- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Paris Motorshow 2012 verdenspremierer:

Hjertet er bag de nye sportslige KIA pro_cee’d og Kia Carens


Af Søren Clauding – 1. oktober 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KIA i Motorradioen >>>


På spørgsmålet om, hvor meget markedsanalyse og hvor meget hjerte der er i de nye KIA modeller, der er udsprunget fra Designchef Peter Schreyers designkontor i de sidste år, kom svaret uden betænkningstid: 100 procent hjerte – 0 procent markedsanalyse. Peter Schreyer fastslog, at hvis man ikke fulgte hjertet ville biler blive kedelige og så ville ingen købe dem, uanset hvor meget de måtte være i overensstemmelse med alverdens markedsanalyser.

 

Kedelig er da også det sidste prædikat, man kan sætte på de to nye Kia modeller, som KIA løftede sløret for ved et forpremiere arrangement i Paris, umiddelbart forinden den officielle verdenspremiere på Paris Motorshow. En helt ny KIA pro_cee’d, baseret på den seneste generation cee’d, samt en ligeså ny og ganske iøjefaldende Carens.

 

Lyst til at køre - ikke blot at eje

"Bilen er virkeliggørelsen af følelser og energi hele vejen igennem", forklarede Peter Schreyer.  "Allerede ved første øjekast ved man, at dette er en bil, man har lyst til at køre i – ikke blot at eje.  KIA har begivet sig ud på et karakteristisk design-eventyr og den helt nye pro-cee'd fører an på denne fremadrettede tur".

 

Det bliver spændende at følge og det kommer til at gå hurtigt. Ikke færre end 52 nye Kia modeller vil se dagens lys over de næste fire år, oplyste KIAs danske direktør, Mogens Lyngsøe, i forbindelse med præsentationen. Så der bliver noget at følge med i…

 

KIA pro_cee'd i Danmark næste forår

Den nye pro-cee’d vil være på markedet næste forår og er en mere avanceret bil end forgængeren – ikke mindst den sportslige fremtoning, som gjorde den tidligere generation populær, har fået et kraftigt shine-up. Dimensionerne er ikke væsensforskellige - således er den nye pro_cee'd blot 1 cm lavere end forgængeren.

 

Til kabinen kan fås lædersæder og læderrat, instrumentpanel og midterkonsol i pianosort samt aluminiumspedaler.  Desuden kan den nye pro_cee'dfås med elektrisk indstillelige og foldbare opvarmede sidespejle, udstigningslys og dæktrykskontrolsystem.

 

KIA Carens: Den moderne erstatning

Den helt nye KIA Carens erstatter i 2. kvartal 2013 en efterhånden temmelig bedaget model og er en kompakt multibil, designet og konstrueret helt fra bunden med det formål, at kunne opfylde behovene hos moderne familier.  Den har et slankt, aerodynamisk design med kabinen langt fremme, valgmulighed mellem fire drivlinjer, beskedne CO2-emissioner (fra 118 g/km) og op til syv sæder og et omfattende udvalg af komfort- og sikkerhedsudstyr.

 

Med en længde på 4,5 meter er den nye KIA Carens 20 mm kortere, 15 mm smallere og 40 mm lavere end den foregående model.  Højden på 1,61 meter er den samme som for KIA Soul og en af de laveste i klassen – det medvirker til bilens mere sportslige fremtoning.  Der er mere af plads i kabinen takket være den nye models øgede akselafstand (øget med 5 cm) og kabinens placering langt fremme. LED-dagskørelys er standard og LED-baglygter kan leveres som ekstraudstyr. Det samme gælder Xenon forlygter.



KIA designchef Peter Schreyer.

KIA pro_cee'd:






KIA Carens:




Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt