|
De første kilometer var præget af skepsis. Men 100
kilometer senere var det klart: Man kom til at holde
af den. Renault Twizy kræver forståelse, den
udtrykker perspektiver men den er også sjov at
bruge. Heldigvis.
Renault har nemlig besluttet at satse målrettet på
eldrift. Ikke noget med hybridbiler eller elbiler
med benzinmotorer her. Elektricitet er fremtiden, i
hvert fald indenfor visse typer af transport. Det er
Twizy et skoleeksempel på og derfor spås den i sig
selv en vis fremtid. Men fremfor alt har den en
signalværdi overfor verden. Vi har råbt højt om det
i årtier, vi har holdt konferencer uden de store
resultater, men vi er enige om, at skulle opføre os
miljørigtigt. Renault har talt med og vist en vej,
man kan gå. Og de går den vej, de taler ikke bare om
den. Det kunne mange lære af (hvem sagde
politikere…).
Køreoplevelsen startede med skepsis, fordi det lille
firehjulede køretøj var ukomfortabelt, det trak i
kabinen, det trak opmærksomheden væk fra den smukke
natur på Ibiza, hvor Renault havde valgt at
præsentere det lille køretøj. Men dybest set handler
det blot om at indstille sig på hvad det er, man
kører i. Det er ikke en komfortabel luksusbil, hvor
alt er som det plejer. Det hele er lidt anderledes,
og hvorfor skal man så udsætte sig selv for det?
Børnenes fremtid
Det vigtigste svar løb rundt og legede i sandet på
en opladningspause, indlagt i programmet på en af
Ibiza’s skønne badestrande. Dér var man solgt.
Intetanende om menneskehedens konstante nedbrydning
af jordkloden, løb ungerne rundt og legede i sandet
ved det blå Middelhav. Det er deres jordklode, det
er deres fremtid, der er grunden til, at den voksne
generation skal køre Twizy og sætte sig ud over den
luksuøse og komfortable transport, man har vænnet
sig til.
Det kræver naturligvis, at infrastrukturen følger
med, det kræver at elektriciteten fremstilles på
vindkraft, solkraft og hvad videnskaben måtte
udvikle. Men køretøjerne er parate og de bliver
bedre og bedre hen ad vejen. Renault har vist det og
skolebørnene dokumenterede at de er med. Den glæde,
den medleven, den begejstring og de tilråb, som
skolebørnene sendte i baghjulene på Twizy, hvor den
kom frem, var overvældende. Den havde ingen
benzinslugen ultra iøjefaldende sportsvogn kunne
tilkæmpe sig.
Nye værdisæt
Renault Twizy er ét ud af en række elektriske
køretøjer, som Renault har udviklet. Måske nok det
mest radikalt anderledes i kraft af dets udformning.
Men det er interessant, fordi det fremtvinger et
andet værdisæt end det, den voksne generation
normalt betjener sig af. Komforten er én ting. Den
begrænsede rækkevidde er en anden. Manglen på
bagageplads en tredje. Og prisen en fjerde.
Hvad det sidste angår, har Renault ellers strakt sig
langt. Når Twizy introduceres i Danmark til sommer
kommer den til at koste i nabolaget af 60.000
kroner, og det er billigt, når der tales
elektrokøretøjer. Men så skal der tilkøbes døre for
3.500 kroner, der skal måske monteres sideruder og
så lander prisen vel i nabolaget af 70.000 kroner.
Det er ikke langt fra prisen på en fabriksny
konventionel ”småbil”. Oven i købet skal man leje
batteriet til Twizy for omkring 300 kroner (muligvis
med en kilometerbegrænsning) om måneden. Det
betyder, at den ellers overbevisende driftsøkonomi
på omkring 20 kroner pr. 100 kilometer i
el-udgifter, først bliver reel efter en uges tid med
et ”urbant” kørselsbehov. Fordi den løbende
batterileje først skal ”tjenes ind”.
Man kan ikke være andet bekendt
Hvad de øvrige værdier angår, kan kørekomforten let
erstattes af fremkommeligheden, de nemme
parkeringsmulighed (ikke bare er bilen smal, men
dørene vipper op i luften og gør ind- og
udstigningen meget lidt pladskrævende), den støjfri
kørsel ved lav fart og ikke mindst køreglæden, som
totalt redefineres. Rækkevidden forestiller vi os i
vores naivitet bliver løst over de kommende år
gennem forbedret batteriteknologi. 80 kilometer på
en opladning er et realistisk tal lige nu, et tal
der rækker til dagligdags pendlerkørsel. Afviger man
fra den, skal man planlægge sin rute meget nøje og
ikke møde for mange omkørsler undervejs.
Bagagepladsen har man måske ikke brug for i
hverdagen, men kører man alene, er bagsædet ganske
brugbart, især fordi der ikke er en bagrude, man
kommer til at skygge for, når man læsser til taget.
Den omstilling, man som transportbehov-haver skal
gennemgå og leve med i hverdagen betaler sig dog
mange gange tilbage, når man ladet øjnene feje
udover sandstranden med de badende unger. Man kan
ikke være bekendt andet end at skåne deres fremtid.
Og Renault kan være stolt af det bidrag, fabrikken
yder.
 |
