eksempel på Nismo-filosofien er racerbilen, Nissan Leaf Nismo RC eksponent for. Også den var til rådighed for en kort stund på Castellolli racerbanen og synliggør, at Nismo-tankegangen også kan overføres på biler, der falder indenfor Nissans elbilstrategi. Men om den bliver til at købe for menigmand er nok mere tvivlsomt – men det er trods alt nok heller ikke meningen.


Nissan Juke Nismo – sådan kører den >>>

Nissan Juke Nismo – sådan kører den >>>


Læs også:

Kørt: Nissan Juke "RS" >>>

Test af Nissan Juke 1,6 DIG-T 4X4 >>>


 

 

Nissans to "RS" prototyper.

 

Nissan Leaf Nismo RC.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt