Navnet er det eneste,
der indikerer, at den kommende nye Subaru Forester
er helt ude i skoven. Den nye "skovbil" er ikke bare
en kraftig forbedring af den hidtidige, men også en
bil, der skaber sig sin helt egen profil i
konkurrence med f.eks. VW Tiguan, Honda CR-V og BMW
X3. Oven i købet bliver den billig.
Alt er naturligvis
relativt og 360.000 kroner er selvfølgelig mange
penge.
Men for en forholdsvis
kompakt SUV med permanent firehjulstræk, boksermotor
og Subarus effektive symmetriske drivline,
reduktionsgear og ikke mindst hvide nummerplader er
prisen ret fordelagtig.
Markedet stritter imod
Pudsigt nok, fordi
Subaru ellers selv placerer sig i det eksklusive
segment på niveau med Audi og BMW, hvad man da også
udmærket kunne have gjort med den nye Forester. Det
ville ingen gø af, men formentlig ville Subaru
heller ikke sælge særlig mange biler af det.
Markedet er jo ikke
lige præcis til biler af den slags. Efter
regeringens afgiftsændringer sidste år er det sket
et holdningsskifte hos bilkøberne. Der sælges ikke
længere nær så mange biler af Forester-typen – i
Danmark – men en god pris forøger naturligvis
chancerne for at få en bid af kagen.
De dårligste veje
Og Subaru Forester
priserne ER gode. Ligesom bilen. Subaru havde valgt
Litauen til sin præsentation af den nye bil. Og
selvom det kørte antal kilometer var begrænset, fik
man et godt indblik især i kvaliteterne på Forester
undervognen. Litauen blev nemlig valgt til
præsentationen, fordi man hér har Europas mest
elendige veje. Dårlig asfalt fører over i endnu
dårlige grus, men der var også lejlighed til over en
kort strækning at fornemme bilen på moderne, plan
motorvejsbelægning – såvel som i dybe mudrede
jordveje i et af de mange skovområder i det
sydligste af de baltiske lande.
En bil, der skal kunne
klare et så bredt spektrum af kørselsforhold,
medfører kompromis’er. Men udgangspunktet er
afgørende for, hvor godt man lykkes. Ud over let
steppen over huller og skrappe ujævnheder på asfalt
og ved høj fart, faldt Forester ikke igennem. Især
på meget ujævnt og fast grus giver undervognen
føreren maksimal kontrol. Resten er i virkeligheden
op til dækvalg og vejrlig.
Velafstemt
Subaru Forester er
yderst velafstemt. Man er i den manuelt gearede
version ikke forfaldet til, at at udstyre bilen med
variabelt firehjulstræk. Fordelingen er 50/50 og det
er alene kraftfordelingen, der elektronisk styret
veksler mellem bilens højre og venstre side, der
blander sig under kørslen. Man er med andre ord
sikret firehjulstræk uanset kørselsforhold.
Lidt anderledes er det
for automatik-udgaven, som ikke har reduktionsgear
og fast fordeling af kræfterne. Som hovedregel er
fordelingen 60(forhjul)/40, men fortæller
elektronikken, at der er behov for andet, medvirker
en lamelkobling til øjeblikkelig tilretning af
kraftfordelingen, så man opnår optimale trækforhold.
Det fungerer perfekt.
Én motor sidst i maj
I startfasen (Forester
introduceres sidst i maj i Danmark) kan man alene få
Forester leveret med den velkendte 150 hestes
benzinmotor. Det er både en lydløs og en smidig
maskine og den er forholdsvis brændstoføkonomisk med
sine små 12 km/l – med tanke på at firehjulstrækket
er permanent.
Til efteråret vil
verdens første bokserdieselmotor, som for øjeblikket
er under introduktion i Legacy modellerne, også være
til rådighed for Forester. Operationen er næppe
særlig vanskelig, for det er Legacy Outback, der
leverer undervognen til Forester. Selvom
aerodynamikken ikke er helt den samme, vil Forester
Diesel formentlig gå 16-17 kilometer pr. liter
|